Adgangsgivende Kvote 2-ansøgninger

Adgangsgivende Kvote 2-ansøgninger
0

#1

Jeg er blandt de forhåbningsfulde, som gerne vil læse medicin.
Da jeg pr. 2007 søger ind på medicin via kvote 2, så kunne det være inspirerende at se nogle adgangsgivende kvote 2-ansøgninger på de respektive universiteter, der udbyder medicin-linien.

Jeg tror at disse vil have stor værdi for mange af sidens læsere, da det
både kan give et indblik i en korrekt opbygning og ligeledes give en ide om, hvilke relevante ting, man kan foretage sig i håb om at komme i betragtning.

Håber, at der er nogle venlige sjæle, som vil dele sin adgangsgivende ansøgning, som en inspirationskilde.

/Søren


#2

Er det den motiveret ansøgning du mener? Normalt udfylder man jo bare ansøgningsskemaet (kot) og vedlægger de bilag der dokumentere de aktiviteter som du vil have at optagelsesudvalget skal vurder dig udfra. :book: Du kan læse mere på universiteterne hjemmesider.


#3

Der ligger 4 under artikler.


#4

Tossen -> Ja, det er den motiverede ansøgning, der er tale om. Jeg har været inde på de respektive hjemmesider, men der er der ikke nogle eksempler på motiverede ansøgninger, kun retningslinier.

Frold -> Jeg har tidligere set de omtalte eksempler, men jeg kunne godt tænke mig eksempelvis tre-fem motiverede ansøgninger fra hver universitet. Dermed har man et lidt større grundlag for at genkende nogle generelle retningslinier, som det respektive universitet ligger vægt på i en sådan ansøgning.

Mvh. Søren


#5

Kig dig lidt rundt her på siden. Der er masser af motiverede ansøgninger og hvis du også læser kommentarerne igennem for du masser af hjælp! Det hjalp i hvert fald mig en del.

Held og lykke med det!


#6

Hej Inger!
Tak for rådet. Jeg er helt enig i, at de motiverede ansøgninger her på siden med fordel kan benyttes, som inspirationskilde. Det eneste “problem” er, at ansøgningerne jo ikke nødvendigvis er adgangsgivende - de har ikke alle dannet grundlag for optagelse på et af landets universiteter, hvad angår medicin-linien. Dermed ikke sagt, at ansøgningerne ikke er gode for det er de bestemt.
Fordelen ved at se nogle adgangsgivende motiverede ansøgninger er, at man måske kan se nogle “gengangere” mht. opbygningen af ansøgningen.

Jeg er klar over, at der nu sikkert er nogen, som tænker, at det skifter fra år til år, hvad der bliver lagt vægt på, og det er sådan set også fint nok.

Frold har tidligere lagt nogle eksepler ud på siden her, hvilket er rigtig dejligt. Jeg savner blot flere af samme slags, hvorfor det er mit håb at flere vil bidrage til dette initiativ.

På forhånd tak! :o )

Mvh. Søren


#7

Hej med dig!

Hvad motivere dig til at søge netop medicin? Du må da også selv have en fornemmelse for hvorfor du vil læse medicin. En motiveret ansøgning skal afspejle DIT motiv. Prøv at skriv en ansøgning. Du kan bagefter få de mere erfarende her på studmed til at læse den igennem for evt. rettelser.

:o


#8

jeg holder med tossen


#9

Jeg kunne ikke være enig med jer. Jeg HAR en fornemmelse, og jeg HAR et motiv.

Jeg vil blot gerne se nogle opbygninger fra nogle adgangsgivende motiverede ansøgninger. Ikke noget med at se DERES fornemmelse, ej heller DERES motiv.

Jeg vil blot se deres OPBYGNING - se hvordan man skaber den røde tråd igennem den famøse ansøgning.


#10

Mig bekendt har de 4 der alle er under artikler været adgangsgivende


#11

[quote=“frold”:1dsk7mqw]Mig bekendt har de 4 der alle er under artikler været adgangsgivende[/quote]Ja, sådan forstår jeg også de indlæg, eftersom der står, at forfatteren er stud.med.

Jeg kunne godt tænke mig flere af den slags :slight_smile:


#12

Hej SRC

Du må undskylde hvis jeg er lidt direkte, men du får altså nok ikke mere hjælp end der allerede er, så det er bare med at komme igang med at skrive og så er det egentligt ikke så svært. Så længe du er 100% klar over din motivation, så skal du bare have den klart igennem.

Inger


#13

Vil nu også mene at 4 ansøgninger plus lidt inspiration herindefra skulle være rigeligt hvis du selv er motiveret nok til at komme ind på studiet. Der skal også være en del personlige elementer i en ansøgning, specielt hvis du påtænker optagelse på SDU, da du senere kommer til at forsvare de ting du har skrevet i den levnedsbeskrivelse. Det handler reelt om selv at få skrevet noget, og så få nok mennesker til at læse det igennem (inklusiv herinde måske), og så rette den til, igen, igen og igen - det er et trælst arbejde men der er ikke rigtig andre til det end dig selv.


#14

Jeg ved godt jeg er en smule skarp nu, men jeg mener altså at hvis du ikke kan finde ud af at skrive en motiveret ansøgning på 1-2sider, uden at snoge igennem hvad andre har skrevet, så er det masser af andre som arbejder hårdt med sin levnedsbeskrivelse over lang tid, som heller bør få studiepladsen…

Dem der læser ansøgningerne ønsker ikke at få en “opskriftspræget” beskrivelse - det er DIG de ønsker at læse om! Vær engageret, vis at du er sikker i dit valg og at du har sat dig ind i hvad dette studiet og lægeyrket virkelig handler om. Struktur og god formulering er også vigtigt - men dette kan, og bør, være en egenskab du indehaver - ikke noget du “plukker op” fra andres levnedsbeskrivelser.


#15

jeg er ganske enig med rmoen01


#16

rmoen01 -> Det er vise ord. Du har fuldstændigt ret.

Grunden til at jeg lavede dette indlæg er pga. det absurde aspekt der ligger i, at den motiverede ansøgning er så fantastisk vigtig. Måden du får beskrevet dine tanker og reflektioner overskygger dit cv (man skal selvfølgelig have lavet nogle ting, som kan relateres til medicin).

Det er derfor yderst vigtigt at få sagt det du vil sige på en præcis måde. Det er dét som andre ansøgninger ville kunne kaste lys over.

Jeg vil dog vælge følge dit råd, da jeg også finder det velbegrundet. Håber I forstår min argumentation, som dannede baggrund for dette indlæg.

Tak til alle, som har besvaret mit indlæg.

Mvh. Søren


#17

Hej Søren

Grunden til at vi måske er lidt hårde ved dig er at hvis der var en perfekt “opskrift” til den motiverede angsøgning ville der ikke være nogen grund til at have den. Hele pointen er at den skal være personlig og afspejle lige præcis det som du synes de skal vide om dig for udvælge lige præcis din ansøgning.

Inger