Computer til medicinstudiet

Hejsa.
Jeg er blevet optaget på medicinstudiet på AAU. Jeg skal i den forbindelse købe en ny computer. Er der nogen specielle krav ifb. med programmer osv.? Nogle der har anbefaling til en bestemt computer?
Jeg overvejer at købe en MAC…

Går selv på SDU, men mine bedste råd, og som jeg købte efter, da jeg skulle skifte;

  • en, der ikke vejer en krig
  • en, der kan holde godt med batteri ( nogle gange kommer man til at sidde i et lokale uden strøm tæt på)
  • en, hvor opladeren ikke fylder for meget (yes, det er også en ting, når man slæber den frem og tilbage hvor dag…)
  • en, der opfyldte max-tommer kravet for vores skriftlige eksamnier ( vores må max være 17 tommer. Den jeg har, er på 14, og det er mere end rigeligt!)

Køb en du bliver glad for, og evt er vant til styresystemet. Man bliver hverken en dårligere eller bedre læge af at have Mac, men det er op af bakke, at skulle bruge de første uger på at lære ens styresystem at kende, når man også står med nyt pensum.

Tilføjelse; flere på min årgang købte også en iPad. Det gjorde jeg selvfølgelig også, og det var dyre +9000 kr for en enhed, der max er blevet brugt 12 gange :lying_face:
Dog ved jeg, at mine medstuderende, der har mac, er glade ved at de kan tegne på iPad, og køre det direke over på deres computer.

God fornøjelse med et fantastisk spændende studie!

Er iPad ikke god til noter eller hvad er grunden til at den ikke bliver brugt? Er det fordi computer er bedre?

Nogle er rigtig, rigtig glade for den! :smiley:

Jeg er også selv glad for at tegne pensum, men for mig fungerer det bedst at side med et A3 ark, og tegne “direkte” på papiret. På den måde kan jeg lave så store tegninger jeg vil, have flere fremme på én gang, og sammenligne osv.
Skærmen var lidt for lille for min smag, og jeg manglede det visuelle overblik, jeg kan få med flere papire på én gang.

Men jeg tager fx også noter i hånden, så er nok bare mere analogt anlagt.

Jeg ville nok rate det som:

  1. Computer
  2. papir/pen til tegninger
  3. iPad til tegninger, og evt ANKI.

Og dét som iPaden giver mig, er jeg allerede dækket ind med, på punkt 1 og 2, så for mig var det spild af penge. Håber det giver mening :smiley:

1 Synes om

Hvis du er til Windows eller blot ligeglad med Mac, så kunne en Lenovo Yoga 7 være et bud. Den har touchskærm og en pen der følger med. En kraftig computer ift. dens ret lette vægt. Og touchskærmen og blyanten gør, at man kan tegne ting fra pensum fx figurer/aminosyrestrukturer/anatomiske strukturer samme sted man tager noter. Bekvemt, især hvis man er mere digitalt anlagt. Jeg kunne nogle gange godt tænke mig at have noget lignende når jeg ser min læsemakker skiftevis skrive og tegne, men jeg foretrækker mine tegninger på papir med blyant..fra tid til anden måske også en pensel :paintbrush: :grinning_face_with_smiling_eyes:

Find en computer du er glad for! Jeg elsker min nye Mac som jeg fik halvvejs igennem studiet.

1 Synes om