Bedre til matematik

Hej! Jeg er en 16 årig dreng, som har en drøm om at være læge. Jeg har et snit på ca. 9 i folkeskolens årskarakter, men jeg har et problem.

Jeg er ikke super god til matematik, jeg får 7 taller, og det er jo folkskoleniveau, og man skal have matematik på A niveau for at kunne blive læge.

Så mit spørgsmål er følgende: Hvad er den bedst mulige måde, at træne mine matematike evner på?

Jeg takker for alt hjælp jeg kan få.

Vh - Christoffer

1 Synes om

Jeg var heller ikke den bedste til matematik i folkeskolen, fik også 7. Jeg formåede dog at få gode årskarakterer på HTX ved at lave mine lektier og være forberedt til timen, så jeg kunne deltage aktivt (forbedre mundtlig karakter), og når det kom til afleveringer arbejdede jeg sammen med mine klassekammerater, og der har du jo mulighed for at få alt den hjælp, du kan få inden du afleverer, selv fra din matematiklærer! Til den skriftlige matematikeksamen fik jeg 7, dog var jeg bedre til andre fag som engelsk, dansk, fysik og idehistorie, hvor jeg fik 10- og 12-taller, som trak mit snit en helt del op. Så jeg ville rådgive dig til at vælge en studieretning, hvor der er fag du netop er god til, så du kan få det bedst mulige snit, fordi hvis du nu kun har matematik på C-niveau, kan du altid trække det op i et sommerferie kursus. Når du så trækker det op i din sommerferie, fra C til A niveau, mener jeg, at din karakter kun påvirker dit gennemsnit, hvis det er lavere end de årskarakter du fik fra gym (er ikke sikker på om det stadig er sådan, men det kan du evt. undersøge). :grinning_face_with_smiling_eyes: håber det var til hjælp, det er meget muligt at læse medicin, selvom man ikke er den skarpeste til matematik.

1 Synes om

Tusind tak for hjælpen, jeg sætter virkelig pris på det! :smiley:

1 Synes om

Jeg anbefaler at du får en tutor.

Stædighed!

Jeg blev stemplet som “sprogligt” stærk igennem folkeskolen og gymnasiet, hvilket jeg lænede mig lidt for meget op af.

Jeg dumpede matematik i folkeskolen og på IB, og havde indstillet mig på, at jeg ikke havde en matematisk hjerne - hvilket absolut ikke er sandt!

Det handler om villighed, disciplin og stædighed.

Da jeg fik muligheden for at tage matematik igen, aftalte jeg med mig selv at uanset, hvor svært jeg syntes det var, så ville jeg ikke give op, hvilket betalte sig, for jeg var den eneste på årgangen som fik 12 i matematik.

Men jeg var også den eneste, som sad lørdag og søndag og terpede ligninger, bad om ekstra træningssæt osv.

Når noget virkede så svært, at jeg absolut ikke troede jeg ville kunne lære det, tog jeg en pause og vendte tilbage til det senere - men jeg gav aldrig op.

På gymnasiet har du god mulighed for at få hjælp, hvis du synes det er svært, men det handler i bund og grund om din egen indstilling til faget.

1 Synes om

Jeg tror på at man kan hvad man vil. Hvis du virkelig vil lære det, så lærer du det. Det er en dyd, og man skal nogle gange holde tungen lige i munden, men når det først giver mening, så sidder det fast.
Jeg har kun gået i folkeskole indtil 5.klasse, og da jeg endelig som 20 årig besluttede mig for at tage en 10.klasse forstod jeg intet af det matematik de viste mig. Jeg fik 4 og 02, og da jeg endte på HF besluttede jeg mig for at det her skulle jeg bare forstå! Jeg har lige afsluttet mine sidste eksaminer og endte på 12 i matematik A. Så det kan godt lade sig gøre, hvis du virkelig gerne vil!

Passion og drive er det ultimative at besidde. Med det kan du alt :slight_smile:

3 Synes om

Jeg har også altid været “middelmådig” i matematik, og endte med en karakter på 4 og 7 i mat A.
Mine andre karaktere var dog en del bedre, og derfor er mit snit nok til at komme ind.

Det skal lige siges, at jeg havde Mat B på HF, og jeg fulgte OVERHOVEDET IKKE MED. Som i langt fra. Her fik jeg en karakter på 7/10 overraskende nok.
Så længe du følger godt med fra start i gymnasiet, så er jeg sikker på at du nok skal lære noget, og komme op og få de højere karakterer.

