Hej med jer
Jeg står pt. i den ærgerlige situation, at min læsemakker og jeg ikke fungerer sammen.
Vi snakker sådan set rigtig fint sammen rent socialt, men fagligt fungerer det bare ikke.
Min læsemakker er meget svær at komme i kontakt med via. messenger, hvilket gør det stort set umuligt at planlægge at mødes og gennemgå opgaver osv. Desuden har vi umiddelbart lidt forskellige forventinger til, hvordan en læsegruppe bruges – jeg vil selv gerne bruge den til at øve mig i at forklare og generelt diskutere opgaver, det vi har læst osv.
Min læsemakker til gengæld lader ikke til at behov for dette (hvilket ofte leder til, vi bare sidder overfor hinanden i stilhed), hvilket egentlig er fair, men som jeg dog godt kan ærge mig lidt over, når vi sidder sammen, fordi jeg dsv. ikke får det ud af det, som jeg ønsker.
Jeg har selv forsøgt at tage teten til at få snakket lidt mere om tingene, men det virker ikke.
Umiddelbart tænker jeg, at min læsemakker har nemmere ved at forstå tingene og sætte dem i system inde i hovedet, hvor jeg har brug for at snakke lidt mere om tingene og øve mig i at få sat ord på tingene.
Jeg har fuldt ud respekt for, at vi allesammen læser og lærer forskelligt. Derfor er jeg heller hverken sur/irriteret på min læsemakker og forventer stærkt, at vi fortsat har et venskab, selvom vores faglige samarbejde slutter. Vedkommende er både flink og sjov, men vi læser simpelthen bare så helt utroligt forskelligt. Jeg har især savnet at kunnet komme i kontakt med min læsemakker her i læseferien, men det tager gennemsnitligt 2-3 dage, før jeg får svar, når jeg skriver, og når vi endelig mødes, føler jeg som sagt ikke, at jeg får et ret stort udbytte.
Jeg er derfor også begyndt heller ikke selv at række ud i så høj en grad – uvisheden om om vi skal mødes eller ikke, hvornår/hvordan, der varer i flere dage, gør det besværligt at planlægge sin tid og læsning.
Jeg er ikke i tvivl om, at det giver bedst mening for os at finde en anden læsegruppe, men hvordan f***en “slår man op” med sin læsemakker? Synes især at det er svært, når man kun er 2, end hvis man er flere, da det nemt virker mere personligt.
Jeg er i tvivl om vedkommende bliver ked af det, da vi jo er gode venner, og jeg synes det er svært at formulere det, uden at det lyder som om man peger fingre, men jeg har simpelthen brug for en anden løsning til næste semester, da jeg har været helt solo i hele læseferien og virkelig har savnet at kunne række ud til nogen at snakke med, stille spørgsmål og øve mig i at forklare til/samt at blive forklaret til af en anden studerende. Når man sidder alene mister man helt den der ping-pong effekt i faglige diskussioner, som man ellers lærer virkelig meget af.
Please, har nogen prøvet det her? Jeg overtænker det muligvis en del, men jeg kan ikke lige finde ud af, hvordan man får det sagt på en ordentlig måde.
Vh
