Dine værste oplevelser på studiet

Nu vil jeg jo ikke rende her og ødelægge den gode stemning, midt i al denne jubel over de lave adgangskvotienter, men jeg har jo, som det fremgår af flere af mine tidligere indlæg, stadig temmelig lang vej, før end at jeg kan lade mig optage i medicinstudiets ophøjede haller. Det spørgsmål jeg godt kunne tænke mig at stille, henvender sig ikke så meget til de kommende stud.med’er men til dem der er optaget eller for den sags skyld dem der har gennemført.

Hvis du skal vælge én ting ud (eller måske en top 3) ved din studietid, din måde at studere på, dit studieliv osv., som specifikt har med medicinstudiet at gøre, som du anser for at være det værste og det som for andre kunne være en lignende hæmsko, forhindring, ubelejlighed osv. hvad skulle det så være?

Har du måtte give afkald på noget du holdt meget af? Har du pådraget dig sygdomme, som en direkte konsekvens af dit studie? Har du mistet en eller flere venner/kærester/kone('er)? Har du mistet din opsparing på de forkerte medicinbøger? Har du ikke gennemført studiet? Er lønnen eller arbejdsforholdene ikke som du havde ønsket/håbet? Mødte du konkurrence fra medstuderende, som ødelagde dine muligheder for at skabe netværk eller udvikle kompetencer? Har studiet eller dit virke i praktik/turnus givet dig faglige fjender? Ville du hellere have være på SDU fremfor AU eller KU? osv. osv Det kan være hvad som helst, som du anser for at være et tab eller på anden måde noget ubehageligt ved det at uddanne sig til læge i Danmark.

Jeg ved ikke om det er en god måde at gribe det an på og kommenter endelig hvis du er uenig med mig, men jeg ser det som en del af min mentale forberedelse af det at læse medicin, at høre så nuancerede beretninger fra livet som studerende og uddannet læge, som muligt og jeg tænkte at mit oplæg her kunne være med til at løfte låget for nogle af de problemer der reelt set kunne ligge forude og vente for mig (o.a. medicinstuderende in spe).

Jeg har fået meget god feedback på mine andre indlæg, både offentligt og privat og årsagen til netop temaet på denne tråd er at et par brugere har givet udtryk for at lægestudiet ikke er nogen dans på roser. Det er jeg fuldt ud klar over, men ved at få sat nogle flere ord på hvad det er der menes med at det ikke er nogen dans på roser, så håber jeg at blive mere realistisk omkring, hvad den kommende tid vil bringe.

Håber at I vil lege med :smiley:

Jeg er københavner, og studere medicin ved Syddansk Universitet. Jeg har dags dato endnu ingen negative oplevelser fra studiet, men tværtimod en masse rigtig rigtig gode. Dog kan man ikke blæse med mel i munden, og jeg tror det fleste medicinstuderende i større eller mindre grad må bringe nogle ofre i deres liv for at kunen studere deres drømmestudie.

a) Har jeg givet afkald på noget jeg holdt meget af?
Ja, jeg måtte give afkald på en kæreste jeg holdt meget af, da hun slog op med mig fordi jeg skulle flytte til Odense ^^
b) Ingen sygdomme. De værste sygdomme du risikere at komme i kontakt med under selve studiet begrænser sig til diverse seksuelt overførbare sygdomme. Nu ved jeg jo fra dine tidligere indlæg, at det ikke er nogen risiko for dig idét du allerede har en dejlig familie- så no sweat :slight_smile:
c) Jeg har mistet en del venner fra København. Det var dog noget jeg havde forberedt mig på, så det tog jeg ikke videre tungt. De venner jeg har tilbage i københavn holder jeg bare desto mere af, og så skal man ikke glemme alle de dejlige mennesker jeg har mødt i Odense.
d) Ingen penge mistet
e) Lønnen kan jeg ikke udtale mig om, men med en startløn på 24.500, så skal man da ikke stikke sig selv blår i øjnene :slight_smile:
f) Jeg har ikke mødt konkurrence fra medstuderende i Odense, blot et positivt og stimulerende miljø hvor man automatisk gør sit bedste.
g) Jeg startede i September 2006 på K.U, og studerede der indtil første semester var overstået. Jeg var ærligt talt ikke glad for at gå der, og efter første semester droppede jeg ud. Jeg tog mig herefter en lang tænkepause, hvor jeg prøvede at finde ud af om der var noget som helst andet jeg ville, end at studere medicin - og svaret var, at det var der ikke. Så jeg søgte ind på SDU sidste sommer, og jeg kan ærligt sige at det har været den bedste periode i mit liv indtil nu :slight_smile: Glad og tilfreds SDU’er her!

