Jeg vil gerne komme med mine indtryk omkring den problemstilling. Jeg er selv færdig om et halvt år, men har haft i alt 6 måneders vikariat på medicinske afdelinger, senest her i sommer, så jeg har da noget erfaring.
At studiet giver indtryk af en “forbudt at fejle”-stemning, er det noget du oplever fra undervisere og forelæsere, eller er det stemningen blandt de studerende du tænker på? Selv synes jeg det altid har været en ret afslappet holdning til det at være læge blandt underviserne. Til gengæld kan de studerende på nogle hold ofte forekomme meget ambitiøse omkring eksamener, og der er et pres på for at ikke bare bestå, men få gode karakterer. Blandt nogle, som sagt, især på den nye studieordning.
Men tilbage til selve arbejdet:
Det første du skal tænke på, er at man får ikke tildelt alt ansvar den samme dag du tager den hvide kittel på for første gang. Som turnuslæge er man i en uddannelsessituation, og det tages der oftest højde for. Man forventes ikke at kunne det hele selv, og vigtigst, man har altid en erfaren læge man kan kontakte opstår der problemer i vagten.
Det meste arbejde man laver er ret rutinepræget, man skriver journaler og ser patienter til stuegang og i ambulatorier. Er der en problemstilling man ikke kan finde ud af, konfererer man med en overlæge eller en anden mere erfaren kollega, og på den måde lærer man hele tiden hvordan man takler en lignende problemstilling en anden gang.
Det største pres man oplever som turnsuslæge er nattevagten. Her er det lidt forskelligt hvor du er, men her kan man godt stå alene med mange ting, hvor bagvagten er 20-30 minutter væk. I disse situationer er det kun at gøre så godt man kan, og kalde på hjælp så snart du mener det bliver for svært. Nærmest den eneste fejl du rigtig kan lave er at undlade at kalde på hjælp.
Oftest er der tid nok til at undersøge tingene, og til at vente på hjælp, men ved f.eks. hjertestop eller andre hyperakutte situationer må man bare gå igang med de ting man nu har lært.
Til gengæld så bliver ansvaret aldrig mindre for os som læger. Når man har mestret rollen som turnuslæge og forvagt, bliver man ansat som mellemvagt og efterhånden som bagvagt. Hele tiden med mere ansvar og færre mennesker der kan dække ens ryg. Men det er en gradvis proces, det er ikke noget der sker fra den ene dag til den anden, og om du oplever at ansvaret er ved at blive for stort for dig, så tag det med i dine overvejelser omkring specialevalg.
Den bedste måde at imødegå alt dette er at tage et vikariat under studiet. Som vikar forventes det mindre end der gør som turnuslæge, men er du kommet langt nok i studiet, så kan man næsten det samme. Man skal endvidere altid have en bagvagt i huset som studentervikar, så hjælpen er nærmere end den er for en turnuslæge.
Håber du kan bruge dette til noget
Sveinar