Spændende indlæg.
Jeg har selv skiftet til Almen Medicin efter at have været såkaldt “CV-rytter” indenfor et af de mere prestigefyldte specialer.
Her er mine råd:
- Det er korrekt, at privatpraktiserende speciallæger under FAPS, kan tjene meget. Tallene taler sine tydelige sprog:
https://www.laeger.dk/knaekgraenser
Men det du skal regne med er at disse takster er koblet til en aftale med sygesikringen, det såkaldte ydernummer. Indenfor radiologi findes der kun 15 i HELE landet. Chancen for at netop DU får det ydernummer, er ikke særligt høj. Sorry to say it. Indenfor dermatologien er der væsentligt flere, men jeg kan fortælle, at der er mange afdelingslæger, der står klar til at hoppe på dem. Indenfor oftalmologien, er det heller ikke ualmindeligt, at ens afkom står klar til at overtage, når mor/far skal på pension 
Du kan se hvor mange ydernumre, der er for hvert speciale, samt alderen på dem, der ejer dem her:
Eksempel(hudlæger i København):
https://www.sundhed.dk/borger/guides/find-behandler/?RegionId=1084&InformationsUnderkategori=Hudlæge%20(dermato-venerolog)&Informationskategori=Speciallæge
- Lad os antage, at du gerne vil være dermatolog. I region øst er der flere ansøgere, end der er uddannelsesstillinger. Forholdet er ca. 16:4. For at kvalificere sig, skal du have skrevet en PhD samt taget en 1-årig sideuddannelse indenfor f.eks. intern medicin eller miljø- og arbejdsmedicin. Det er allerede 4 år ekstra udover KBU, intro og HU(6 år). Det er 10 år i alt fra du bliver cand.med. Efterfølgende skal du have en slutstilling(de hænger ikke på træerne), dvs. du skal være dygtig, og være en aktiv forsker. Imens du er afdelingslæge, skal du vente på, der bliver et ydernummer ledigt, og at vedkommende der giver afkald på dette, vil sælge til dig. Jeg kan fortælle, at der i dermatologien netop har været et stort generationsskifte. Jeg har skrevet til både den ansvarlige i Region Sjælland samt Region Hovedstaden i forhold til dimensioneringen af ydernumre indenfor dermatologi, og de har ikke planer om at oprette yderligere ydernumre. Derfor er det kun det antal, der ejes af de nuværende, som er til rådighed, såfremt de vil sælge. Jeg ved ikke hvordan det er indenfor de andre specialer, men kunne forestille mig at det er det samme.
Alternativet er at tage til Sverige efter intro-stillingen i Danmark, hvor man kan starte som underläkere, og derefter få konverteret til en ST-läkere stilling med merit.
- Det er korrekt hvad frold, skriver med lønningerne. Men prøv at gå ind på proff.dk, og søg på:
https://www.proff.dk/branchesøg?q=Alment+praktiserende+læge+Aps
Der er flere solopraksisser, som kommer over 3 millioner i bruttofortjeneste. Måske ved at have KBU’er i uddannelsesstillinger, FADL-hold samt naturligvis mange timers arbejde(50+), samt vagtarbejde.
Jeg vil absolut mene, at lønnen for en speciallæge i almen medicin med egen praksis er højere end en gennemsnitlig afdelingslæge eller overlæge. De overlæger der tjener meget bijobber, f.eks. i industrien eller ved at tage vikariater, men det kræver selvsagt mange timers arbejde. Der var en artikel ude forleden med en overlæge på en akutafdeling, der tjente 3,5 million, men han tog vikarvagter i Region Syddanmark. I region H har vi rigeligt med læger, og der bliver uddannet flere endnu.
-
Jeg har som sagt selv været i et finere speciale, og jeg må sige, at miljøet ikke er noget for mig. Man bliver “kørt op” mod hinanden, og der er mange der gerne vil have de eftertragtede stillinger. Det er i mine øjne ikke kun et spørgsmål om at være generalist eller specialist, men ligeså meget om man har temperamentet til at være i de specialer. Personligt har jeg ikke haft det så godt, som jeg har i almen praksis, hvor jeg er nu. Alle er søde og klar til at hjælpe - måske fordi det er et speciale, hvor man nemmere kan få uddannelsesstillinger og ydernummer. Jeg er gået direkte igennem fra KBU til intro, og regner med at søge HU. Omkring fase 3, vil jeg kigge efter ydernummer, og starte min egen praksis op, og det er bestemt muligt.
-
En ulempe, som jeg har mærket til ved almen praksis, er at man som familielæge, skal være bredt omfavnende. Det betyder også, at man får nogen knubs indimellem fra patienter, der ikke viser den respekt, som man selv giver patienten. Jeg synes, ikke det var sådan på hospitalet, hvor man trådte ind i rollen som medicinsk ekspert og med en noget anden autoritet. Det er noget, man skal gøre op med sig selv. Man er meget “blottet” som praktiserende læge, og man møder mennesker fra forskellige sociale lag. Det er korrekt, at det gør sig gældende generelt indenfor lægeverdenen, men en hudlæge, kan ikke tilses uden henvisning og man kan ikke bare dukke op i et ambulatorium på hospitalet.
Set i det samlede regnstykke vil jeg være speciallæge i almen medicin med eget ydernummer i en ung alder(ca. 34), men med en lavere gennemsnitlig løn end en FAPS’er, mens sidstnævnte måske er 45, når egen private speciallægepraksis åbnes. Det er altså 11 år i forskel.
Sidst men ikke mindst, vil mit råd være at vælge efter interesse.