Håber du kan bruge svaret til noget :slight_smile:

Min værste oplevelse på medicinstudiet er de (mange - bestemt ikke alle) medstuderende, der er sig selv nærmest i alle aspekter, og kun bekymrer sig om andrer, hvis de kan få noget ud af det selv… Sådan er det mange steder, men der er relativt mange af den slags mennesker på medicin - i hvert fald på KU.

I rækkefølge (KU):

  1. 50% af undervisningen er dårlig/middelmådig

  2. Problemer med skema, manglende oprettelse af hold, generelt manglende ansvarsfølelse blandt mange ansatte på KU (hvilket udarter sig i omtalte skemarod, at fejl i eksamensopgaver ALDRIG rettes, at information på Absalon er mangelfuld, at visse forelæsere er konsekvent dårlige)

  3. Panum-kantinen (uden pis).

Generelt er jeg dog glad for at studere medicin - jeg har bare lært, at på bachelor-delen på KU har man et meget stort ansvar for, at man lærer noget. Kandidatdelen, hvor man mestendels er væk fra Panum, skulle til gengæld være fremragende. SDU og AU har uden tvivl sine fejl og mangler, men jeg ville nok vælge en af disse institutioner, hvis jeg kunne skrue tiden 3 år tilbage.

Sarup: 1. semester på KU er ikke specielt godt. Hvorfor skiftede du? Og hvordan er SDU bedre?

mgybel: Jeg kan godt genkende det, du omtaler, men jeg vil heldigvis mene, det mere er undtagelsen end reglen.

Tusind tak for jeres feedback indtil videre… :smiley: Vil dog gerne høre fra flere…

Og ja Sarup, det vil også glæde mig hvis du eventuelt kunne uddybe omkring den forskel du oplever på KU og SDU.

Min umiddelbare oplevelse når jeg læser de forskellige studieordninger og ikke mindst hvad jeg har læst her på siden, er at det vist kommer meget an på temperament og studiestil, om man er til det ene eller det andet uni. Men for mig at se er det klart at den slags dårlig undervisning og mangelfuld information, som tilsyneladende ofte bliver pointeret ved KU, er et stort minus for mig.

Tror dog at uanset hvor jeg kommer ind henne, så må jeg bare stramme ballerne og gøre det det pågældende universitet kræver af mig, med så lidt fuzz som muligt, for at gennemføre. Der er “kun” tre universiteter i Danmark at vælge imellem. Geografisk set ville det være optimalt for mig at komme på KU, men derudover, så er der, i hvert fald for mig at se, så mange faktorer der har indflydelse på om man kan lide det eller ej og får nok ud af det eller ej. Faktorer som svinger fra individ til individ, fra optag til optag, fra årgang til årgang osv. osv. at det snart sagt, selv med hjælp og råd fra folk som står i det, er umuligt at vide med sig selv på forhånd hvor man vil trives bedst og få de bedste uddannelsesmuligheder.

Men, back on track…

Sarup, hvor er det fedt at høre at du er så glad ved studiet!

Mvh Martin

Er det helt forkert at kalde SDU medicinstudiet for “RUC for læger”??? :smiley:

Niemann enig i alle dine tre betragtninger… Generelt er undervisningen på første del elendig, og langt de fleste forelæsninger var spild af tid. Om man ligefrem kan kalde 2. del for fremragende er måske nok en tilsnigelse - men det er i hvert fald væsentligt bedre, især har jeg været begejstret for 9. semesters klinik på Roskilde og neurologi på Roskilde på 10. semester. 11. semesters undervisning i sansefagene på Riget var også godt.

… Skemalægningen på KU er under al kritik - skemasystemet SIS er noget arge lort, der ikke er til at finde rundt i for hvide mennesker, og holdfordelingen er håbløs. Det er idag den 1. august, 12. semester starter d. 18. og vi har endnu intet hørt om holdfordelingen, og sådan har det været næsten hvert eneste semester… mega-tyndt!

