Angst og lægejobbet

Hej alle!
Jeg ville bare lige høre om der er nogen herinde der har erfaring med jobbet som læge og angst?
Jeg lider selv af en (hvad jeg vil kalde) mild grad af angst, som bliver udløst i meget stressede situationer. Jeg er overbevist om, at jeg kan fuldføre medicinstudiet, da jeg som sådan ikke mærker til angsten i forbindelse med undervisning eller eksaminer, og det går heldigvis godt på studiet.
Jeg er derimod meget bange for, om jeg kan klare jobbet som læge bagefter, med de mange arbejdstimer, pressede situationer og store ansvar man møder hver dag. Jeg er selvfølgelig klar over, at man ikke behøver beskæftige sig med de helt akutte specialer - det kan man heldigvis vælge jo - men er stadig meget nervøs for, om jeg overhovedet er “typen” der kan klare at blive en ansvarlig læge. Man vokser selvfølgelig med opgaven og alle skal starte ud et sted - er bare så bange for at tage så lang en uddannelse for derefter ikke at kunne leve op til rollen.
Tak på forhånd, vh. :smiley:

1 Synes om

Hej du!

Jeg kigger lige med her. Jeg går nemlig med nogle af de samme tanker som dig… :slight_smile:

Hilsen Emma

2 Synes om

Det er klart at det er noget andet at være studerende end at være læge. Når det er sagt er det mit indtryk at der er stigende fokus på KBU læger og deres start på lægelivet. Det er ingen gevinst for nogen, hvis folk knækker halsen og opgiver arbejdsvejen.

Der sker rigtig meget læring up front i dag og, som ny læge har man i dag meget tættere adgang til en speciallæge bare i sammenligning da jeg var ny i 2006.

Selvfølgelig vil man stå i nogle situationer, hvor pulsen er høj og der er våde håndflader, men du står ikke alene som tidligere. Men det er jo ikke det sammen, som at det ikke kan blive bedre…

Når det er sagt er der jo heldigvis mange muligheder inden for lægefaget - om det skal være action, eller papirarbejde eller et sted midt i mellem, det kan man jo heldigvis selv være med til at forme.

Der er en KBU-mentor ordning (Velkommen til dit lægeliv | læger.dk), som jeg kun kan anbefale dig at blive tilknyttet - jeg har selv et par gange været mentor for en KBU-læge og det giver et rum at tale om nogle andre ting og med nogle uden for afdelingen.

1 Synes om