Arbejde i udlandet med små børn

Hej.
Jeg står i den situation, at jeg snart er færdig med intro og skal til at finde mig hoveduddannelsesstilling. Jeg kunne godt tænke mig at prøve noget spændende de næste år, og har derfor kigget på videreuddannelse i andre lande. Jeg har snart 3 små børn, og har derfor hverken lyst eller vilje til at arbejde meget mere end 37/40 timer pr uge.
Er det virkelig sådan, at vi i danmark har den korteste arbejdsuge som læger? I norge og sverige ser det ud til at være normalt at arbejde til kl 16.30 hver dag, og i tyskland lyder det til at være endnu værre.

Har i erfaringer med andre lande, hvor det skal lade sig gøre at specialisere sig, samtidig med at man har et familieliv ved siden af?

Jeg kan fortælle dig hvordan det er i Belgien. Her er abejdstiden omrking 40 timer om ugen. Det er dog på ingen måde ensbetydende med at man kun arbejder 40 timer om ugen og slet ikke under uddannelse til specialist.

Det er meget normalt at blive efter arbejdstid for at blive færdig med ting man ikke nåede i løbet af dagen ligesom det er meget normalt at forske i sin fritid både før under og efter PhD uddannelsen, som man gennemfører, efter man har valgt hvilket speciale man vil arbejde indenfor.
Og så skal det siges at når man uddanner sig til specialist i Belgien så mødes man af eksaminer hvert ½-1 år under hele træningen. Så der er en del forberedelse under specialist træningen også. Til gengæld tager specialist træningen ikke et bestemt antal år. Man uddannes til man har de kvalifikationer der skal til for at kunne udnævnes til specialist.
Efter specialist uddannelsen og gennemførelse af PhD uddannelsen, er forskning almindeligt, igen foregår en stor del af det i fritiden, ligesom det forventes at man påtager sig undervisning.

Generelt tror jeg at den holdning vi har til arbejde i Danmark … altså holdningen om at nu har jeg arbejdet 37,5 timer og har fri og jeg vil have et privat familieliv … klokken er 15.30 og jeg skal hente børn … er noget man skal lede efter i udlandet. I langt de fleste jobannoncer sluttes med sætningen “Geen 9-17 mentaliteit” altså ingen 9-17 mentalitet.
I Belgien bliver kollegaerne til gengæld sådan som jeg oplever det, en del af din familie netop fordi man tilbringer så meget tid sammen med dem. Det gør, at det egentlig ikke gør så meget, at man arbejder mere end man måske skulle. En del eftermiddage ender netop med hygge på kontoret fordi konen, manden eller kæresten lige dropper forbi med børnene.

Om der findes et land der er mere “familie-venligt” ved jeg ikke men jeg tvivler.

I Sverige er arbejdsugen 40 timer. Desuden har man de fleste steder fri til frokost, hvilket gør arbejdsdagen 45 min længere. Mange klinikker har også kort arbejdstid fredag, hvilket gør de andre dage længere.

Til gengæld er der ret gode muligheder/rettigheder for nedsat arbejdstid. Men det gør jo så varigheden af uddannelsen længere.

Hvis man skal have flere børn, skal man også være opmærksom på, at de ældre børn automatisk får nedsat tid i daginstitution. Det kan gøre barselsperioden en del mere besværlig.

Danmark er et ret godt sted at være småbørnsforælder… :slight_smile:

Ja, jeg må nok erkende, at jeg har det ret godt, hvor jeg er.

Tak for svarene