… og ja, kantinen er fantastisk - dyr men dårlig :wink:

  • Mikkel

PS. Det er ikke altsammen noget lort - det er et fantastisk studie! og superspændende og der er indimellem undervisere og klinikere, der er store inspiratorer og gør det hele værd. Vil dog nok erklære mig enig i, at hvis jeg var 20 år og skulle vælge om, så er jeg tilbøjelig til at hælde mod SDU - jeg har hørt rigtig meget godt om det…

Jeg skal til at påbegynde 3. semester på SDU og må sige, at det for mig næsten udelukkende har været en god og positiv oplevelse at læse medicin. Jeg havde utroligt høje forventninger til studiet, og var derfor lidt nervøs for, om de kunne indfries. Men efter at have læst i et år må jeg konkludere, at det er det bedste og mest spændende studie jeg overhovedet kan forestille mig - på alle måder - og det bliver kun bedre og mere spændende for hver dag, der går! Derfor er det svært at kategorisere nogle oplevelser som de ‘værste’, for dem synes jeg endnu ikke at være stødt på, hvor naivt det end må lyde.

Det eneste, som jeg har et lidt ambivalent forhold til ved at læse på SDU, er den berømte modulordning. I og med at der konstant er mindre end 2 mdr. til næste eksamen, er der efter min mening et - til tider - for stort fokus på eksamen. Dette resulterer i, at der iblandt studerende og undervisere (og også nogle forelæsere) lægges meget vægt på, hvad der er eksamensrelevant. Dette er jo i og for sig også positivt, idet der så er mindre tvivl om, hvorledes pensum er afgrænset, og dermed mindre tvivl om, hvor man skal lægge fokus, men hvis man har nogle spørgsmål, der stikker dybere end pensum, har jeg efterhånden oplevet nogle gange at blive spist af med et “det skal du ikke tænke på; det kommer ikke til eksamen”, eller “det skal du ikke vide nu - det kommer på modul 10”. Sidstnævnte kommentar kan naturligvis ikke undgåes, idet vi jo lige skal have basis i orden, førend vi kan lære mere, men svarene er lidt frustrerende at slå sig til tåls med, når man er nysgerrig, og vil forsøge at se det hele i en større sammenhæng. Set med andre briller er det dog kun positivt, at et studie kan være så spændende allerede, at man bare har lyst til at fordybe sig og tilegne sig mere viden end hvad ‘nødvendigt’ er på nuværende tidspunkt.
Min pointe er, at modulordningen efter min mening ikke lægger op fordybelse, og det synes jeg er ærgerligt. På 1. og 2. semester er der ikke den store sammenhæng modulerne imellem, hvilket godt kan frustrere lidt; man har 3 ret forskellige emner sideløbende i 8 uger, hvorefter man påbegynder et nyt modul med 3 helt nye emner, hvilket resulterer i en følelse af, at sammenhængen går tabt, samt at man når at glemme den viden, som man lige har lagt utrolig meget energi i, inden emnet igen bliver taget op en del moduler senere. Men idet vi jo kun er ved at lære ‘basis’ så at sige, beroliger jeg mig med, at den store sammenhæng uden tvivl kommer senere!
Set med andre øjne kan følelsen af mangel på tid til fordybelse nok ikke undgåes uanset, hvilket universitet man vælger - eller studie for den sags skyld, - og i sidste ende er det jo op til en selv, hvor meget viden ud over pensum, man vil tilegne sig. Modulordningen er dog stadig grunden til at jeg valgte SDU, og den har helt klart også overvejende positive sider; jeg er nok af natur en person, der liiiige skal mærke alvoren af en eksamen førend jeg påbegynder læsningen for alvor, og med modulordningen bliver man virkelig holdt til ilden. Der er ikke tid til så meget tøven, og man når derved ikke at komme så langt bagefter, som man måske ellers ville på en semesterordning, hvis man - som jeg - mangler lidt selvdisciplin, når man føler at der er ‘laang tid til eksamen’ (hvilket der jo egentlig aldrig er på SDU)!

Angående kvaliteten af forelæsninger på SDU synes jeg, at det er svært at vurdere, om udbyttet står mål med tiden, som man bruger på det. Men jeg tror at det er vigtigt at man prøver sig frem og mærker efter, hvilke metoder for læring, der fungerer bedst for en selv og forsøger lade være med at lade sig påvirke af medstuderendes måder at tilegne sig viden på. Men det er en anden sag…

Nå, det blev en længere smøre, men alt i alt synes jeg at modulordningen fungerer rigtig fint, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg har valgt rigtigt ved at læse medicin på SDU. Det er et godt studiemiljø, og jeg kan slet ikke genkende det som Mgybel oplever på KU med, at folk kun bekymrer sig om andre, hvis de kan få noget ud af det selv. Tværtimod oplever jeg at folk generelt er meget åbne og ikke er så konkurrerende som jeg ellers havde forestillet mig. Jeg vil give Sarup ret i at det er et stimulerende studiemiljø, hvor folk er meget dygtige og ambitiøse uden at det tager overhånd.

