B12 - Rask til Syg re eksamen hjælp

Hej alle

Jeg bestod desværre ikke B12 – Rask til Syg, og skal derfor til reeksamen til sommer. Jeg ved indtil videre kun, at eksamen er mundtlig, men ikke så meget andet.

Er der nogen, der har været oppe i reeksamenen tidligere og kan fortælle lidt om, hvordan den foregår i praksis? Jeg er interesseret i alt, hvad der kan hjælpe med at afklare format, forløb, forberedelse og eventuelle erfaringer, I har gjort jer.

På forhånd mange tak for hjælpen.

Hejsa, jeg bestod heller ikke B12 i sin tid ): - Jeg var også mega nervøs for re-eksamen… Dog var det en positiv oplevelse. Spørgsmålene er for at sige det mildt, ekstrem lette. Du får 3 eller 4 spørgsmål, f.eks. var et af mine spørgsmål hvordan primær journal er opbygget, og hvilke delelementer indgår, så som indledning, anamnese, øvrige organsystemer osv. Et andet spørgsmål var i noget af retning af hvorfor og hvordan metaplasi i epitel opstår og hvorhenne. Jeg fik også et spørgsmål vedrørende screening af livmoderhalskræft

Min fornemmelse var at spørgsmålene tester det helt basale og simple. Held og lykke :slight_smile:

Hej igen

Tusind tak for dit svar, det sætter jeg enormt meget pris på.

Jeg har lige et opfølgende spørgsmål.

Får man de spørgsmål, som de kan stille til eksamen, udleveret på forhånd, så man kan forberede sig direkte på dem? Eller går man bare ind i eksamenslokalet og får nogle spørgsmål, som man skal svare på derinde?

Jeg spørger, fordi de spørgsmål, du nævner, lyder ret simple og specifikke. Betyder det, at man skal have styr på hele pensum helt ned i de små detaljer, eller er det nok at kunne de overordnede sammenhænge godt?Jeg prøver nemlig at finde ud af, hvordan jeg bedst skal læse op

På forhånd tak for hjælpen.

Du får dine eksamensspørgsmål udleveret i en kuvert inde i eksamenslokalet. Spørgsmålene laves ud fra læringsmålene til hele B12 pensum. Hvis du kan svare grundlæggende på alle læringsmålene, skal du nok klare dig rigtigt godt til eksamen :slight_smile: