Andre ældre studerende der starter her til september? Jeg er selv i 30’erne og starter på SDU. Ved ikke hvor almindeligt det er eller om de fleste kommer lige fra gymnasiet? ![]()
Hej!
Stort tillykke på studiet! ![]()
Jeg havde flere 30+ som startede på studiet sammen med mig for et par år siden - så du hvertfald langt fra alene. pøj pøj med det!
Velkommen til studiet! Gennemsnitsalderen for sommerstartere er højere end vinterstarterne. På min sommerstarterårgang er/var der også nogle der startede som 30+ og en del i midttyverne. God fornøjelse med det!
Hej, hvad har du lavet tidligere? Jeg er selv i 40’erne og skal starte
Tak for jeres svar! Glæder mig super meget til at starte! ![]()
@arypto: Jeg har arbejdet med musikundervisning. Hvad med dig? Starter du også på sdu?
Spændende! Jeg er mest nervøs for kemi fordi jeg er pissedårlig til det og det er årtir siden. Hvad har su gjort for at være opdateret med det? Jeg har arbejdet
For mig var det også +12 år siden, jeg have haft noget med kemi at gøre..
På B3, som er biokemi, læste jeg dét kompendium, som forelæser lagde ud som brushup, inden modulet gik i gang (målrettet til dem, der var lidt rustne).
Samtidig købte jeg FADLs Biokemi bog (på det tidspunkt ikke pensum, måske er den det nu?), og det var dén pædagogiske tilgang, jeg havde brug for.
Der var også et kompendium, man kan købe i boghandleren, dét hjalp mig igennem.
Du er velkommen til at skrive, når du når dertil, ligenu samler det bare støv, så du må gerne låne mit!![]()
Det er også meget længe siden jeg har haft kemi, så er ikke så opdateret i det. Det kan da godt være at man burde læse lidt op på det…
Er også nervøs for anatomi på modul 2 som jeg har hørt skulle være rigtig hårdt
Anatomi har ry for at være hårdt, og det er det også, men det skyldes mest pensums omfang, for det er meget bredt. Faget kommer også ret tidligt på studiet, hvor man stadig er i gang med at vænne sig til at studere på uni, og hvor man stadig kan føle sig usikker på sit faglige niveau. En uudtalt del af faget er, at det ikke kun er en eksamen i anatomi, men også en test af din studiemotivation og disciplin. For det er i B2, at der er nogen, der falder fra fordi de finder ud af, at studiet og lægelivet ikke er noget for dem.
Det gode er, at pensum er ikke særlig kompliceret relativt til andre fag senere på bacheloren. Hvor der er vilje, er der vej. Du kan altså komme rigtig langt ved at lægge de nødvendige timer og kræfter i at se vodcasts (som de lægger op på itslearning), lave anki og tage til holdtimer. Ideelt set laver du ankikort (eller vedligeholder din viden på en anden måde) løbende med holdtimerne undervejs i semestret, så du kommer ind i en god rytme og kan fejre jul med familien uden at bøgerne tynger dit sind - eller ligge syg en uge uden at frygte, at løbet er kørt. Nøglen til succes uden at gå ned med klappen er at gå tidligt i gang og fordele belastningen jævnt - og give dig selv fridage undervejs! - henover de ca. 3 måneder fra første forelæsning til eksamensdag. Så skal du nok bestå, som de fleste trods alt gør. Hvis du ikke skulle bestå første gang, så tør jeg godt love, at du består anden gang - hvis du vil!
Tilslutter mig alt, @Abulcasis skriver!
Det ér et modul, som er omgivet af lidt mystik og hårdhedsrygter.
Men nøglen er en god plan til at starte med.
Jeg var en af dem, der dumpede første gang, og set i bakspejlet er det ikke svært at forstå hvorfor:
Jeg pendlede det modul, og mange af mine holdtimer lå om morgenen, så dem vaglte jeg at skippe, fordi jeg tænke, at jeg “bare” kunne se vodcasten.
Af uransagelige årsager købte jeg også først en atlas 3 uger inde i modulet (wtf!), og så tog jeg oplæsningen “lidt som den kom”.
- gang havde jeg en plan fra start af, jeg var flyttet til Odense, så havde pludselig frigivet 5 timer dagligt ift pendling, og jeg fulgte slavisk min plan.