Øv, hvor bliver jeg ærgelig, når jeg læser alt dette… Er lige optaget på KU… :frowning:

Ej, så er det heller ikke værre! Jeg tror reelt ikke der er de helt store forskelle på at læse på AU, KU og SDU…
Vær glad for at du er kommet ind, glæd dig til du skal starte, og tag med på rusturen!

[quote=“Skovsen”:1w38jr7i]Ej, så er det heller ikke værre! Jeg tror reelt ikke der er de helt store forskelle på at læse på AU, KU og SDU…
Vær glad for at du er kommet ind, glæd dig til du skal starte, og tag med på rusturen![/quote]

ENIG!! Jeg har haft et skønt socialt liv på studiet (er “desværre” snart færdig :smiley: ). Alfa og omega er at komme godt igang og lære en masse nye mennesker at kende. Rustur og rigeligt med fredagsbarer er næsten altid en sikker vinder.
Desuden vil jeg gerne slå et slag for at man engagerer sig i en af basisgrupperne. Det er ikke så vigtigt hvilken, men det er fedt (også på sigt) at kende folk på tværs af semestrene. Der er altid en eller anden der lige har været på dit kommende semester og kan hjælpe med staldtips og ikke mindst bøger :stuck_out_tongue:

Giv den gas socialt, så bliver det de fedeste 6(+) år af dit liv.

KH steen

Er der ik nogen som har nogle erfaringer fra AU?

#1: hippies
#2: catching pink eye from a pt with pink eye
#3: hot Swedish girls everywhere… must focus on the book

[quote=“DoktorMartin”:1sc8vi04]

Og ja Sarup, det vil også glæde mig hvis du eventuelt kunne uddybe omkring den forskel du oplever på KU og SDU.Mvh Martin[/quote]

Det er faktisk et svært spørgsmål, og jeg kan jo i realiteten kun sammenligne første semester, da det er det eneste jeg har oplevet på begge universiteter. Lad mig starte med at sige, at jeg på intet tidspunkt er i tvivl om at det er fedt at studere medicin på K.U. Jeg kender en del som studerer der, og de er meget glade og tilfredse! Så til de kommende studerende ved K.U. som måske har været lidt nedtrykte over de forrige indlæg; Bare slap af! K.U. er uden tvivl et dejligt sted at studere, og jeg er sikker på i nok skal blive glade der.

Der er naturligvis en del forskelle på K.U. og SDU, og jeg skal prøve at beskrive dem, jeg oplevede, så upartisk som det nu er muligt for mig.

Først og fremmest er der studieopbygningen. SDU har delt deres semestre op i moduler, således, at der (post '06) nu er 2 moduler pr. semester. Jeg starter således ikke på 2. semester, jeg starter på 3. modul. Dette betyder at du i realiteten har minimum een (men oftest 2-3) eksamener pr. 8. Uge. På K.U. køres der stadigvæk med semester-ordning, hvor du typisk sidst i semesteret bliver eksamineret i et enormt pensum. Det er kort sagt 2 helt forskellige måder at studere og gå til eksamen på, og hvad det har af konsekvenser kan vi altid snakke om senere i en anden og mere passende tråd. I sidste ende er det op til en selv at bestemme hvad der nu passer bedst :slight_smile:

Pladsmangel.
Da jeg studerede på K.U. oplevede jeg op til flere gange under holderundervisning i Kemi, at der simpelt hen ikke var borde og stole nok i lokalerne til folk. Man måtte altså enten komme godt før tid, eller simpelthen gå på jagt efter borde og stole i andre nærliggende lokaler for at få en plads. Det skal siges, at jeg er klar over at der før i tiden har været samme klager ang. SDU. Men det er ikke noget jeg har oplevet. Der er netop færdigbygget en masse store og flotte nye lokaler, og pladsmangel har jeg sjældent oplevet. Det kan jo været at K.U. har gjort det samme i det 1½ år jeg ikke har været der?

