Bo ude med kun SU som indkomst

Hej alle jer på studmed!

Jeg håber på at komme ind på SDU i år, og i den forbindelse har jeg sat mig på venteliste for et par kollegier (indtil videre J. B. Winsløw og Cortex Park), da det gerne måde være enten tæt på uni eller hospitalet.

Jeg er 20 år, dvs. jeg vil få omkring de 5800 i SU (vel ca. 5100 efter skat?)
Jeg kunne godt tænke mig at bo ude, men kan det godt lade sig gøre, hvis man ikke har et arbejde ved siden af? Jeg har hørt, at det er rigtig stressende at have et arbejde ved siden af medicin det første år, så jeg vil helst se, hvordan studiet er først, og så kan jeg evt. se på et arbejde bagefter.

Jeg har som arbejde tænkt på FADL-vagter, som også kunne give mig noget erfaring, men jeg kender ikke lønnen på disse vagter. Her tænker jeg efter, at man har taget et SPV-kursus, og derved kan tage sygeplejevikar-vagter.

Hvad er jeres mening om dette, især i forhold til et arbejde ved siden af medicinstudiet.

Hvis du kommer ind på kollegierne, så kan det sagtens lade sig gøre. Du kan selvfølgelig ikke bruge en masse penge du ikke har, men det går.
Mht. arbejde ved siden af så er det fornuftigt at tage nogle FADL vagter når du er kommet godt i gang med studiet. Lønnen på FADL vagter er ganske fornuftig, så der kan man tjene fint. Jeg tjente ca. 60.000 årligt på mine fadl-vagter, hvilket giver et super supplement - især hvis man tager nattevagterne, hvor der ofte er tid til at studere samtidig.
Derudover vil jeg anbefale SU-lån, når man er kommet godt i gang, og man ved at man har lyst til at gå resten af vejen på medicinstudiet. De ca. 200.000 man kommer til at skylde er peanuts i forhold til at kunne nyde 5-6 år på universitetet. Du skal nok få dem betalt tilbage.

Nu er det selvsagt nogle år siden jeg var på SU, men så vidt jeg ved, så kan man nu vælge klip til og fra nærmest måned til måned. Det gør jo at man kan vente med at låne til det “brænder” lidt på - enten tidsmæssigt i forhold til arbejde - eller hvis SU-en ikke helt rækker…

Jeg har i hvert fald ALDRIG fortrudt mit lån, da det gjorde at jeg kunne tage på sommerferier, skiture, byture etc efter behov :smiley:

Så jeg ville i bund og grund ikke være bekymret over pengene (når du skal bo i Odense), som jo er væsentligt billigere end både København og Århus…

Held og lykke med optagelsen…

Det kan man sagtens, hvis man husker kun at bruge penge på det mest nødvendige :slight_smile:
Det svære er, hvis man har været vant til at kunne købe alverdens ting, tage meget på ferie osv., men man kan godt - næsten alle er fattige eller lever på lånte penge, så man er fælles om det :slight_smile: