1. forfatter vs. 2. forfatter


#1

Hvor meget skal der til for at blive første forfatter på en artikel?
Og har det at være 2. forfatter nogle betydning for CV’et?
Jeg har valgt at bruge 6 mdr. på prægraduat og fra starten blev der sagt jeg ikke kunne være sikker på at blive første forfatter.
Data var indsamlet på forhånd. Jeg får meget support fra en phd. stud. der retter alle mine udkast til artiklen og har hjulpet mig med de statistiske beregninger.

Nogle der har erfaring med dette?


#2

ja, da - det skulle jeg mene det har…

Det er jo ikke alle projekter man lige kan komme ind fra højre og så regne med at blive første forfatter.

Anden er da ikke så dumt…

Selv er jeg anden forfatter på en kasuistik… Det lyder måske tyndbenet, men det har da ikke skadet min karriere… :slight_smile:


#3

Hvad angår ret til forfatterskab så tjek Vancouver guidelines.
Derudover så vær opmærskom på at såfremt to forfattere har bidraget lige meget til artiklen kan man i mange tidsskrifter få antaget artiklen med delt 1. forfatterskab.
Og ja, det tæller også at være 2. forfatter.
Mvh Trine


#4

De to mest etertragtede positioner i forfatterrækkefølgen er 1. manden og den korresponderende forfatter. Dernæst forfatter 2-5, da mange referencer etc. kun nævner de 5 første forfattere.
Ud over det rent prestige/karrieremæssige i rækkefølgen, kan det også have økonomiske implikationer, da en del institutioner rater (og økonomisk belønner) netop korresponderende og 1. forfattere. Den korresponderende forfatter vil often være chefen for gruppen, men kan også være den, som lige akkurat ikke blev førsteforfatter. Rent praktisk er det den korresponderende forfatter, der foretager kommunikation med tidsskriftet i forbindelse med publiceringsprocessen og efterfølgende kommunikation med andre vedrørende artiklen. Derfor er det oftest en senior person med fast tilknytning til institutionen, der får denne plads.


#5

OK -cool. Tak for fine svar. Forskerverdenen er også en helt ny verden for mig, så rart med nogle inputs.
Det gælder vel også om at få publiceret noget, hvad end det er som første, anden el 4. forfatter (hvad angår 4-års reglen)?

Har fået det intryk at det er “sidste” forfatteren (chefen for gruppen) der er den korresponderende forfatter?

Tænkte også hvad andre har fået ud af deres prægraduate forskningsår, udover selve forskningserfaringen? fx. publicationer el andet der kan “måles” på CV’et?
Networking spiller vel også en stor rolle…


#6

Problemet, som jeg har forstået det, er at man simpelthen ikke ved i hvilken udstrækning folk der ikke er 1. forfatter har arbejdet på projektet. Det er krystalklart at 1. forfatter ved hvad der er blevet lavet, hvordan det er blevet lavet og har lagt et kæmpe arbejde i artiklen, mens 2. forfatter kan variere alt fra at have lavet halvdelen af projektet til måske at køre nogle geler.

Derfor tæller 1. forfatterskabet sindssygt meget, mens 2. osv. tæller exponentielt mindre - der er simpelthen ikke overblik over arbejdsbyrden for folk der ikke er 1. forfatter.

Personligt ville jeg vælge at tage et helt år ud af kalenderen til prægraduat forskning for at kunne få det 1. forfatterskab.


#7

http://www.phdcomics.com/comics/archive.php?comicid=562

smukkere kan det ikke forklares