Undervisningens Kvalitet.
Undervisningens kvalitet er svær at sammenligne. Mit indtryk fra K.U. var katastrofalt. De holdundervisere, jeg oplevede, virkede reelt ikke interesseret i at undervise i f.eks. Kemi. Jeg husker tydeligt en kemitime hvor en pige rækker hånden op og spørger underviseren om denne ikke kan forklare princippet på en anden måde, idet hun har svært ved at forstå det (det havde vi alle). Underviseren svarer: “Hvis du ikke har forstået princippet, så er det fordi du ikke har læst nok. Gå hjem og læs igen”. I det hele taget mener jeg, at der var for få timer sat af til holdundervisningen på KU. Kvaliteten af forelæsningerne var svingende - fra fantastiske til dræbende kedelige. Men det kan jeg ikke fornægte at de også er på SDU til tider( Der er vel en enkelt SDU’er derude som kender Hollænderen?), og det skulle ikke overraske mig om AU også var med på den vogn.
Med hensyn til holdundervisning mener jeg personligt, at SDU er overlegen i forhold til K.U. De har i stedet for forskere (som det er tilfældet ved K.U) ansat ældre studerende (det har K.U i humanbiologi, men ikke i Kemi), ofte fra andre linier af studier, til at undervise hold. Disse undervisere har selvfølgelig også svingende kvalitet, men den er generelt høj. Disse timer, kaldet eksaminatorie-timer, går delvist at sikre sig en uddybning af det stof der tidligere på ugen er gennemgået i forelæsninger, men det sikrer også at den enkelte studerende oparbejder en massiv rutine i at analysere og løse eksamensopgaver. Du bliver kort sagt fra 1. dag sigtet mod eksamen.

Det sociale liv.
Rustur, fester og andet gøgl har generelt en kvalitet på KU, som SDU desværre ikke kommer i nærheden af. På KU har de mange dygtige sociale tutorer som sørger for meget fest og farver. På SDU er de godt med, og vi har da nogle rigtig fede fester - men det er ikke i nærheden af det der til tider foregår på Panum (Jeg er f.eks. stadig at finde til Panums 69’timers bar).
Nu er det imidlertid ikke kun fest og farver, der skaber det sociale liv, men derimod i høj grad dig selv og dine medstuderende.
Mit indtryk er, at det i høj grad er folk der bor i storkøbenhavn eller omegn, som i første prioritet vælger KU. Dette gør, at de studerende ikke på samme måde er tvunget til at være så sociale som hvis de var fremmede i byen - for de har jo allerede venner og familie tæt på.
På SDU er langt størstedelen af de studerende tilflyttere fra Jylland, Sjælland, Island, Sverige og Norge. De fleste kender således ikke en sjæl når de starter på studiet, og dette tvinger dem til at være åbentsindede og sociale. Det er ligeledes noget som de sociale tutorer er meget opmærksomme på, og det første 1½ måned er der oftest flere aktiviteter om ugen man kan give sig i kast med - alt efter sit energiniveau. Derudover er vi en “lille” årgang på omkr. 160, hvilket jo er under halvdelen af hvad der starter på KU. Alt dette gør, at vi på SDU nok mere er som en stor familie - hvorimod man på KU i min opfattelse er mere en samling individer. At alle kender alle har jo så også den konsekvens at alle kan sladre om alle - og sladder er der vel en del af på SDU :?

Økonomi.
Jeg bor på 70m2 i Odense C for 3000,- om måneden. Kan du gøre dét i københavn? 'Nuff said.

Konkurrence de studerende imellem.
Jeg ved at der er flere der har bragt dette emne op, omkring indbyrdes konkurrence de studerende imellem ved KU:. Jeg må desværre skuffe, og sige at det ikke er noget som jeg har oplevet. Jeg har til gengæld oplevet nervøse, usikre studerende der konstant tester andre i viden på forskellige områder af undervisningen, for hele tiden at vide hvor de står i forhold til gennemsnittet og på den måde mildne deres usikkerhed. Det er jævnt irriterende, men det er jo helt frivilligt om du hopper med på den vogn?
Jeg har ikke oplevet noget negativt i den retning på SDU. Tværtimod har jeg oplevet en fællesskabsfølelse hvor flertallet reagerer med hjælp så snart en medstuderende ser ud til at være faldet bagud. Har du misset en time er det aldrig svært at få en andens noter osv osv. Mit indtryk er at man på KU måske i højere grad glæder sig over at det ikke er en selv?

