Ang. præklinik


#1

hej !
Jeg skal på præklinik i sommerferien på ortopædkirugisk afdeling. Jeg startede på medicin i feb. så er jo noget grøn i faget, tror I jeg alligevel vil få noget ud af det ?


#2

Helt bestemt :slight_smile: Jeg var selv i præklinik i sommeren mellem 2. og 3. semester, og synes det var helt vild sjovt og spændende. Det er rart med et boost energi til studierne allerede tidligt i forløbet, og hvis man er lidt om sig, kan man sagtens få lov til at være med til mange forskellige ting. Det kræver dog at man er lidt vaks og selv sørger for at ville lave noget, da man ellers godt kan blive lidt glemt - i hvert fald efter min erfaring.

I øvrigt er det godt, at du har valgt en ort.kir. da de jo bl.a. har skadestuen, og nok også er der din faglige viden er størst (hvis i også starter med anatomi i Århus som på SDU). Selv var jeg også på en ort.kir. i slagelse, hvor jeg bl.a. var med på vagterne, med i ambulatoriet og på OP. Jeg gik også rigtigt meget med forvagterne i skadestuen, hvor jeg var med til rigtig mange “mindre” skader og også fik lov til at suturere mv. patienter selv. Alt i alt et super ophold, som jeg er glad for at jeg tog - og kan kun opfordre til at du er så meget om dig som du har lyst og virkelig får noget ud af det :slight_smile:

Held og lykke!


#3

Helt enig med Hauge. Jeg tog præklinik mellem 2. og 3. semester på Gyn/Obs, og det var simpelthen super godt. Det gav virkelig blod på tanden til videre studier, og et indblik i, hvordan den tørre viden skal bruges senere. Held og lykke med det.


#4

Har nogen af jer prøvet neurokirurgsk afdeling?


#5

Der ville jeg ikke tage hen i præklinik. Du skal nok ikke lige regne med at få lov at operere. Dem jeg kender der har været i 8./9. semesters klinik der har mest stået og observeret. Det skulle ikke have været sjovt. Find en skadestue - der får man maksimal udbytte når det handler om præklinik. Nemlig inspiration til resten af studiet.


#6

Neuroligiskafdeling kan du nok få noget udaf, men neurokirurgisk no way.

Af alle klinikophold under studiet er neurokirugisk nok det værste. Operationerne foregår vi et borehul på størrelse med en fem-krone og det er så højspecialiseret at du ikke vil kunne bruge det til noget. Desuden uden den mindste forstand på neurologisk anatomi, så vil du spilde tiden (hvilket du givet vil alligevel).

Hvor spændende det end måtte lyde på papiret, så er det altså ikke noget for en på 2-3 sem - tja, det er bare min erfaring.


#7

Nej, det tror jeg heller ikke.
Selvom Stig Helmer i Riget virker som en sympatisk og charmerende person, så er det ikke sikkert virkeligheden kan leve op til det.

Jeg var på Medicinsk Afd. på Bornholm mellem 3. og 4. semester. Det var rigtig spændende, men det var ikke altid helt nemt at følge med. Jeg tror også en ortopædkirurgisk afdeling er bedre. Så kan man også brilliere med alt det anatomi man kan. Det har man ikke så let ved senere på studiet, da hukommelsens videobånd med Regio Glutealis og Dorsum I for længst er blevet overspillet med noget andet…

oschjerning


#8

[quote]Neuroligiskafdeling kan du nok få noget udaf, men neurokirurgisk no way.
Af alle klinikophold under studiet er neurokirugisk nok det værste.[/quote]

Jeg har selv lige været i præklinik på neurokirurgisk afdeling her i Odense (februar 07), og jeg må sige Frold, at jeg ikke er helt enig. Alle på afdelingen var yderst imødekommende; ikke mindst overlægen, der via de yngre læger sørgede for, at jeg fik snust til det meste.

Det er rigtigt, at jeg ikke har fået meget ud af at se diverse operationer, men tilgengæld, så var jeg på ambulatoriet hver dag og på stuegang, og dér fik jeg lov til at udføre mange forskellige neuro. undersøgelser under supervision (og dét er lækkert at prøve når man lige har haft CNS :slight_smile: ).

Det eneste man skal gøre er, at man må være lidt nysgerrig og ikke være bange for at spørge de yngre læger om man må gå med dem. Ellers kan man, som sagt tidligere, risikere at blive glemt. Sådan er det vel på alle afdelinger.