Dumpet 2/3 eksaminer på 1. Semester

Hej

Sagen er den at jeg er dumpet både cellebio og genetik på 1. Semester. Jeg har altid været god i skolen og dette er et kæmpe nederlag for mig. Jeg har totalt mistet gejsten og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg havde mange IT problemer ved begge eksaminer som måske har påvirket det og har allerede sendt en klage ind. Nogle der har nogle gode råd/tips til re-eksamen eller motivation for at fortsætte?

På forhånd tak​:heart_hands:

1 Synes om

At dumpe på medicinstudiet er, som du nok har hørt 1000x efterhånden, meget normalt.
Det er kun de færreste der kommer igennem studiet, uden at dumpe et par stykker. Det at skulle til reeksamen, er en mulighed for at blive bedre til stoffet, og at være stærk i cellebio hjælper virkelig på nogle af de senere semestre.
Som et plaster på såret kan jeg tilføje at der ofte er kæmpe forskel på sværhedsgraden fra eksamen til eksamen, og det kan jo være at jeres var ekstra svær, eller at det bare var lige præcis de emner du synes var mest lort.

Hvis du har en læsegruppe at trække på er det en ide, ellers kan du se om andre der også skal tage den om, som vil læse op sammen.
Ift. det tekniske… Hvis du kan åbne Wiseflow + gemme eksamensbesvarelsen som PDF, så er du 90% af vejen.

Til selve genoplæsningsprocessen vil jeg anbefale at du sørger for at have styr på basics, og så bygger videre derfra. F.eks kan du gennemgå cellebio forelæsningsslides, og prøve at fremlægge dem for din kattehund eller bare dig selv. Det en god måde at finde frem til ens weakpoints!
Tidl. eksamenssæt er også nice at teste dig selv af på, og mindes at de var glade for at genbruge spørgsmål i både cellebio og genetik, så hvis du kan besvare de tidl. eksamenssæt nogenlunde fornuftigt, er der god sandsynlighed for at du også kommer til at kunne besvare de spørgsmål de stiller til reeksamen.
All-in-all synes jeg du skal give re-eksamen et skud - jeg hepper og tror på dig livia5700! Goodluck

2 Synes om

Tag til reeksamensmødet og find måske en anden der står i samme situation, og få tips og tricks der. Studievejledningen er god, ligesom man kan hive fat i mentor eller tutor. Jeg har også hørt at man kan kontakte censor og få et lille møde med feedback på ens opgave, så man ved hvor man skal starte.

Sørg for at holde sommerferie, det skal nok gå! Alternativt kender jeg flere, som har taget semesteret om, men mon ikke det går i andet forsøg <33

1 Synes om

Brug det som en dyr lærestreg, så du ikke kommer til at stå i samme situation nogensinde igen. Tro mig, du er ikke den første og heller ikke den sidste, der har dumpet både genetik og cellebio - der er folk før dig, der er kommet til at gøre det samme, og de er videre i dag og de bliver læger også. Ja, du får en hård start på studiet, men hvis du lærer af det her, så kommer du til at blæse igennem resten af det. Det her siger intet om din intelligens eller evne til at blive læge, det er nok mere studieteknik, der skal justeres. Pøj pøj med det kommende kollega!

1 Synes om

Jeg opdaterer lige herinde just in case at der er andre der på et tidspunkt kommer til at stå i samme situation som mig: jeg bestod begge eksaminer med to 7-taller!

Jeg brugte ca 8 timer om dagen i 7 dage til hver af de to eksaminer hvor jeg udelukkende øvede eksamenssæt. Jeg synes de kommer godt igennem emnerne og så læste jeg yderligere op på det i sættene jeg synes var svært. Alle dage sad jeg på uni for at have så få distraktioner som muligt. Jeg erfarede at det er meget lettere at læse op 2. gang da man allerede har været igennem stoffet en gang før. Jeg mødtes med en anden to gange for at snakke om stoffet, men ellers brugte jeg tiden alene og fokuserede på det jeg havde svært ved - det er jo meget forskelligt hvad folk synes er svært, og jeg vurderede derfor, at jeg ville få mest ud af at gøre det alene.

Det hele løste sig i sidste ende og nu kan jeg fokusere på anatomi uden at have en reeksamen i baghovedet!

6 Synes om

hvad er re-eksamens møde? har jeg ikke hørt om på AAU

Virkelig flot klaret! Jeg vil dog ikke underminere idéen om at bruge en gruppe løbende under semestret, når der læses anatomi :slight_smile:

1 Synes om

Nej min læsegrupper bruger jeg også meget under anatomi - ellers tror jeg ikke jeg kommer igennem det​:sweat_smile:

1 Synes om

På AU er der reeksamensmøde holdt af studievejledningen nogle dage efter man får svar på eksamen, så man kan mødes med andre studerende der har dumpet pågældende fag. Her gennemgås regler for tilmelding til reeksamen mm også kan man evt. finde en at læse til reeksamen med. Jeg har set opslag om det for fag frem til 4. semester ca. Det skulle være ret godt at komme til :))

1 Synes om