Nu har jeg været medlem af DADL siden jeg blev færdig for snart 6 år siden, hvor jeg pligtskyldigt meldte mig ind. Siden da, har jeg modtaget ugeskriftet og fået en (lidt) billigere forsikring og et (meget lidt) billigere fitness medlemskab, men så heller ikke så meget mere. Så jeg begynder lidt at spørge mig selv, om det virkelig er de over 8000 kr årligt værd.
1:Ugeskriftet mener jeg er til grin, det videnskabelige indhold er helt til hest. Jeg har afmeldt papirudgaven og læser debatindlæg og andet alment online. Jeg får istedet i NEJM (hvilket er rørende billigt). Desuden orienterer jeg mig i BMJ og JAMA online (gratis via hospitalet).
2:Lægeforeningens kurser: ikke superrelevante og desuden umulige at få fri/finansieret på min afd. Jeg syntes desuden de er for dyre til egenbetaling.
3: De forhandler min overenskomst: Det taler klart for at blive (men 8000 kr per yngre læge!)
4: Det kollegiale/ historiske i én samlet lægestand: Taler klart for at blive.
5: Jurisk hjælp: Det hører jeg ofte, som argument for at blive. Men jeg er altså af den klare overbevisning, at hvis man handler ud fra rationelle principper og får en klage; ja så skal man da bare fortælle sin oprigtige version af sagen. Det kan da næppe være lovens intention at “lægens partsindlæg” skal være gennemlæst og rettet af en jurist. Og skulle jeg så få en klage/næse, så må jeg jo tage den på mig, som en voksen og ansvarlig læge samt lære af forløbbet. Jeg kan ikke se det formålstjenelige i, at en jurist i lægeforeningen skal fortælle mig, hvordan jeg “takler” sagen bedst. Skal patienten så ikke også have en jurst (og så nærmer vi os noget rigtigt skidt for læge-patient forholdet i al almindelighed).
6: Pamperi: syntes det virker til at alt lægeforeningen afholder virker unødigt dyrt og flot.
Men jeg er virkelig i vildrede og bliver nok hængende. Men hvad med Jer?