Burde jeg acceptere optagelse i denne omgang?

Hej, jeg er nyligt dimmiteret i sommer 2023, og står med et svært valg, som jeg håber jeg kan få nogle gode råd til.

Jeg gør det kort: Jeg har et gennemsnit fra HTX på 11,0, og har virkelig lyst til at starte på medicin i år (AAU), fordi jeg ved at adgangskvotienten nok ikke rykker sig med et heltal.
Jeg har dog stadig brug for at få flyttet ud, tjent penge til fremtiden og egentligt bare få styr på det hele før jeg begynder, og tænkte derfor at et sabbatår kunne tjene mig godt.

Problemet finder sig i, at jeg er bekymret for om det er for risikabelt at afslå den nuværende plads jeg muligvis får, og først ansøge igen 2024.
Har hørt meget om karakterlofter på uni som bekymrer mig, og noget om en stigende mængde af ansøgere i kommende år.

Jeg beder ingen om at spå fremtiden, men jeg vil bare gerne have en 2. opinion. Måske nogle gode råd eller bare noget at kunne forholde sig til.

Tak :slight_smile:

1 Synes om

Det lyder som om, du har tænkt en del over det.
Valget er dit, og som du selv siger, kan ingen spå fremtiden - det vil dog være noget af et spring.

Jeg vil lige tilføje, jeg har taget 3 sabbatår, og jeg fortryder intet. Især det første. Jeg havde ikke været moden/klar nok til at studere på Uni uden dem. Du gør virkelig dig selv en tjeneste ved at tage 1-2 sabbatår. Rejse. Få ansvar tæt på liver. Tjene en find mængde (som redder dig som studerende senere hen).

Hvad hvis du evt starter vinterstart? Ved ikke om det er muligt, men så går du hvertfald lidt på kompromis med begge løsninger og så får du lige et ekstra halvt år til at få styr på det du har brug for. Men som @Jonzias også skriver, så gør et eller flere sabbatår altså underværker. Men det er selvfølgelig også meget individuelt. Jeg føler dog klart, at størstedelen der har taget et sabbatår eller flere har haft gavn af den “pause” de har fået fra at læse.

1 Synes om

AAU har ikke vinterstart, så det vil ikke være en mulighed for dig. Jeg ville tage pladsen, og så hvertfald gennemføre det første år. Efter det første år kan man overveje om man vil tage orlov og arbejde fuldtid som sygeplejevikar/andet studie relevant. Her er timelønne bedre, og du ville kunne tjene mere end ved et “normalt” job. Jeg ville selv være for nervøs til at tage et sabbatår. Plus at AAU/Uni giver en del frihed, og man kan sagtens stadig prioritere at arbejde/rejse en del, hvis man synes det er vigtigere end de bedste karaktere. Held og lykke med beslutningerne. :slight_smile:

Men igen - hvis dit behov for et sabbatår er så stort, at du ikke vil kunne lægge alle dine kræfter/tanker i studiet så ville det måske også være lidt spild. Du kan bedst selv mærke dit behov. :slight_smile:

4 Synes om

Jeg er enig med Sofie. Jeg ville også tage pladsen, og så måske tage orlov efter et år.

Jeg ville uden tvivl vente. Det lyder som om, at din største bekymring er, om du misser chancen, hvis du venter. Du har et snit på 11 - du skal nok komme ind næste år. Eller året efter.

Arbejd, tjen penge, slap af, flyt hjemmefra. Lev lidt. Studielivet er fedt, men det er også langt og hårdt, og arbejdslivet venter derude bagefter.

Du kommer ikke til at fortryde, at du har taget et sabbatår eller to, trust me.

6 Synes om

Jeg ville ikke vente. Accepter pladsen! du kan sagtens tjene ind samtidig med du er studerende.

2 Synes om

Jeg vil også tilføje at lønnen selv som medicinstuderende er højere end nogen anden jeg nogensinde har tjent inden!

2 Synes om