Jeg er lige blevet færdig med gym i Frankrig og kunne godt ønske mig at læse medicin i AU efter mit sabbatår. Til studentereksamen fik jeg karakter tilsvarende til et 10,9 på den danske skala. Da AUs adgangskvotient ligger på 10,1 i år og lå på 10,4 det forrige år, tænker jeg, jeg ligger rimelig safe ift. at komme ind.
Dog kender jeg nogle der kom ind et år, hvor den lå på 11,1. Derfor bliver jeg lidt usikker på om jeg kan komme ind. Jeg kunne selvfølgelig også ind på KU, men AU tiltrækker mig meget mere.
For at være ekstra sikker kunne jeg søge kvote 2, problemet er bare at man ikke kan gå til uniTest online, og det vil rode en del i mit sabbatår, da jeg har planer om at rejse i udlandet. Nogle jeg fik spurgt siger, at det kunne betale sig, og andre siger, at jeg burde tage chancen. Hvad synes I? Har i erfaringer med det?
Andet spørgsmål er i forbindelse med kollegie. Når jeg søger optagelse i AU på medicin, vil jeg sikkert få vinterstart (går jeg ud på?), da jeg “kun” vil være 20 år gammel ved vinterstart 2026. Har I anbefalinger for kollegie? Hvornår burde man begynde at søge plads i mit tilfælde?
Hvis I kommer i tanke om noget andet (i forbindelse med det ovenover eller ej), jeg burde være opmærksom på, er det velkommen.
Tusind tak for den tid, I vil bruge til at besvare mine spørgsmål
Thorkil
Med så højt et snit ville jeg nok ikke bruge energien på at søge kvote 2, hvis jeg havde andre planer ligesom dig. Jeg har også lidt min egen teori om, at snittet generelt kommer til at ligge lidt lavere efter den nyåbnede uddannelse i Køge fra i år - det er selvfølgelig bare min tanke og noget man aldrig kan vide sig sikker på :). Nyd sabbatåret, og hvis du ikke kommer ind første gang du søger, så gør du nok anden gang! Chancen for at komme ind gennem kvote 2 er alligevel også minimal :). Men hvis du har tid og overskud til at søge kvote 2 kan det selvfølgelig aldrig skade
Jeg tror ikke du skal være så bekymret for dit snit, det er sørme flot! Når det er sagt, så ved man jo selvfølgelig aldrig - Men, når du søger i kvote 2, så prøver den automatisk først kvote 1, så en kvote 2 ansøgning giver dig i realiteten “2 chancer” på den samme ansøgning.
Dengang snittet lå omkring de 11 havde vi stadig den hurtigstartsbonus, hvor man kunne gange sit snit med ret meget, hvis man startede uddannelse inden 2 år efter endt gymnasietid. Den bonus er afskaffet nu, så jeg tror bare du skal nyde dit sabbatår ;))
Ift. kollegie er det en god idé at søge 6 mdr inden forventet studiestart på Ungdomsbolig Aarhus. Man kan tidligst søge 6 mdr inden. Man samler anciennitet inde på siden og man kan få en del bedre boliger med 6 mdr end man kan med 1-2. Jeg boede på Børglum i et års tid. Den klassiske kollegieoplevelse med et lille værelse med eget toilet/bad og fælleskøkken. Hyggeligt, billigt og i cykeldistance fra uni.
Der er ingen grund til at søge kvote 2. Som de andre siger, så var det grundet startbonussen. Det er der ikke længere. Snittet falder/stiger med max 0,2. Så du skal ikke være bekymet. Nyd sabbatåret før læsetiden går amok!
Ift. mit tilfælde står det klart, fordi der findes en officiel omregningsskala for min studentereksamen, og mine fag er alle bestået og anerkendt med et snit højere end 7.
Jeg er gået på en international gymnasium, hvor der er flere elever hvert år i den danske sektion, som flytter til DK for at læse. Det burde ikke være et problem vedrørende dette.
Jeg søgte til både au og sdu i år, men skulle kun til “den online test” hos sdu. Det er vist den samme test, og de deler ens resultat med au. Så du kan eventuellt søge på sdu også og så få testen online ligsom mig