Dumpet anatomi?

Jeg har i dag været oppe i spotprøven i anatomi på AU, hvor jeg selv har rettet min prøve efter svarark til 18/44 point - måske et par halve mere.

Er der nogen, der ved, om der er en chance for at bestå eksamen her til januar i første forsøg, eller er det bedre at gå direkte reeksamen?

Det lyder ærgerligt med spotprøven.

De plejer at sige man skal have 02 i begge dele for rent faktisk at bestå. Ved dog ikke om det er ændret.

Synes dog sagtens du kan tage til den alligevel, hvis ikke andet, bare for øvelse i eksamensformen.

1 Synes om

Skal man have 50% rigtige for at få 02 samlet set?

Jeg går også på 2. Semester og var oppe til spotprøven i går. Hvis det kan hjælpe, så synes vi alle på holdet at den var vildt svær ift de tidligere sæt der ligger på brightspace.

Som jeg har forstået det, så er det meget flydende hvor meget spotprøven tæller. Forstået som at man virkelig kan redde rigtig meget til den mundtlige del. Kan huske Helle sagde, at der ikke rigtig er en grænse for hvornår man kan bestå ift. spotprøven.

Min spotprøve i går gik slet ikke som jeg havde regnet med. Har ikke selv tjekket svarerene, men har snakket med folk som har. Uanset hvad, så kommer jeg i hvert fald til den mundtlige og giver det et forsøg. Mit indtryk er også at underviserne vidst er rigtig søde til at hjælpe en på den rigtige vej undervejs.

Og husk hvis du dumper, så er du så meget bedre stillet 2. Gang man læser op!! Jeg dumpede cellebiologi på 1. Semester og klaret mig rigtig fint til 2. Forsøg - netop fordi jeg bare havde brug for mere tid!! Og tid er vores største modstander det her semester. Uanasst hvor meget man læser, så kan man bare ikke nå det hele. Vildt frustrerende!!

3 Synes om

Enig med det her! En dårlig spot betyder ikke, at man automatisk er dumpet. Vi havde også en meget svær spot, og jeg kan tælle på én hånd hvor mange, som egentlig klarede den okay til spot og ikke lå på grænsen. Alligevel hentede folk den hjem på den mundtlige del. Det mest farlige nu er at miste modet og give op.

1 Synes om

Hvorfor spilde et eksamensforsøg på det, hvis man ved at chancen for, at man består er lav?

Fordi man har førsteårsprøven, så han har kun to forsøg anyway.

Anatomi er ikke en del af førsteårsprøven, og vedkommende bruger ikke et eksamensforsøg ved at melde sig syg.

Ok, det har vist ændret sig under den nye studieordning, min fejl. Men har man ikke allerede brugt et eksamenforsøg hvis man allerede har deltaget i spotdelen, jeg går ud fra at det stadig er en “samlet” eksamen med en karakter?

Jo det har man. Så enten skal man have en lægeerklæring så forsøget bliver annulleret, ellers er det et brugt forsøg selvom man ikke møder op til den mundtlige del

Fordi der stadig er en sandsynlighed for, at man klarer den. Det er ikke smart at få sig for vane at give op, ikke engang gøre et ærligt forsøg og i stedet fake sygdom. Det er vigtigt at kunne se frygten i øjnene og gøre sit bedste trods modstand. Og uanset hvordan det går, så er det en fordel, at man får eksamenserfaring og stadig holder læseplanen. Svært at følge en læseplan, hvis man giver op. Hvis den ikke går - fred være med det! Så har man lige lidt tid til at få styr på de sidste ting inden re ca. 2 uger efter. Heldigvis er der en grund til, at man har flere forsøg.

3 Synes om

Det handler ikke så meget om etik. Jeg er selv på 6. nu. På mit semester dumpede 22%, og jeg hørte kun om to, som fik over 60% rigtigt i spot. Alligevel hentede mange den hjem på den mundtlige del, selv hvis spotten var under 50%.

Men du har ret i, at det kan være strategisk. Så må man afgøre med sig selv, om det er strategisk i denne her situation. Mange på mit semester, inklusiv mig selv, valgte at udskyde neuro - enten med et spildt forsøg eller en sygemelding. Men lige anatomi er træls at have hængende. Hvis man dumper ordinær og re, kan man jo stadig tage semesteret om, og så har man et forsøg til sommer. Hvis det er helt sort, anbefaler de også til eksamen, hvis man bør gemme 2. forsøg og bare tage faget om. Jeg ville dog gøre alt for ikke at tage det om. Det har været pisse hårdt for alle dem, jeg kender, som har måttet gøre det. Så hvorfor ikke bare gøre forsøget?

Selv hvis man spilder forsøget, er det strategisk klogt at have knoklet på alligevel. Så står man også bedre stillet til reeksamen, fordi man stadig har læst aktivt op. Self stadig muligt at gøre uden at bruge forsøg, men nok svært at holde samme motivation og fokus. Men man må jo afgøre med sig selv, hvad der er bedst.

Du kan nå meget inden din eksamen, og du kan sagtens tale din spot op. Forbered dig så godt du kan på emnerne, klø på og få den ud af verden!

3 Synes om