Argh! Brækket lårben = ingen ferie?

Argh! Brækket lårben = ingen ferie?
0

#1

Hej alle!

Jeg har lige afsluttet 2. semester, og min kæreste og jeg skal på ferie på onsdag. Imidlertid er problemet, at han den 22. juni var i et trafikuheld, hvorved han brækkede lårbenet og overrev vastus medialis (heldigvis skete der ikke mere). Vi tænkte selvfølgelig, at der jo var laaaaaang tid til ferie! Ingen problem!

MEN: han har et dybt sår på foden, mega hæmatom bag på låret (opstået efter isætning af marvsøm) og så har han sindssygt ondt omkring knæet (her sidder en skrue (i forbindelse med marvsømmet?)). Lægerne har sagt, at hæmatomet nok skal fjernes operativt, men det kan godt vente til vi kommer hjem. Mht. såret på foden er jeg bekymret for betændelse, fordi han siger, det gør vildt ondt. Og jeg ved heller ikke, om det er normalt at have mange smerter i knæet.

Jeg ved godt, at det her ikke er nogen faglig brevkasse, jeg er bare i syv sind om, hvorvidt det er en god idé, at vi tager afsted. Det er nemlig ikke sikkert, at han er dækket af det offentlige sygesikring (det er for sent at få forhåndstilsagn), hvorfor han helst ikke skal blive behandlingskrævende i Italien, hvor vi skal til.

Min fornuft siger mig, at det er klogest at blive hjemme, men hvem vil ikke gerne på ferie efter veloverstået 2. semester?

Hvad ville I gøre i min situation?


#2

Jeg ville blive hjemme - hvor meget ville han også få ud af ferien dernede?

Kommer i ind på et italiensk hospital, så bliver i heller ikke mødt med åbne arme når i kommer hjem til DK igen - den hedder vist isolation med mere… eller jeg husker forkert? men der er noget der.

Aflys rejsen, lej et sommerhus eller noget andet. Vi har jo også prima vejr her hjemme - og gå så ud og spis italiensk hver aften :wink:

Jeres forskring må dække italiensturen med hensyn til afbud?


#3

Taler af halvbitter erfaring, når jeg siger, at man ikke skal lade sig operere syd for alperne.

Bliv hjemme, så har I adgang til kærestens stamafdeling, i fald der opstår problemer. I Italien risikerer han i værste fald en infektion med multiresistente bakteriestammer i sit osteostyntesemateriale, og økonomisk kan det give en lussing af dimensioner, hvis I skal under behandling dernede.


#4

Jamen, bare det at komme væk betyder jo en hel del, når man ikke er ude at rejse super tit, men ellers frygtede jeg også, at vi ville blive rådet til at blive hjemme.

Hmmm, det er da værd at undersøge, men jeg tror nu, man skal have tegnet en særlig afbestillingsforsikring?


#5

Det, jeg har i tankerne, hvis han skulle få brug for behandling, er, at vi ræser hjem med det samme. Danmark er “kun” 16 timer væk. Selvfølgelig kan man ikke bruge det til en skid, hvis der opstår noget akut.

Synes jeg kan høre mig selv blive mere og mere vanvittig… Men det er bare så ekstremt surt at blive nødt til at være her, når man nu har glædet sig så sindssygt meget. Men det er bare tough luck…


#6

16 timer er lang tid med sepsis, og hvornår ville I “drøne”" hjem? Når han fik lidt mere ondt? Når han fik en “smule” feber?

Jeg ville gætte på at I først ville køre når det var for sent, eller alt for tidligt, og at I ud for Otto Duborg ville finde ud af at I ikke skulle have kørt hjem.

Bliv hjemme, tag et studielån mere og tag en (kort) uge til Wien, Prag, Rom, Barcelona, Madrid, Paris mv i efteråret med lavpris fly.


#7

Kan godt forstå at dette er en forferdelig kedelig situation at havne i midt i sommerferien. Alle har jo behov for ferie, men det spørs om I ikke bør vurdere at blive i Danmark denne sommeren, eventuelt leje sommerhus og istedet lægge planer om en storslåt efterårsferie… New York er f.eks. fantastisk i september!!! Kan anbefales:)

Det er flere momenter som I måske bør vurdere i denne sag:

Mh transport: Ved ikke om I har tænkt at køre bil eller flyve til Italien. Hvis I skal køre bil bør I måske vurde om din kæreste i det hele taget kan klare den lange bilturen, dvs. om det er medicinsk forsvarlig at din kæreste sidder ret op og ned i 16 timer. Dette kan kun afgøres ved kontakt med egen læge.

