Hvornår er tiden moden til at turnuslodtrækningen afskaffes? Hvorfor denne særregel for læger?
Studerende fra andre fag (tandlæger, advokater, kiropraktorer) hvor praktisk erfaring er en forudsætning for at få autorisation skal selv ud at søge stillinger - så hvorfor ikke os?
Hvad er fordelene og hvad er ulemperne ved denne lodtrækning?
Hvorfor skal held være en afgørende faktor for halvandet år af ens liv?
Hvorfor kan man ikke at søge direkte på de afdelinger hvor man har sin interesse?
Er det et økonomisk spørgsmål - vil det blive for dyrt for yderområderne at tiltrække læger?
Bliver den administrative byrde for det enkelte sygehus for stort?
Er man bange for nepotisme?
Debatten er set før - men synes den er relevant igen.
Fordelene er naturligvis, at vi som læger er garanteret arbejde efter endt uddannelse - lyder ikke af meget i en tid med lægemangel, men i halvfjerdserne og firserne var der arbejdsløshed blandt læger, så da var det naturligvis en fordel. Men som forholdene er nu, så har jeg vanskeligt ved at se fordelene for os - men måske det sikrer, at regionerne ikke bare importerer billige østeuropæiske læger fremfor dyre danske læger?
Nu til dags er det en klokkeklar fordel for “systemet” der får besat uattraktive stillinger i yderamterne uden af behøve at lægge sig i selen for det.
Ulemperne behøver jeg vist ikke komme ind på… :?
Personligt har jeg det meget vanskeligt med det principielle i måden. At det er lodtrækning der afgører om jeg skal være adskilt fra min familie i halvandet år eller om min familie evt. skal rykkes op med rode og flytte 400 km væk fra familie og venner.
For mig at se, er det eneste rimelige, at der halvårligt slås et antal turnusstillinger op, som man kan søge - på den måde må yderamterne med de uattraktive stillinger gøre en ekstra indsats for at tiltrække folk, det kunne f.eks. være i form af løn eller personalegoder som børnepasning, billige boliger, fritidstilbud, job til ægtefælle etc. - om det er nok, det ved jeg ikke, men det ville bestemt betyde noget for mig.
.