Betinget optagelse SDU - sygeeksamen

Hej,

Er der nogen, som enten i år eller foregående år er blevet optaget, men haft supplering eller sygeeksamen i august?

Jeg mangler selv at afvikle en enkelt sygeeksamen lige om snart. Har tidligere talt med SDU for at sikre mig, at formaliteterne var i orden, og de fik modtaget foreløbige eksamensbeviser samt dokumentation på tilmelding til sygeeksamen. Der fik jeg at vide, at hvis jeg lå over kvotienten eller grænsescoren, ville jeg få en betinget optagelse, og betingelsen så var, at de skulle modtage mit samlede eksamensbevis senest d 31 august.

Min ansøgning er bare ændret til at ‘de ikke kan færdigbehandle min ansøgning, før de har modtaget mit eksamensbevis’.

Jeg opfylder alle krav og fik 23 til mmi’en, så alt burde jo være i orden, men jeg er lettere nervøs for, om der kan gå koks i processen.

Har du, eller en du kender, stået i samme situation som mig? Og hvordan endte det?

Og ja, jeg skal nok kontakte SDU igen, men vil gerne høre andres erfaringer også.

Sådan, som jeg læser det, så er det netop en betinget optagelse, at de endnu ikke kan “færdigbehandle” din ansøgning endnu, fordi din sidste eksamen endnu ikke forelægger.

Jeg har ikke selv erfaring med det, men ved, at der på kandidatuddannelsen også hvert år er en håndfuld, der er “betinget optaget” på 1. semester af kandidaten, fordi de mangler et enkelt fag på bachelordelen.
Når de så har vinget den af (enten i sommerferien eller sideløbende med 1. semester på kandidaten), så bliver de endeligt optaget.

Dette vil sige at de fx heller ikke er berettiget til SU, selvom de læser på kandidaten, da ansøgningen ikke er “færdigbehandlet” endnu.

Jeg tror ikke du skal være nervøs, men ja, få fat i SDU ( evt i morgen eller onsdag, telefonlinjerne kan godt være rødglødne i dag…), og ellers, nyd resten af sommeren, held og lykke med den sidste eksmamen, og KÆMPE! tillykke med optaget på studiet! :smiley:

1 Synes om

Tak for svar!

Og ja, jeg holder mig langt væk fra telefonen i dag. Tør slet ikke tænke på, hvordan kontorerne ser ud denne uge.

Fordelen ved sygeeksamen i august er til gengæld, at jeg får SU både juli og august, som jeg ellers ville være gået glip af!

Men tak, og god sommer til dig.

1 Synes om

Opdatering til evt. kommende studerende i fremtiden i lignende situation:

Jeg har talt med SDU, som bekræftede, at jeg har en (reserveret/betinget) plads på studiet, og får den endelige optagelse, når de har modtaget mit eksamensbevis. Det er naturligvis på betingelse af, at optagelseskravene er opfyldt.

1 Synes om