Adgang til lille speciale

Hej alle :slight_smile:

Jeg har stadig ikke besluttet mig endeligt for om jeg vil gå efter lægestudiet. En af de ting der især gør mig i tvivl er specialerne. Ved at læse her på studmed kan jeg forstå at der ikke er nogen garanti for at man kommer ind på drømmespecialet og jeg har svært ved at håndtere tanken om at skulle tage et speciale og arbejde med noget der ikke interesserer mig en fis resten af min arbejdstid. Jeg ville derfor høre om man kan sikre sig adgang til et speciale ved fx at skrive en ph.d omkring emnet og om man har en større chance for at komme ind på de små specialer såfremt man kender nogen der allerede er indenfor i varmen? Der står nemlig både en øjenlæge med egen praksis og en der er igang med at læse håndkirugi meget nær vores familie og det ville da være interessant at høre om hvorvidt det ville kunne hjælpe en med at komme ind på et af de små specialer? :slight_smile:

Hej Dude

Der er aldrig nogen garanti for noget, selvom en Ph.D. hjælper gevaldigt på det. Forskning og arbejde på relevante afdelinger er så vidt jeg ved det vigtigste. Officielt må venne/familieforhold o.lig. ikke gøre nogen forskel i udvælgelsen (og -hvemmannutrorpå- forbyde, at vi når dertil), men det skulle ikke undre mig, om andet er tilfældet i praksis… men den slags er faktisk decideret ulovligt. Så er der så en gråzone på den måde, at “relevant arbejde”, så vidt jeg ved, ofte dækker over en uklassificeret ansættelse på den afdeling, der skal antage den pågældende i introstilling til spec.læge-uddannelse.