Hvis I skal flyve bør I tænke på at I kan risikere at blive afvist i lufhavnen dersom din kæreste har synlige “skavanker”, f.eks. i form af gips som flyselskabet ikke er informert om på forhånd. Dette kan være en temmelig kedelig overraskelse på en efterlengtet ferien…Dersom din kæreste har gips eller andre synlige skader vurderes flyturen som “sygetransport” og det er da en hel del dokumenter som skal ordnes for at I skal få lov at komme ombord. Måske har din kæreste f.eks. behov for 2 sæder i flyveren, blodfortynnende for at minimere blodprop risk ect.

Og til sidst men ikke mindst bør I måske vurdere hvor meget din kæreste vil få ud af en tur til Italien i hans nuværende tilstand…

Hvis I modt al formodning vælger at rejse vil jeg vil råde din kæreste til at tage kontakt med den Offentlige Sygesikringen med tanke på at få vurdert “forventlighed” i sagen og eventuelt tegne en tilægsforsikring som dækker for din kærestes eksisterende lidelse. Europæiske Rejseforsikring vil også kunne svare på om I kan få et forhåndstilsagn. Det afhænger selvfølgelig af om hans egen læge kan udtale sig (eller om lægen er på ferie…)

Håper virkelig det løser sig! Alltid fantastisk med ferie. Men ferie er jo aller bedst når man er frisk og rask.

Lykke til!


#8

Hej Flisen!

Det selvfølgeligt super surt! Men jeg vil slutte mig til råbekoret: Bliv hjemme! Hold ferien engang i efteråret!


#9

[quote=“ASHJ”:q1wes6ga]Hej Flisen!

Det selvfølgeligt super surt! Men jeg vil slutte mig til råbekoret: Bliv hjemme! Hold ferien engang i efteråret![/quote]

:cry: Overvejer stadig det hele…

Håber du nyder sommeren 8) (på job?)


#10

Hvordan endte det saa? Tog I afsted? Mega nysgerrig :oops:


#11

Ja, det gjorde vi faktisk. Og vi havde det SÅÅÅÅÅÅÅÅÅ fedt!

Men: Det var totalt hektisk op til afrejse, fordi vi ventede på ok fra Europæiske/Den offentlige Sygesikring. Efter vi havde fået det, blev vi imidlertid mere og mere nervøse for hæmatomet bag på låret, fordi det var f****** stort. Vi tog derfor ned på ambulatoriet, for at få en prof til at se på sagen. Det var om fredagen. Vi skulle afsted den efterfølgende onsdag.

Vi havde regnet med, at de måske bare ville “dræne” hæmatomet, som de havde gjort en gang før, men i stedet ville de indlægge min kæreste og operere, så det kunne forsvinde for good. Lægen sagde dog, at operationen sagtens kunne vente, til vi kom hjem, hvis hæmatomet ikke generede, så vi tog hjem igen.

PROBLEM: Europæiske skulle selvfølgelig have at vide, at vi havde været på sygehuset, HVIS nu… Vi ringede til dem, og de skulle så have noget på skrift fra sygehuset, om at hæmatomet ikke var kritisk. Men hvem er der på ambulatoriet en fredag kl. 16? INGEN MENNESKER! Ergo blev vi nødt til at vente til om mandagen.

Mandag tog min kæreste så ned på sygehuset for at få dem til at faxe info til Europæiske. De fik deres lægekonsulent til at godkende oplysningerne, sendte det på skrift til os, så vi havde brevet tirsdag (tak til Europæiske for hurtig ekspedition!), og vi tog afsted - MED GOD SAMVITTIGHED - onsdag.

Mens vi var i Italien, forsvandt hæmatomet, og det sindssygt dybe sår, han havde/har på foden, blev dyppet i Middelhavet og svandt ind til en tredjedel. I lufthavnene var folk simpelthen så søde (det hjalp nok, at han havde krykker med!), og jeg ville ikke have været det foruden. Han begyndte også at kunne gå uden krykker i Italien, så det går virkelig fremad.

Men til slut vil jeg sige, at jeg er glad for, det blev godkendt af Europæiske. Ellers tror jeg, at mine bekymringer for, at der skulle ske noget, ville have oversteget glæden ved at være på ferie. Jeg ved heller ikke, om vi overhovedet var taget afsted, hvis forsikringen ikke havde været i orden - jeg er bare glad for, at vi slap for at skulle tage den beslutning.


#12

wauw - tror jeg sgu ikke jeg havde turde - men nu er du da klar til et nyt semester :smiley: