Bacheloren på AAU

Uha jeg vil da gerne give det et forsøg, og så må du vurdere hvor godt det bliver :stuck_out_tongue_winking_eye:

Man skal dog være opmærksom på, at jeg har haft en del (for ikke at sige de fleste) eksamener online, i et andet format end det vil være nu pga. corona. De eksamener jeg har haft online vil jeg markere med *.

1.1 Introduktion til basalfagene
Mange er måske bekendt med begrebet “anatomi” på forhånd og har en lille ide om hvad det indebærer. Men hvad med patologi, histologi, embryologi osv.? I det her opstartende fag bliver man præsenteret for alle de forskellige dele af medicinen og læren om kroppen, som skal danne grundlag for de fag, der kommer senere. Her er der ydermere opstart som ved SDU og rusperioden for medicin er lang (8 uger) og en del tid vil gå med det sociale og finde på plads. Eksamen er 3 timer skriftelig. I min optik ikke den værste og mange kom ud med ideen “var det bare det”. Selvfølgelig er der også folk der ikke klarer den, men for mange handler det om at finde en god studieteknik og klarer det fint i 2. forsøg.

1.2 Almen Farmakologi

Som titlen lyder omhandler det farmakologi / medicin. Her forstås ikke terpning af alle præparater i hele verden, men mere en forståelse for ADME (aborbtion, distribution, metabolisme og excretion). Giver et godt gro lag for senere at kunne forstå medicinens virkning og effekt. 2 timers skriftelig eksamen, hvor man som det eneste fag får brug for sin matematiske færdigheder ifh. til enkelte formler. lidt højere dumpe procent, men ikke det vilde.

1.3 Respirations-, kredsløbs- og urinvejssystemerne
Her møder man for første gang strukturen af det meste studiet. Altså alle basalfagene samlet til at omhandle få organsystemer af gangen. Mundtlig eksamen i gruppe, hvor man selv skal præsentere noget og dernæst som gruppe for stillet en del spørgsmål om stoffet. Meget chill eksamen med ens case vejleder som man kender og censor, meget få, der ikke klarer den.

1.4 PBL
undervisning i problem baseret læring. Sker sideløbende med de andre fag, med nogle timer hist og her. Mange ser det lidt som et ligegyldigt fag, der handler om at lære om hvordan man lærer. Man består vha. en aflevering som man har god tid til at lave. Hvis man gider bruge tid på den og sætter sig lidt ind i det, vil jeg ikke mene det er muligt at dumpe den.

2.1 Ernæring og fordøjelsessýstemet 1 (*)
Rigtig meget biokemi + første gang med meget udenadslæren. For en del en lidt svær overgang fra et måske lidt lettere 1. semester og langt større dumpe procent. Eksamen 3 timer skriftelig.

2.2 Endocrinologi (*)
Et mindre fag, der desværre har ændret sig en del siden jeg havde det, og min vurdering heraf er måske mindre relevant. Pensum overskueligt, eksamen not so much. Vi havde fornøjelsen af mange kringlede formuleringer som “Hvad sker ikke, hvis følgende ikke er gældende?” Dette er blevet ændret, forhåbentligt til fordel for jer.

2.3 Immunsystemet (*)
Som Ralf Agger, underviser på modulet sagde da vi havde det “Når i starter er det som at være i en meget mørk grotte, hvor i leder efter udgangen (her menes at forstå det). Desværre er der nogle af jer, der aldrig vil finde ud” Og bliver også set som en svær eksamen. i min tid havde vi det som MCQ med 100 spørgsmål, hvoraf 84 hvor gamle spørgsmål. Min årgang havde derfor et tornhøjt snit, der siden er faldet drastisk = sværhedsgraden er steget.

2.4 Folkesundhedsprojekt
Intro til litteratursøgning, statistik osv. meget chill, med kortere mundtlig eksamen.

3.1 Nervesystemet og bevægapparatet I (*)
Skifter nok navn til neurologi. Klart et af de sværeste eksamener på bacheloren, hvis du spørger mig. Stoffet er komplekst og der er meget af det. 3 timers skriftelig eksamen.

3.2 Klinisk psykologi (*)
Mindre fag, hvor eksamen er lidt fluffy, ligesom selve faget. 2 timers skriftelig eksamen, en del mildere end 3.1.

