Hej alle sammen
Jeg har et spørgsmål angående arbejdsbelastningen under og efter medicinstudiet, som jeg inderligt håber der er nogen der vil dele deres erfaringer i forhold til. Jeg har læst mere eller mindre alt der angår emnet herinde, men føler stadig jeg har nogle ubesvarede spørgsmål.
Jeg står med et tilbud om en plads på medicin studiet på KU, efter sommerferien, igennem kvote 2. Umiddelbart er det min store drøm der er gået i opfyldelse da jeg efter gentagne ansøgninger og 2 års gennemført farmaceutuddannelse endelig kom ind, stik imod hvad jeg havde regnet med. På den anden side så er jeg i dag en 24 årig mand, gift, og regner med at få børn inden alt for mange år. Desuden vil jeg formentlig skulle arbejde ved siden af studiet, og så er jeg meget engageret i politisk arbejde, som tager en del af min tid. Jeg forsøger konstant at følge med i nyheder, læse bøger, deltage i foredrag, give/få undervisning med mere.
Mit spørgsmål er om denne hverdag med børn, lønnet og politisk arbejde ved siden af studiet vil kunne harmonere med medicin studiet, og specialiseringen/arbejdet som læge uden at jeg bliver fuldstændig ødelagt fysisk og psykisk. Jeg er bekendt med at arbejdsbelastningen varierer fra speciale til speciale, men gælder dette også under specialeuddannelsen?
I forhold til min beslutning, så har jeg på den ene side to af mine venner der er medicinstuderende, som også har mange forpligtelser at se til ved siden af studiet, og tilskynder mig til at tage imod pladsen. På den anden side har jeg en anden ven som er tandlægestuderende på PANUM, og har en svoger som er læge, der fortæller mig at jeg kan se frem til 6 års helvedet efterfulgt af 6-8 års yderligt helvede med overarbejde, 24 timers tvungne vagter og en hverdag hvor jeg vil være fuldstændig smadret/stresset når jeg endelig kommer hjem. Han stiller dette op imod min fremtid som farmaceut, hvor jeg, fra jeg har færdiggjort min uddannelse, vil kunne få en stabil og godt betalt arbejdsdag fra 8-16, uden at jeg er fuldstændig mentalt og fysisk udkørt når jeg kommer hjem, og dermed vil have tid og overskud til andre ting i mit liv. Der er ingen tvivl om at selve arbejdet som læge tiltaler mig mere, end farmaceut, men som nævnt er der andre faktorer som spiller ind.
Jeg er klar over at studiet kan variere i hårdhed fra person til person, og jeg tror derfor også jeg er mest betænksom i forhold til livet efter medicinstudiet, i specialeuddannelsen osv. Under alle omstændigheder så vil jeres råd/erfaringer være guld værd, hvad enten i er under studie eller færdiguddannede, da jeg virkelig er i vildrede.