3. semester - overlevelsesguide?

Kære Studmed’er

Så… nu kommer det - det som jeg har fået at vide skulle være det hårdeste semester (dramatisk musik) - 3. semester! :shock:

Hvor mange arbejdstimer skal jeg sætte af pr uge, hvis jeg starter lige på og hårdt med læsning efter sommerferien?

Hvilke undervisere er de bedste/mest inspirerende/ mest pædagogiske?

Hvilke bøger er bedst?

Er det nødvendigt at købe atlas, når man kan tage ned i tør studiesal - eller kan man ikke stille tingene så simpelt op?

lidt om mig:
Jeg er glad for at tegne, og lærer bedst ved at tegne (og farve) figurer.
Jeg elsker desuden huskeregler (“PEST OF6” for kranieknoglerne, “Virgil Can Not Make My Pet Zebra Laugh!” for ansigtsknoglerne, osv…)

Jeg tager imod alle gode tips og ticks med kyshånd :smiley:

Venligst ikke overskrifter med stort!!

Mitt beste råd er å ikke gå i panikk eller la seg påvirke av alle de som sier man må lese 60 timer ukentlig, slutte og møte venner etc. fordi det er så hardt. Lag en god leseplan i begynnelsen av semesteret med god til til å repetere og følg den.

Det er en stund siden jeg var på 3., men dette var bøkerne jeg brukte.
Bevegapparatet- ikke særlig god, men det er den “alle” leser.
Netter anatomisk atlas- Jeg var riktig glad jeg hadde et atlas. Her er det smak og behag om hvilke bilder du liker best, Netter eller Sobotta. Sobotta har litt flere bilder av hjerne og kraniet.
De indre organer- helt ok bok som man bruker på de senere semestre.
Regional anatomi- fin lille bog som gjør at anatomien visualiseres bedre.
Neuroanatomi av Bjarkam- Denne var jeg riktig glad for.
Exploring the brain- fantastisk bok med mange spennende “historier” som gjør man husker stoffet godt.

Ellers vil jeg bare ønske dig lykke til- det behøver ikke å være så hårdt som alle skal ha det til :wink:

Det er efterhånden et år siden, jeg endelig afsluttede anatomien. I forbindelse med mit studiejob har jeg haft behov for at friske anatomien af CNS og perifere organer lidt op, hvilket jeg har gjort v.h.a. Grays Anatomy for Students (http://www.amazon.com/Grays-Anatomy-Stu … 870&sr=1-3).

Bogen virker umiddelbart lidt afskrækkende i forhold til Bojsen-Møllers “Bevægeapparatet” og Tranum m.fl.'s “Hoved, hals…”, og den mangler de korrekte latinske betegnelser (ahem… ja, mere korrekte end de amerikanske i hvert fald), men med Netters atlas og den anatomiske billedordbog i hånden, så lærer du hurtigt at oversætte fra amerikansk-latin til dansk-latin. Derudover er prisen for Gray’s den halve af de danske modstykkers, ligesom formatet, forklaringerne og figurerne er mange fold bedre i Gray’s. Summa summarum: Med Gray’s i hånden lærer du mere på kortere tid, du sparer penge, og du har det sjovere, mens du læser…

D.v.s., du kan klare dig med:

Gray’s Anatomy
Netters atlas
Anatomisk billedordbog
Embryologibog
Genesers histologibog
Bog i neurofys

Der er rigtig mange gode anatominoter på forummet her (i filbasen øverst på siden), også med relevans i forhold til 3. semester. Også på http://www.manan.dk kan noter findes.
De er, efter min mening, guld værd, da de giver overblik, kort og klart, hvilket ikke mindst er fordelagtigt i den hektiske eksamenstid.

Bliver alt alt for uoverskueligt, kan man selvfølgelig vælge at tage 3. semester over to semestre. Men man bør nu, synes jeg, altid gøre et eksamensforsøg, selvom det bliver hårdt, da man jo godt kan slippe igennem nåleøjet. Ellers er der reeksamen også, som bekendt.

I forbindelse med anatomilæsning, terpning og eksamensræs kan det anbefales at gå ned i bogladen ved Panum i disse dag, hvor man kan erhverve sig en boks fyldt med anatomiske spørgsmål og billeder, der er perfekt til at øve sig med.
Boksen, der er fra Netter, bruger den latinske terminologi, har mere end 330 anatomikort og kan fås for 50kr.
Det er billigt :mrgreen:

Mine 2 cents:
[ul]
[li]Begynd at spotte tidligt, og gør det ofte. Brug det som repetition af de emner, du læser.[/li]
[li]Nogen påstår at de sagtens kunne tage 3. sem. med en 37 timers arbejdsuge. Jeg kunne ikke, slet slet ikke. Regn med mange lange dage.[/li]
[li]“Det magiske kompendie” er en skrøne på hvert eneste semester. Der er tusindvis af kompendier, noter, samlinger, powerpoints og programmer at få, men kun 24 timer i døgnet. Vær selektiv med hvilke kompendier du bruger - Mange er fejlbehæftede og sværere at læse efter end selve bøgerne.[/li]
[li]Lav gode noter, og brug dem til repetition.[/li]
[/ul]
Bøgerne:
[ul]
[li]Langmann’s embryologi er (stadig) den værste bog, jeg har endnu læst på studiet. Supplér/erstat med Color Atlas of Embryology fra Thieme, som er meget kompakt men stadig tusind gange mere forståelig.[/li]
[li]Brug Bjarkam til neuroanatomi. Moos/Møller er forfærdelig.[/li]
[li]Bojsen-Møller er ikke særlig god, men jeg kender ikke et bedre alternativ. [/li]
[li]Netter eller Sobotta atlas, Hoved/hals/Indre organer og Neuroscience er must have.[/li]
[li]Geneser har jeg været godt tilfreds med, og har også brugt den på 4. og 5. sem.[/li]
[/ul]

Det er helt sikkert vigtigt at spotte lige fra starten, hvilket jeg selv havde stor glæde af. Det er en rigtig god måde at lære tingene på (og en ekstra bonus er, at man er lidt “sejere” end de andre til dissektion og prøvespot!)

Det er rigtigt som Rumlepotte skriver, at 37 timer er urealistisk kort tid at bruge på 3. semester - men det kommer alt sammen an på, hvor velstruktureret man er og graden af oplagthed under selve læsningen.

Det bedste råd jeg kan give er at kigge på de A-spørgsmål og B-spørgsmål man kan trække stort set fra dag 1 og så skrive noter derfra! Disse noter kan anvendes under eksamenslæsningen så man er fri for at kværne alle 2500 sider igennem igen! (Fulgte ikke selv dette råd og har taget ved lære af fejltagelsen!)
Og så er Moos/møller altså en udmærket bog selvom den er fyldt med fejl, som burde rettes, ikke sandt?

En netop overlevet stud med’er

Mit råd bliver en god læsemakker eller to. Det er meget nemmere at sætte sig op til de lange dage , hvis man ikke er alene. Om det så er for at læse i stilhed, høre hinanden og/eller fremlægge emner. De to sidste brugte vi med stor succes!

Men husk at 4 er for mange, da det kan volde problemer mht. aftaler. Det er også vigtigt at alle skal have samme forventninger til gruppens arbejdsbyrde og arbejdsform… ellers går det meget let galt.

Det er for øvrigt et fedt semester når man ser bort fra presset… det begynder at blive læge-agtigt :bash:

Jeg må klart indrømme, jeg klart synes, man skal holde sig værdien af noter for øje.
Der er vel næppe nogen, der er så blåøjede, at de mener, et "magisk"kompendium sku’ ku’ klare alt i et semesters løb (har aldrig selv hørt om det i hvert fald).
Men ét ved jeg med sikkerhed (bl.a. fra medstuderende): Det er ingen kunst at læse derudad i én uendelighed. Heller ikke særligt klogt. Vil man uoverskueligheden til livs, skal man bruge tid på det modsatte. Nemlig finde ud af, hvad man ikke skal læse.
For hver side i en anatomibog er 4-5 linier relevante. Resten er dybest set fyldstof og irrelevans.
Det siger jo næsten sig selv, at ikke alle kutane nervebaner, hudmusklers insertion og knoglegruber er lige relevante.

Derfor er det en fornuftig prioritering i starten af et semester (eller helst før) at danne sig en fornemmelse af, hvad der er fag- og eksamensrelevant og hvad der bestemt ikke er.
Hertil er et kig på semesterets hoved- og bispørgsmål samt noter uvurderligt. Der er f.eks. en fin 3. semestersanatominotesamling i filbasen her på forummet.

@Askepios:
Helt enig, noter er guld værd til at få en idé om pensum, og til at prioritere læsningen. Og som andre også siger, så er en slavisk gennemgang af A- og B-spørgsmål fra starten en rigtig god idé.

Men selv er jeg ret dårlig til store mængder udenadslære, og processen med at tage stilling til relevansen af det jeg læser, er med til at konsolidere stoffet, så jeg kan huske det. Folk lærer forskelligt, og nogle har sikkert god gavn af at læse emner udelukkende efter kompakte noter, men jeg har brug for selv at “grave stoffet frem”, hvis jeg skal huske det.

I øvrigt blev der også spurgt til gode/dårlige undervisere. Jeg oplevede, at folk shoppede meget rundt mellem undervisere på 3. semester, mens jeg selv var så heldig at være holdsat en af “de rigtig gode”. Prøv at gå til dit eget holds SAU, og tag hurtigt stilling til, om det er den rigtige pædagogik for dig. Ekstrapladserne hos de populære undervisere fylder lynhurtigt op, så du skal træffe beslutningen hurtigt.

Rumlepotte, helt sikkert, jeg er fuldstændig enig. Man må aldrig glemme, at folk selvfølgelig læser individuelt og derfor har egne præferencer. Ved alle råd og anbefalinger givet må dette bestemt huskes.

Jeg hører helt klart til dem, der kan lære udenad, nogle gange til bevidstløshed :angle: Man kan i processen helt miste det gyldne overblik :mrgreen:
Derfor kan det virkelig anbefales også at bruge holdundervisningen til vurderingen af relevans i forhold til de givne anatomievner.

Selv var jeg på mit SAU-hold også heldig med en meget dygtig underviser.
Derfor er det, som Rumlepotte siger, en god idé at finde hold med en god underviser, hvis man selv ikke har været så heldig med sin anatomiformidler på eget hold.

Hej.

Mit råd vil ligeledes være, at du ikke kører dig selv helt ude til kanten allerede i starten af semesteret…Det, som mange fejler i er, at de kører med en hård stil fra starten af, og 3 uger inden eksamen så er de totalt udbrændt og er tømt for brændestof…For det er virkelig de sidste uger, man skal have overskud for at give den gas.
Held og lykke.