3.3 Statistik, videnskabsteori og forskningsledelse (*)
Egentligt lidt i stil med PBL. Meget filosofisk tungt og en del har svært ved at tage det seriøst. En ok eksamen, hvis man har læst det litteratur der er anbefalet. Du er på den, hvis du ikke har. 2 timers skriftelig eksamen

3.4 Projekt
Om enten muskler eller nerver. Projekterne er lavet på forhånd, grupperne er frie. Man er lidt mere på egne ben her, men ellers lige til ikke mange dumper. Mundtlig eksamen med fremlæggelse først og spørgsmål senere.

4.1 Reproduktion (*)
Ret meget udenadslære og generelt en svær eksamen, som mange også har klaget over. Mange føler sig også presset af at neuro reeksamen ligger oven i dette modul. 3 timers skriftelig eksamen

4.2 Barnets vækst (*)
Undervisningen kommer fra en jordmoder og er nok noget af den bedste undervisning jeg har fået. Mega engageret og meget fair eksamen, som jeg mener alle bestod. 2 timers skriftelig eksamen

4.3 Almen patologi (*)
Ændret en del siden jeg har haft det, men var OK. Men denne eksamen var for mig 70 ja/nej spørgsmål så kan ikke udtale mig så meget ifh. til det normale.

4.4 Projekt
Omhandler laberatorie arbejde og de fleste projekter er nogenlunde ens. Meget lab forberedelse og arbejde, mindre skrivning. Man kan lide det eller man kan ikke. Eksamen mundligt.

5.1 Mikrobiologi
Starten på det de fleste vil mene er det sværeste semester (fordi projekt er skiftet ud med en anden stor eksamen). Møg meget udenadslære om 200+ bakterier, virusser osv. Tror generelt stemningen omkring det er, at det handler om held til eksamen. Hvis de spørger ind til en af de ting du har læst meget op på er du good ellers er du på den (de spørger om 2 bakterier eller virusser i alt). Eksamen 3 timer skriftelig, mange dumper.

5.2 Ernæring og fordøjelse 2 (*)
Hvis 2.1 gik godt, gør denne nok også. Meget kortere eksamen og har et indtryk af at mange synes eksamen var fin. 2 timers skriftelig eksamen

5.3 Nervesystemet og bevægapparatet 2
Det er her du skal kunne muskler, blodbaner, nerveforløb og knogler udenad. Så hvis du er god til udenadslære er det nok fint ellers not so much. Mange er udkørt efter mikro og man føler her som aldrig før, at man mangler tid. 3 timers skriftelig eksamen.

5.4 Den aldrende patient
Meget blødt fag. Eksamen 2 timers skriftelig, de fleste består.

6.1 Forsøgs design og metoder
Mere statistik, med 2 timers hjemme eksamen inden bachelor perioden. Meget opgaveregning og lignende. De fleste klarede eksamen ok

6.2 Respirations-, kredsløbs- og urinvejssystemerne 2
Synes man kunne huske overraskende meget fra 1. semester alligevel. Her er der en mere sygdoms orienteret tilgang til det. Hvilket jeg synes var meget fedt. Dette fag ligger dog efter bachelor perioden, så man skal lige tilbage i det. eksamen 2 timers skriftelig ok i niveau.

6.3 Bachelor projekt
Man vælger selv gruppe og projekt og man er vildt engageret. Ingen dumpede.

OSCE
Lidt en kategori for sig, men ikke desto mindre en vigtig eksamen. Hvis man ikke består denne, kan man ikke kommer til 6.2 eksamen ugen efter… Men hvis man har været god til KØ og KO løbende, er man ret godt stillet.

Håber det gav et overblik

Mvh

Bov :cowboy_hat_face:

11 Synes om

Bov det er bare helt fantastisk. Tusind tak! :smiling_face_with_three_hearts:
Jeg synes helt klart du skal lave dit eget opslag med “Bacheloren på AAU”.
Jeg tror personligt at det ville hjælpe mange som skal starte på Aalborg Universitet. . Jeg har hvertfald selv fået en masse afklaret ved at læse dit opslag. Ligesom jeg tror mange har fået noget ud af at læse hele opslaget omkring SDU. Tak fordi du brugte tid på at forklare alle os andre fagene og “sværhedsgraden”.

Dejligt du havde lyst!

Mvh
En meget glad Sofie :star2:

4 Synes om

Den fortjente sin egen tråd. Tak for biddrag!

