Anatomi 3. semester ku

Kære alle, hvordan kæmper man sig igennem 3.semester? jeg har læst de sidste uger, dog er der intet som sidder rigtig fast, i forhold til udspring og insertion. Jeg har ikke været særlig god i forhold til active recall, og derfor vil jeg spørge om gode råd? min eksamener i spot og den mundtlige del er i start november…

Jeg brugte Sobottas online quiz der fulgte med min atlas, det var guld værd.
Ellers giver navnene mange gange ‘løsningen’, men det har du nok allerede opdaget.

Det skal nok gå. Halvanden måned er lang tid til terperi.

Pøj pøj
Mignon

1 Synes om

Lad være med at øve dem for at kunne de præcise insertioner og udspring. Du lærer aldrig dem alle. Fokuser i stedet for på det visuelle, hvor cirka på knoglen musklen udspringer fra, og hvor den cirka insererer på.

Du skal kunne se det for dig :slight_smile: det er hemmeligheden

1 Synes om

Det er jo sikkert individuelt hvordan den bedste tilgang er, men jeg kan da delagtiggøre dig i min. Jeg er også i gang med 3. semester på KU, og synes ligesom dig også at det er lidt overvældende. Det tror jeg at det er for næsten alle, så lad ikke det gå dig for meget på. Jeg startede inden semesterstart med at trawle “survival-guide til 3. Semester” på effimedicin.mono.net igennem. Det gav et andet input end det der bliver givet ved kursusintroduktionen, og kommer med fingerpeg om hvordan man kan strukturere sin studieteknik.

Min fremgangsmåde er som følger.

  1. Se videoer i complete anatomy før de tilhørende SAU-timer / skimme pensumlitteratur før forelæsninger
  2. Skrive grove noter efter hver SAU-time eller forelæsning (overfladisk, det jeg kan huske lige efter.)
  3. Lave ANKI flashkort ud fra de slides der bliver brugt i SAU-timerne. Her fokuserer jeg mest på navne på strukturer, insertioner, udspring, knoglepunkter etc. (Disse øver jeg løbende gennem resten af semesteret).
  4. Når et emne er færdigt, og jeg har gennemgået de tilhørende flashkorten gang eller to, begynder jeg at skrive en disposition til de eksamensspørgsmål der indeholder de pågældende emne fx. overekstremiteten.
  5. Herefter øver jeg fremlæggelse af færdiggjorte dispositioner hvor jeg optager video af mig selv og ser hvor jeg halter henne.

Jeg har haft anatomi før, på andre studier (dog ikke så fyldestgørende som her), men min erfaring og det jeg har hørt fra andre er, at det er meget sent i processen at man får en fornemmelse af at “kunne” stoffet. Det bliver siddende på en anden måde når man kan begynde at integrere de forskellige fakta man får kastet i hovedet i løbet af de første 6 uger. Lige nu er det hele bare en masse knoglepunkter, muskler, nerver og kar der ligger og slås med ligamenter og ledtyper om opmærksomhed i ens hjerne. Det kan hurtigt få en til at føle at man slet ikke er med. Jeg tror desværre man bliver nødt til at blive eksponeret for hele molevitten for at kunne zoome ud igen og kunne se det store billede til sidst.

Jeg håber at du finder en måde der fungerer for dig.

1 Synes om