Yngre lægers planer om tiltag mod fireårsreglen

Der er lidt nyt om 4-års-reglen i DM og Ugeskriftet:

-Der er så vidt jeg forstår tale om to tiltag:

  1. At man evt. kan få godkendt uklassificerede stillinger som dele af hoveduddannelsesforløb
  2. At man, hvis man skriver kontrakt med en afdeling om at arbejde 50 (!) timer om ugen, kan blive speciallæge på 4 år i stedet for fem…
    Kilde: Yngre Læger ønsker et nødspor uden om fireårsreglen

Endvidere et indlæg i Ugeskriftet, hvor FADL skriver tak til YL for at de vil arbejde mod tvang, med et svar fra YL om at alle problemer løses af karrierevejledning og flere stillinger:
FADL
YL

Kære YL - for mig ligner det umiddelbart en om’er. At arbejde imod tvang er for mig det samme som at arbejde for, at unge læger ikke skal underlægges stramme, administrative begrænsninger i mulighederne for hvordan de kan planlægge deres liv i 9 år, efter de bliver færdige som læger (4 år plus 5 års hoveduddannelse). Det virker som om de tiltag, der ridses op, er utilstrækkelige, og ikke addresserer dette virkelige problem.

Men, med den vedtagne formulering om at YL “vil modarbejde tvang i den lægelige videreuddannelse” burde der være masser af hjemmel for bestyrelsen til at komme med nogle mere relevante forslag…

Hvis der er nogen fra YL’s bestyrelse, der læser det her, må I meget gerne kommentere!
Hvad mener I andre?

VH

Niels

Jeg har endnu ikke set at YL tager klart afstand fra 4-års reglen.
De arbejder bare videre på den.

Jeg må også indrømme at jeg ikke er imponeret.

Det er vel lidt som vi frygtede… mange fine ord, men egentlig er de ligeglade. Iøvrigt et spændende læserbrev af ham gutten der arbejder i Sverige - bekræfter mig i at der er noget helt galt i den måde læger bliver behandlet af samfundet (og af hinanden).

http://tinyurl.com/23629d

  • Mikkel