Det blev en lang smøre, men mindre kunne ikke gøre det - tværtimod, jeg kunne sagtens skrive mere. Der er tidligere blevet fremsagt kritik omkring skemaplanlægning osv på KU, og dertil kan jeg kun sige at det fungerer perfekt på SDU.
Det var mine erfaringer fra de 2 universiteter, og selvom jeg prøvede er de ikke kommet frem helt uden at få min egen personlige holdning med oven i købet - så tænd for filteret og sorter de personlige kommentarer fra.
Husk, at det i sidste ende er op til ens egen temperament hvorvidt man vil studere det ene eller det andet sted. Hvert sted har sine charmer og sine ulemper, afhængigt af hvilke briller man ser igennem.

Mvh,
Sarup.

Super indlæg Sarup.

Som kommende SDU’er (sep '08) glæder jeg mig over det du fortæller. Da capo på din ærlige og saglige tone som jeg ofte sukker efter på et debatforum.

De eneste minusser jeg ser, som du fremstiller SDU er:
Sladder pga. den lille årgang, hvis man dummer sig gevaldigt på rusturen?
Hollænderen som jeg mistænker for undervisning på hollandsk!?
Knap så gennemførte tutorer (hvilket nok varierer fra år til år?)

Et enkelt tvivlsspørgsmål. 70 kvm for 3000 i Odense C. How is this possible?!

Sladderen er ikke noget jeg selv har oplevet på min egen krop. Men en veninde fortalte mig hvordan specielt een gruppe af piger på vores årgang gik en del op i sladder som f.eks. hvem-der-har-været-været-sammen-med-hvem. Men det er jo mere et udtryk for mangel på indhold i deres eget liv, er det ikke?
Hvis du dummer dig på Rusturen, så er det ikke meget anderledes end hvis du havde gjort det til en hvilken som helst fest. Medmindre du gør et eller andet chokerende og meget skandaløst så skal det nok gå. Glæd dig i stedet til Rusturen og lad dig rive med!

Hollænderen… ja… ham skal du se med dine egne øjne! Og det kommer du til i slutningen af 1. modul når i har Celle-fysiologi :wink: Glæd dig! Heldigvis har i ham kun i få timer, og så forsvinder han vist igen indtil et senere semester.

Jo, tutorene på SDU er en bunke gode mennesker, der virkelig gør meget for, at alle de nye russer får et dejligt intro-forløb! Og jeg er mere end tilfreds med de 4 dejlige tutorer som var på mit hold! De brugte virkelig meget energi, og en stor del af deres fritid på at sikre sig, at vi blev rystet godt sammen som et hold.

Jeg kommer lige med lidt inputs fra AU, da jeg synes der mangler det her i tråden. Jeg går selv pt. på 3. semester.

Studieordning
På AU kører man i semestre og ikke moduler. 1. og 2. semester er udelukkende anatomi og histologi, og der er selvsagt et kæmpemæssit pensum til eksamen på 2. semester. De fleste starter eksamenslæsningen ca. 3 måneder inden eksamen, men hvis man ikke er i fredagsbar hver fredag og er lidt seriøs med sin læsning, så kan det sagtens lade sig gøre. Personligt kan jeg godt lide studieordningen, der gør, at man kan “slappe af” midt på semesteret uden at skulle bekymre sig om en eksamen hver 2. måned!

Undervisningens kvalitet
Vi havde både professorer og ældre studerende til at undervise på 1. og 2. semester. Jeg synes det er rart, at de lægger vægt på hhv. det kliniske og det eksamensrelevante. Mht. forelæsningerne, så er det nok som på de andre semestre, men man finder meget hurtigt ud af, hvad man skal blive væk fra (læs: visse neuroforelæsninger). Mht. pladsproblemer, så er det ikke noget, jeg har opdaget.

Socialt
Det vælter med sociale arrangementer på både rusturen og i ugerne efter. Derudover er der god mulighed for at engagere sig i foreningsarbejde, hvis det er det, man ønsker. Jeg er selv tilflytter fra København og er endt på et fantastisk hold. Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg er flyttet - stemningen er bare mere laid-back i Århus end i København (uden at det nedsætter alkoholindtaget) :slight_smile:

Økonomi
Mit indtryk er, at Århus ligger et sted mellem København og Odense på det punkt. Man kan sagtens finde billige kollegieværelser og små lejlighed, men den med 70 m2 i centrum til 3000 går ikke her. Man kommer ikke langt med 5000 kr., hvis man vil have en 2-værelses lejlighed.

Intern konkurrence
Det er ikke noget, jeg på nogen som helst måde har opdaget her. Alle studerende - både dem på ens eget hold/semester og de ældre - er utroligt venlige og flinke, og folk har en oprigtig interesse i, hvordan det går deres medstuderende.

Så alt i alt, så kan AU varmt anbefales :slight_smile: