Hej,
Det er aldrig sjovt at være den ultimative partyspoiler, men jeg synes, at denne diskussion er gået fuldstændig i selvsving. Den oprindelige intention bag 4 års reglen var at reparere på den uhensigtsmæssige fordeling, der er mellem speciallæger og ikke-speciallæger, som er til væsentlig skade for vores patienter - uanset hvem (Haarder) der oprindelig var skyld i, at den opstod… Vi kan godt blive enige om, at det er en regel, der indskrænker vores muligheder på kort sigt, men jeg synes, at det så er på sin plads at melde ud, hvordan VI ville løse problemet.
Den eneste plan, jeg har fået præsenteret, er, at man skal øge incitamentet til at tage de mindre attraktive stillinger. Det er en mulighed, men vi kommer nok til at se i øjnene, at der ikke står “øgede lægelønninger” på de penge, der vil blive tilført sundhedssystemet i de kommende år. Er vi derfor indforståede med at de penge (eller andre goder såsom øget fritid mm), der bliver brugt på uattraktive specialer og yderområder, går direkte fra de attraktive specialer i de populære områder, således at lønnen her FALDER?
M.h.t. at reglen skulle være en overtrædelse af menneskerettighedskonventionen, har jeg ærligt talt min tvivl. Vi tvinges juridisk set ikke til noget, men forhindres i at avancere i systemet, hvis vi ikke har opnået en kursusstilling indenfor en fastsat periode. Som andre faggrupper kan bevidne, er avancement bestemt ikke en menneskerettighed (ville jo også give et temmeligt besynderligt arbejdsmarked…).
Da det tilsyneladende fremstår som en ubetinget sandhed, at vi alle ender som gerontopsykiatere, når reglen træder i kraft, vil jeg kun bemærke, at et vist antal stillinger og et vist antal læger ultimativt bliver matchet på nogenlunde samme måde blot indenfor en kortere tidsramme. Nogle vil jo få de specialer, som betragtes som uattraktive (alle kan jo ikke få de attraktive), og er det ikke også det, der sker i øjeblikket??? (Min pointe er, at situationen efter indkøringsfasen vender tilbage til udgangspunktet - men ret mig, hvis jeg tager fejl). Jeg vil stilfærdigt bemærke, at vi ikke uddannes udelukkende for vores egen fornøjelses skyld, men fordi vi skal ud og løse en opgave i samfundet. En speciallæge er til større gavn end en ikke-speciallæge, og udbuddet af førstnævnte øges, hvis alderen, hvori vi bliver det, falder - ultimativt til patienternes og samfundets bedste. Vi har alle her været meget heldige at få lov til at tage den universitetsuddannelse, som mange afvises på, og er i den nuværende situation garanteret et job indenfor vores fag - derfor synes jeg, at det er for billigt, hvis vi - sat på spidsen - bare betragter sundhedssystemet som et sted, hvor vi skal realisere os selv. Sundhed(ssystemet) i Danmark har større problemer end det her (tjek for eksempel Politiken 3/11), og vi kunne bruge vores energi på at kæmpe for bedre forhold for vores patienter: Mere plejepersonale på alle niveauer, øgede muligheder for at gavne egen sundhed ved lige adgang til god uddannelse og bekæmpelse af den “nye fattigdom” og den menneskelige forråelse, der via asyllovgivningen adskiller syge børn fra deres forældre.
LÆGER ER IKKE DEN MEST UDSATTE SAMFUNDSGRUPPE!!!
(undtagen måske når nogen skriver utilgiveligt lange og sure indlæg på deres forum :roll: )