Ovenstående link henviser til et interview med bl.a. en ekspert i børnepsykiatri: Overlæge Gideon Zlotnik.
Jeg har forsøgt at debattere, hvorfor det er så vigtigt, at også karriereforældre kan få lov at arbejde mindre, når de bliver forældre.
Jeg vil ikke gå så langt og sige: “I rest my case” - men artiklens indhold
maler et dystert billede af børns vilkår i dagens Danmark.
Har I tænkt på, at det at være i en institution for et lille barn er lige så hårdt arbejde, som det er for en voksen at gå på arbejde.
Er det så rimeligt, at de fleste børn skal være “på arbejde” sv.t. en voksens arbejdsdag - nogle helt fra spædbarnsstadiet og hele deres barndom og opvækst.
Det er netop den tid, hvor børn får lov at være i deres hjem - evt. med legekammerater, at de mere end noget andet sted kan udfolde sig i afstressende, fri leg…
Som det er nu kan vi som er læger ikke tilbyde vores børn den stressfrie barndom Zlotnik efterspørger - da vi er tvungne til at arbejde mange timer- også lige efter barsel. Deltid eksisterer i reglen kun på papiret…
Tænk over det!
Da jeg har arbejdet en del med børn, læste jeg med interesse artiklen med bl.a. Gideon Zlotnik.
Artiklen rejser en interessant debat i forhold til regeringens politik vrdr. undervisning og læreplaner i institutioner.
Desuden rettes en kritik imod den gængse opfattelse af sunde pædagogstyrede aktiviteter.
Hvad artiklen dog ikke nævner noget om er forældrenes rolle. Der er således ingen kritik af disses måske travle hverdag, og det eneste disse eksperter forholder sig til, er hvordan man i institutionen kan undgå at give de mindste en stresset hverdag.
Django - herligt med noget respons!
Men jeg vil så tillade mig ikke lige sådan at dele din opfattelse af artiklens indhold.
Læs i starten af artiklen (citat):
“Alt for hurtigt skal man slippe sit yndlingslegetøj DERHJEMME (fremhævet af Helene78) for at DRØNE AF STED TIL BØRNEHAVEN, HVOR DER GÆLDER ANDRE REGLER OG NORMER FOR LEGEN” ( end der gør derhjemme med fri leg og pauser efter behov - tilføjet af Helene78).
Jeg synes nu nok, at dette citat som jeg nok har pillet lidt fra hinanden for at fremhæve pointen viser, at det, man gerne ville var at give børn noget tid - hjemme - hvor de kan følge deres naturlige behov og ikke partout skal institutionaliseres hvert minut - dvs. følge de normer og regler, der gælder i institutionen, som jo i bund og grund ikke er et hjem men en arbejdsplads og et offentligt sted…
Ikke at børn ikke kan drage stor nytte af en god institution nogle timer om ugen.
Det har bare taget overhånd.
Længere ned i artiklen er der endnu et citat:
“De voksne ræser der ud af og børnene forsøger at hænge fast i slipstrømmen”.
Jeg tror altså at de voksne, der her henvises til er børnenes forældre?
Begrund lige det med et konkret citat.
Jeg tror ikke journalister sådan må snige deres egen mening ind - med mindre, det er Se og Hør…
Jeg opfatter det som Zlotniks mening og har også været til foredrag med ham - jeg tror faktisk han mener, at forældre skal tage ansvar for at afstresse deres liv - børnene kan jo ikke gøre så meget fra eller til - i sagens natur…
Men konkretiser lige ikk? -tak!
Og så vil jeg også gerne lige tilføje en ny vinkel til debatten.
I alle andre af de institutionaliserede livsaspekter har man da vist efterhånden erkendt at hjemme er bedst - hvis det på nogen måde er muligt.
Jeg tænker her på, at ældre skal blive så længe som muligt i eget hjem,
muligheden for at dø i eget hjem med sine kære omkring sig, tendensen til at udskrive pt. til hjemmet hurtigt (undersøgelser viser hurtigere bedring), distriktpsykiatrien hvor man forsøger at fastholde de psykisk syge i deres hjem i stedet for indlæggelse osv…
Er det ikke som om, man lidt har erkendt, at det nære miljø - hjemmet -
kan noget, som ingen institution endnu har kunnet -
på alle andre områder end lige netop de små børn?
Det er kun de allersvageste og mest syge ældre og psykisk syge, der f.eks. bliver institutionaliseret.
Mens det er stort set alle børn der tilbringer de fleste af deres barndoms vågne timer i institution.
Jeg synes ikke det er underligt, hvis det virkelig stresser dem - det har man jo længe vidst om stort set alle andre “grupper” - som nævnt ovenfor…
Jeg tror ikke børnepsykiateren mener, at nu skal vi lege de glade 50´ere med blomstrede forklæder, kødgryder og hjemmespurtende husmødre.
Jeg tror selv, at børn kan have godt af at komme lidt ud blandt andre børn og nogle pædagogger.
Pointen er bare igen at finde balancen - sådan læser jeg artiklen.
Sådan som tilværelsen er skruet sammen for de danske børnefamilier er der ikke nogen balance i tingene - og det kan eksperterne - desværre - tydeligt se på børnene - eller hvad?
Hvis Zlotnik har ret - at danske børn er superstressede - så er det faktisk alvorligt.
Hjernen tager - måske permanent - skade af stress - og hvordan er det så ikke med sådan en lille barnehjerne, der stadig skal vokse sig stor?