Jeg gik ind til eksamen med ro i maven, havde en god oplevelse til spot, og bestod.
Du - og alle andre - er velkomne til at skrive, når I når dertil på semestret, så sender jeg gerne min læseplan til skabelon og inspiration!
Tusind tak for de gode råd! ![]()
Jeg har lavet en tabel, der viser alderen af de optaget på SDU mellem 2021-2025.
Kilde: ufm.dk
Er halvdelen så sommerstart og halvdelen vinterstart?
Da jeg læste i Aarhus blev alle de ældste - uden undtagelse - tilbudt sommerstart. Alle vi unge startede om vinteren. Nogle af de ældre valgte dog selv at skifte til vinterstart af forskellige grunde.
Jeg husker ikke at man skelnede meget til alder da jeg læste. Nogle anede jeg ikke engang var 10 år ældre end mig - man snakkede ikke om det. Når man kommer 2-3 år ind på studiet bliver årgangene mere opblandet fordi nogle dumper, nogle tager orlov, nogle barsel osv. Jeg husker ikke at de ældre faldt fra faktisk. De fleste ældre havde brugt lang tid på at komme ind eller havde lavet noget helt andet før.
Jeg husker fra min egen årgang at der var et par bioanalytikere, der var nogle brødre der var dyrlæger og som i 35-40 års alderen havde udviklet pelsdyr-allergi (argh!), en kiropraktor og en tidligere sekretær på røntgenafdeling. De kom fint igennem studiet og jeg husker de var roligere omkring eksamener end vi andre.
Held og lykke !
Jeg var 30, dengang jeg startede og jeg var… 4. ældste? Mit indtryk var, at mange faktisk lidt søger ens selskab, fordi du er et andet sted i livet. Jeg vil dog anbefale, at man går all-in på det sociale selvom man ikke nødvendigvis er til party-party - men fordi det giver et godt udgangspunkt for at have en masse fantastiske venskaber, på trods af alderforskel.
@arypto @abcd i forhold til kemi, som var mit absolut HADE fag i gym, og det var 8-9 år siden jeg havde haft det - så vil jeg sige, der er 1-2 timer brush op på B3 - jeg dumpede nok mest B3 fordi jeg var social tutor og mødte op med tømmermænd til alle timerne (ups) og en lille konkurrence tur til USA før eksamen og selvom jeg faktisk synes jeg havde nogenlunde styr på tingene, så havde vi desværre et virkelig svært eksamenssæt i forhold til de tidligere år.
Mit take-away er: B1 - stille og roligt, men det virker hårdt fordi man lige skal ind i det. B2 - Her studerede jeg konstant og havde intet social liv, B3 - her burde jeg have behandlet det mere som B2 og studeret mere.
Generelt er mange trætte efter B2 og slapper af de første uger på B3, men det er i min optik en fejl, hvis man hader kemi. Jeg kan varmt anbefale NinjaNerd og gamle eksamenssæt. På B4 kan i slappe af, tage en ferie og så nyd det lille pensum.
Tak for de gode råd! Det er godt at høre nogle erfaringer fra de forskellige moduler.
Regner med at deltage i den sociale studiestart. Tænker at du har ret i at det er en god idé ![]()
Hej alle ![]()
Jeg har netop startet en Facebook-gruppe for os, der er startet lidt senere på medicinstudiet eller har taget en længere vej igennem studiet (fx pga. orlov, barsel, sygdom m.m.).
Gruppen hedder “Modne medicinstuderende” og er tænkt som et fællesskab, hvor vi kan dele erfaringer og måske arrangere sociale eller faglige aktiviteter.
Hvis du kan genkende dig selv i det, er du meget velkommen til at blive medlem ![]()
Gruppen findes her: www.facebook.com/groups/modnemedicinstuderende
God idé med en gruppe
Måske er det en idé dele den i de forskellige facebook-grupper der er for studiet i de forskellige byer? Evt fremhæve at det jo selvfølgelig ikke er fordi vi ikke gider de yngre studerende eller kalder dem “umodne”. Man kan jo sagtens være gode venner på trods af en aldersforskel. Det føles bare som en lidt speciel situation at starte på en uddannelse meget sent (hvor andre på ens alder måske er færdige) og det kan være rart at dele erfaringer med folk i samme situation ![]()
