Hey derude…
OK, måske et lidt underigt spørgsmål, men:
Hvornår i studiet begynder man at “skære i mennesker”… Jeg er egentlig lidt bekymret for om jeg i virkeligheden kan det. Er det noget man bare lærer at kunne? Har ikke problemer med at se det i fjernsynet osv.
Hilsen AyKay :shock:
Hejsa!
Jeg var til Åbent Hus på SDU d. 3. marts, og fik at vide, at man allerede dissekerer på 1. semester!
Jeg ved ikke, hvornår dissektionen foregår i Kbh. og Aarhus.
Hvorvidt man “lærer at kunne det”, som du spørger om, skal jeg af gode grunde ikke kunne svare på, da jeg endnu ikke er startet 
Mange hilsner,
Kamilla
I Århus sker det på første sem. Jeg synes helt sikkert ikke der er noget at være nervøs for. Det er ikke noget vildt dramatisk. Som jeg ser det ville det sikkert være lidt små mærkeligt at stå i en tom kælder og gøre det alene men når man står 70+ mennesker og gør det samtidigt i et lokale virker det meget naturligt og der er gode underviserer til at vejlede i det. Det faglige udbytte af det kan kraftigt diskuteres efter min mening men er meget godt at ha prøvet. I århus dissekeres overekstremitet på 1 sem. og div. andre områder på 2 sem så vidt jeg husker (er et stykke tid siden).
i Odense også på 1. semester (mener jeg)… det er også ekstremiteterne (arme og ben) man starter med… så en anden gang i indre organer… kan slet ikke huske hvornår… kan også være det er lavet om siden jeg havde det…
men tror ikke du behøver at være nervøs… det er jo ingen blod, så det er stille og roligt… 
senere får du så lov i dine klinik ophold at deltage i operationer, hvor du kommer i “kontakt” med blod for 1. gang…
Held og lykke
KU: 3.sem.
Det er ikke rigtigt. Der kommer et dissektions-kursus på 5 dage i modul B4 (2. semester) hvor man skal have om bevægeapparatet.
På den gamle studieordning som jeg er på blev vi kastet ud i det allerede på 1. semester. Som nævnt tidligere, så kan det faglige udbytte diskuteres. Det afhænger vel af hvor meget man selv gør ud af det mens man dissekerer. Men go for it! Det er spændende og du skal nok klare den, hvis du overlever første dag uden opkast og besvimelser:-)
Visse dufte (specielt halvrådne appelsiner i en skål) minder mig stadig om min dissektionsoplevelse… Jeg kunne godt have været foruden - også det faglige udbytte taget i betragtning. Havde det ligger senere på studiet, f.eks. EFTER man havde haft anatomien, ville jeg nok have haft mere ud af det.
Jeg kan sagtens klare selv de voldsomste operationer på levende mennesker, men det der med formalin, døde mennesker, og den der sære lugt - det glemmer jeg sgu aldrig…
Men man skal nok ikke lægeg så meget i det. Det er bare noget der skal gøres - ligesom at springe i en kold pool, eller få trukket en tand ud. Men om det var godt at få prøvet? Aner det ikke - jeg tror nu nok jeg ville have lært anatomien alligevel. Men det hærdede mig da til en vis grad, så det nok ikke er så slemt fx at stikke fingrene op i alle mulige folks endetarme
Blåbærmuffins fra Aunt Mabels…
Jeg syntes ikke dissektionen i sig selv var så voldsom, men som flere andre skriver, så havde også jeg et problem med lugten - især eftersom tiden gik og den bare blev stærkere og stærkere…eller måske var det bare mig der blev mere og mere fokuseret på den :roll:
Ligevel kan nok dissektion av nøgne kropper virke ret grænsebrydende for mange, selv om det foregår stille og roligt og med respekt for den afdøde, så er der jo mange synsindtryk og lugte der lige skal bearbejdes. Og det her er jo noget som underviserne godt kender til - og jeg tror nok at de følger ekstra godt med på om det er nogen der ser ud til at trænge lidt “frisk luft” undervejs 
Jeg tror de fleste oplever en ambivalens mellem fascination og avsky for det de møder under dissektionen - men også en meget stor respekt for dem der har doneret sine kropper til det her formål. Jeg synes ikke du skal tage sorgene på forskud, hvis du efter dag 1 føler at du overhovedet ikke kan holde situationen ud (mod formodning) så kan du jo bare blive hjemme i stedet for. Jeg har dog ikke oplevet at det har været så stort et problem for nogen tidligere
Tak for svarene… Det lyder ikke til at være det værste 
Ingen frygt fra min side
Av, den var værre end min! Rådne appelsiner kan man trods alt stadig afsky, men det er da trælst at dufte friskbagte muffins og så tænke “mmmhmm, friske muffins med… med… eewwww…” 
Nåja, der var engang min kæreste havde ramt en eller anden kombination af en creme og en parfume og noget makeup - den var heller ikke helt god! :shock:
(bare rolig, jeg er ikke neurotisk over det - det var trods alt meget sjovt når man kom hjem og opdagede at man lige havde slæbt et stykke m. pectoralis med på skoen :lol: :roll: )
Det er ikke noget du skal frygte, Aykay - det kommer helt af sig selv. Man vænner sig hurtigt til at se det som anatomi og ikke så meget som et dødt menneske…
[ indforstået filter til ]
Nu vi er ved sammenligningerne så var vi flere der syntes, at det subcutane fedt ligner røræg ganske meget. Der var et par stykker der ikke var så meget til brunch bagefter
Vi var måske også så heldige at være tildelt “røræg” i ganske store mængder…
Lugten synes jeg ikke var så slem, en abces-incision er da langt værre!
[ indforstået filter fra ]
Ellers så jeg flere eksempler på dem der ikke kunne klare lugten.
De bevæbnede sig med en eller anden form for menthol-creme under næsen, en Operationsmaske over ansigtet, og en udluftning foran sig.
Efter dissektionsturen i tjekkiet finder vi stadig små “stykker” i vores netter :doc:
Det sidste var bare bonus info
Hvis du vil have en ide om hvordan det er, så du er lidt forberedt, kan du jo sammen med nogle af dine medstuderende gå i den våde studie sal og kigge lidt ned i “badekarene”. Her ligger der fra afskåret fødder og hænder til halve kroppe.
Det hele handler vist om, hvordan man ser på det. DU kommer til at skære i mennesker - bogstaveligt talt, men du kan også vælge at se på det som en måde at lære kroppens strukturer at kende. Altså se på “mennesket” som et lærringskilde som en bog, nogle apparater eller whatever