Antal dias på 10 min

Jeg skal holde et 10 min foredrag om 14 dages tid, og sidder og laver diasshow. Hvor mange dias skal man regne med at kunne presse ind på 10 min uden det bliver uoverskueligt og for hurtigt. Det er 50-50 tegninger/røntgenbilleder hhv tekst.

Er 1,5-2 pr minut for meget?

jeg ville anbefale omking 15 dias max

Det kommer lidt an på, hvor meget du har at sige om hvert billede (skal du beskrive rtg eller er det en hurtig illustration af noget man hurtigt ser eks. fraktur). 1,5-2 pr. minut lyder meget fint, hvis du skal snakke lidt om hver “slide” (og sådan funker en fremvisning bedst).
15 er nok lidt i underkanten - at kigge på et dias i 45 sekunder er ganske lang tid, prøv selv at tage tid…

man skal jo gerne sige noget om hvert dias, hvis man ikke kan snakke 45 sek om et dias er det højst sandsynligt overflødigt, eller viser det samme som et tidl. dias.

Der er ikke noget værre end at se et fordrag på 10min og der bliver vist 100billeder, tænk bare tilbage på Jørgen Christoffersens forlæsninger i kemi, et perfekt eksempel på hvordan man IKKE skal gøre.

Husk at der ikke må være for meget tekst på, selvom det er fristende.

Min holdning er, at man skal have ca. ét dias per minut - men som det også er sagt, så afhænger det af, hvad der er på? Blot skal man have for øje, at hvis man kun skal have et dias på i 10 sekunder, så kan man overveje, om man overhovedet skal have det med…

Generelt mener jeg, at det er det man siger, der er det væsentlig, og det der står på slides er kun understøttende/understregende. Ofte fungerer det bedst, hvis man kan snakke i flere minutter om hvert slide - klart mindre forvirrende for tilhøreren.

  • Mikkel

Prøv at holde det for din kæreste eller en medstuderende og hør på hvad han/hun siger - så får du måske en ide om længden/mængden af dias.

Lav hele dit oplæg på forhånd og øv det - øv det (og tag tid!). Hvis det fungerer som talt sprog skal det nok virke.

Den gyldne regel er 1 slide pr minut.

et par gode huskeregler ved foredrag/oplæg/powerpointpræsentationer:

  1. A priori er du den eneste, der synes emnet er interessant. Derfor skal tingene præsenteres så overskueligt, enkelt og appetitvækkende som muligt. Hvis folk vil vide, på hvilket kromosom genmutationen for cystinuri sidder, så må de læse det i en bog.

  2. Efter ca. 5-8 minutter har du stimuleret tilhørernes parasympatikusaktivitet i en grad, der blokerer for al yderligere vidensformidling. Sig de vigtigste ting først, og prøv at vække folk mod slutningen af foredraget, når du skal have de sidste vigtige pointer igennem (diskussion/konklusion) - brug evt. et sjofelt slide, nogle sjove lyde - kort sagt - overrask publikum. Find evt. inspiration i Giles Brindley, den største showman i moderne medicinsk historie http://www.powells.com/biblio?show=TRAD … ge=excerpt

  3. Keep it short - keep it simple