Men hvis nu du har det på samme måde som mig, og matematikken bare ikke helt lige er der hjernen vil hen, så er det altså også helt OK.
Ud fra hvad jeg har hørt, så fylder matematikken ikke meget på studiet. hvertfald ikke for meget til at 4 og 7 ikke er “okay”. Så er der jo nogle fag jeg skal prøve lidt hårdere i. Hvor andre nok har det modsat.

Jeg fik nok 4 selv i folkeskolen. :slight_smile:

Da jeg for længe siden tog første del af en Hf, fik jeg 02/4 i mat C. Jeg var ikke klar og fulgte slet ikke med. Nogenlunde samme resultater fik jeg i folkeskolen.
Men nu har jeg lige afsluttet en udvidet HF med ét hovedmål, at komme ind på medicin. Deraf har jeg fået 12/12 både på C, B og A niveau.
Så selvom at det går dårligt i folkeskolen, så er jeg sikker på, at hvis du følger godt med fra start på C og opefter, så skal du nok komme igennem med gode resultater. :slight_smile:

1 Synes om

Jeg var heller ikke klar til gym i sin tid og dumpede dét der dengang hed naturfag, som bestod af matematik, fysik og kemi mundtligt skønt årskaraktererne var gode pga en rar lærer som motiverede mig.
Mit gymsnit er temmelig lavt i betragtning af at jeg har en høj IQ, 7,9, men jeg havde også andre ting at kæmpe med dengang som i dag (diagnoser).

De sidste to år har jeg læst fag op på GS og selvstudieordning og endt med et fagsnit på 10,5 via forbedring af alle fagspecifikke karakterer.
Naturfag gav et C-niveau i matematik og noget så dumt og ubrugeligt som et halvt C-niveau hver i fysik og kemi, så det var næsten alle niveauer af de naturvidenskabelige fag jeg skulle have fra bunden.

Resultater:
Mat B: 10/10
Fagsnitsgyldige:
Mat A: 10/7
Fysik: først 7, så 12
Kemi B: 10
Eng B: Fra 4/7 til 12/7 og senere 7’eren vekslet til en 10’er
Dansk A: fra 7/7 til 12/10

Min første 7’er i fysik var virkelig nederen da snittet lige præcis ikke blev højt nok til sidste års optag, så jeg knoklede virkelig for at hæve det anden gang. Samme med mat A og dansk.
Jeg vil til hver en tid sige at det er megafedt at få løn for sit arbejde og at stædighed, disciplin og knoklen på sigt betaler sig og kan bringe de fleste langt.
Gym er meget anderledes end folkeskolen, men alligevel, ideelt set, blot i forlængelse af niveauerne og - fra mit perspektiv - en del sjovere en folkeskolen, trods alt.
Uni er igen anderledes (har gået der før), men også bare en forlængelse af gym på en måde.

Jeg kan se at det er et år siden du sidst skrev her, så del endelig hvordan det går med matematikken for dig, hvis du altså er gået i gang med gym :slight_smile: det vil jeg være nysgerrig på at høre om.

En sidste ting jeg har hørt fra andre, til hvis du ikke er startet endnu:
På HHX skulle det være nemmere at få gode karakterer i matematik og fysik :slight_smile: jeg ved ikke om det passer, har som sagt blot hørt det nævnt

Jeg syntes tråden handler meget om matematik generelt - men min erfaring siger mig at det matematik man får mest brug for på medicinstudiet er statistik og sandsynlighedsregning. Det er sjældent man får brug for geometri, flergradspolynomier mm. Men forstår man derimod grundlæggende betydning af middelværdi, varians, signifikansniveau osv så ligger man godt i svinget (som man siger):blush:

2 Synes om

Eller et par standard deviation over… :joy:

1 Synes om

Det er jo egentlig B-niveau, er det ikke?
A-niveau var vist bare lidt mere dybdegående omkring signifikans og hvordan man kan beregne spredning…

Jeg kan ikke lige huske hvad der er A niveau og B niveau - men hvis det er som du siger så vil det ihvertfald være godt at høre efter når statistikken gennemgåes på A niveau, fordi man skal kunne beregne spredning, standard deviation og meget mere på medicinstudiet!

1 Synes om

Jeg troede heller ikke jeg var god til matematik… lige til en af mine lærere pludselig sagde jeg var god til matematik… det endte med jeg fik 10 i mundtlig matematik A og 7 i skriftlig matematik A. Men det skal lige siges at jeg virkelig terpede matematik for at få gode karakterer. Så hvis man knokler for det tænker jeg det nok skal lykkes.