[quote=“jensemand” post=81874][quote=“MikeML91” post=81860]Det var nu med to tanker i baghovedet, at jeg skrev det.
1: Som du selv nævner, er der muligvis en chance for at den ikke vil bestå, og hvis den endelig gør dette, så bliver det forhåbentligt ikke i den form, som den er i i dag, selvom der allerede er lavet ændringer.
2: Der er 6 år til at den ville træde i kraft for kommende studerende, og dette er såfremt vedkommende styrer lige igennem studiet, og vælger at tage sin KBU i Danmark.[/quote]
Der foreligger en meget reel mulighed for, at valget af medicinstudiet i DK kontra i andre lande/kontra andre studier kan resultere i at man ikke kan få lov til at arbejde med de(n) ting man har lyst til, men bliver tvunget ud i et andet arbejde til man går på pension.
Bør dette være med i en studievalgs-overvejelse? naturligvis synes jeg for at gentage mig selv. Bør det resultere i at man nødvendigvis vælger noget andet? - nej ikke nødvendigvis men det bør indgå i overvejelsen.
At der er mange år til bør ikke veje tungt. Det var der også for os andre da den første snak om reglen opstod - og nu står vi i suppedasen. Det er bare at udskyde problemerne i stedet for aktivt at tage holdning.
Hvis man først til-vælger det danske medicinstudie er der for langt de fleste ikke nogen mulighed for at overveje om man skulle have gjort det anderledes når man er kommet godt ind.
Som en fodnote er det min erfaring, at de mennesker der vælger at tilbringe 6-8 år af deres liv, typisk i 20-30års alderen i et andet land ikke nødvendigvis har trang til fluks at vende tilbage til hjemlandet ved endt studie. Man har opbygget et socialt liv, ofte fundet en partner i perioden - noget der kraftigt taler imod at vende tilbage. Ikke at sige at nogle ikke gør det - jeg har selv haft en læsemakker fra Norge der er endt som læge i Norge nu - det er bare langt fra alle der rejser tilbage trods oprindelig intention herom.[/quote]
Det gør der helt sikkert, men der er samtidig også en grund til, at så mange nordmænd og svenskere søger ind i Danmark, og det hører næppe op grundet 4-års reglen, da jeg går ud fra, at det kun er en lille pris at betale for muligheden, som jo næsten med garanti ikke har budt sig i hjemlandet.
Suppedas og suppedas. Ingen tvivl om, at 4-års reglen er en klods om benet, men det er nu stadig noget man kan leve med, kontra hvad du får ud af det i sidste ende. Jeg mener ikke at man blot skal udskyde det, og ikke skænke det en tanke, men det er lige hurtigt nok at male fanden på væggen, længe inden det overhovedet er aktuelt. Man kan sagtens tage stilling til det forholdsvis hurtigt, men i sidste ende tror jeg alligevel det er de færreste, som fravælger studiet i Danmark alene på baggrund af reglen.