5 Synes om

Virkelig godt skriv, Bov! Jeg vil også gerne tilføje lidt vedrørende de generelle undervisningsmetoder på AAU, da det er her, jeg jeg ser de fleste misforståelser opstå.

Pensum og læringsmål

Pensum på AAU er relativt løst og består af en række læringsmål, der gives i forbindelse med forskellige undervisningsaktiviteter (f.x forelæsninger eller studiesal). Derfor er det også op til den enkelte studerende, at finde ud af, hvordan de bedst besvarer læringsmålene. Der er dog anbefalet litteratur og forlæsningerne læner sig ofte op ad bestemte bøger.

Case-undervisning og peer-learning

Til caseundervisning danner din studiegruppe og en opponentgruppe sammen et casehold på ca. 12-14 personer. Hver uge præsenteres jeres casehold for et par virkelighedsbaserede cases, der er relateret til det aktuelle modul. Man har case 2 gange om ugen: en casestart og en caseslut. Til casestart gennemgår i cases, hvor i definerer eventuelle tricky fagtermer og laver en slags mindmap over den fiktive casepatients situation. Til sidst kommer i sammen med vejlederen ind på en række læringsmål som i sammen skal besvare i løbet af ugen. Til caseslut gennemgår man sammen de forskellige læringsmål fra casestart. Dette er en god mulighed for at få afklaret svære emner.

Det er ikke meningen, at man skal kunne diagnosticere eller behandle den fiktive patient. I stedet bruges casepatienten til at introducere de studerende for en masse nye termer og teorier, som man i løbet af ugen lærer mere om via forelæsninger og studiesal. Til caseslut opsamler man den viden, man har opnået i løbet af ugen, og afklarer eventuelle spørgsmål.

En misforståelse jeg ofte hører, er at case-undervisningen er den primære måde, hvorpå vi opnår viden og gennemgår pensum. Det er det bestemt IKKE. Caseundervisningen skaber nærmere struktur i den egentlige undervisning og danner en ramme om de øvrige undervisningselementer. Derudover er det også rart, at få koblet den ellers tunge og tørre teoretiske viden til noget virkelighedsnært og håndgribeligt. Desuden er caseundervisning fuldstændig frivilligt.

Forelæsninger

Forelæsninger er, ligesom hos de øvrige universiteter, den primære læringsform på AAU. Forelæsningerne er fuldstændig standard universitetsundervisning. Dvs. et par hundrede studerende, som undervises af én forelæser.

Studiesal

Til studiesal løser man, sammen med sin studiegruppe, en række opgaver. Opgaverne omhandler emner fra ugens forelæsninger. Der er studiesal hver uge og der er skemalagt tid, hvor man kan få hjælp til opgaverne af studenterundervisere. Studiesalsopgaverne skal ikke afleveres og studiesal er, ligesom den øvrige undervisning, ikke obligatorisk. Det er selvfølgelig også muligt at lave opgaverne selv, hvis man vil.

Kliniske ophold og kliniske øvelser

På AAU kommer man allerede på klinisk ophold på 1. semester. Man har ca. 4 kliniske ophold pr. semester. Typisk er der et klinisk ophold til hvert modul, som relaterer sig til det pågældende modul. Før hvert klinisk ophold, skal du til klinisk øvelse, hvor man gennemgår undersøgelser og underliggende teori, du skal bruge i dit kliniske ophold.

På det kliniske ophold bliver i først undervist i noget teori af en læge fra en relevant afdeling (tænk klassisk klasseundervisning). Herefter skal i ud i hold på ca. 3 studerende og undersøge en patient, samt optage deres sygehistorik. Til sidst samles man igen og præsenterer sin patient for klassen og lægen. Her diskuterer man også de forskellige patienter og sparrer med hinanden og lægen ift. patienternes forskellige problemstillinger.

Det er selvfølgelig ikke meningen, at man skal kunne diagnosticere patienten, men nærmere at man øver sig i at lave de forskellige undersøgelser, og bliver skarpe til at optage anamnese.

2 Synes om

Flot skriv @NAND og @Bov :+1:
Jeg kendte intet til uddannelsen i Aalborg før jeg læste de her beskrivelser og nu føler jeg at jeg har en ide om hvad I laver deroppe. Tak for bidraget :clap:

Dbh.
KmK

3 Synes om