Eksamen anatomi AU

Hej jeg går på 1 sem. AU. Begynder på 2 sem. til febuar 2010, og kan ikke lade være med at blive lidt nervøs, over den eksamen som kommer til sommer i Anatomi. Jeg har kigget på nogen af spørgsmålene der har været givet til eksamen nogen af de andre år, og synes de er meget svære, også de emner jeg har været igennem. Vil derfor gerne høre om det er normalt, og om man kommer tilbage til noget af det. eller om jeg skal igang med det helt store repetitions arbejde før jeg begynder på 2 sem.

Der er selvfølgelig ret stor forskel på folk individuelt, men det var mit indtryk dengang, at vi alle sammen gik og kiggede opgivende på eksamensopgaverne, der var blevet stillet tidligere, indtil vi begyndte at repetere.
Igen er der sikkert stor forskel på folk, men jeg tror at mange først rigtig forstår anatomi, når de begynder at repetere. For det første er stoffet ikke længere nyt på samme måde når det læses anden gang, så man kan koncentrere sig mere om detaljerne, men for det andet begynder man også at læse på en ny og meget mere intens måde.
Personligt begyndte det først at gå rigtig godt for mig 2 uger før eksamen, og sådan ved jeg der var flere der havde det.

Ikke dermed sagt at du ikke skal løse eksamensopgaver. Der er tre ting der fårdig gennem makro eksamen:

  1. Gamle eksamens sæt
  2. Gamle eksamens sæt
  3. Gamle eksamens sæt

Hvis du så også har en flink læsemakker og kan leve af pasta i 3 måneder, så skal det nok gå alt sammen :slight_smile:

Det er helt normalt. Bare spørg omkring hos dine holdkammerater - og hvis ikke de er enige, så lover jeg dig, at jeg var dybt fortvivlet inden jeg startede på 2. semester, men det endte jo helt godt. Og når man først sidder og læser, så er det ikke så slemt. Især ikke hvis man er en gruppe f.eks på VAB eller med.house.

Du kommer til at læse alle dine bøger én gang til, og én gang mere og måske endda en fjerde gang. Uden pis.
Lad være med at gøre for meget ud af det inden 2. semester - for du skal nok nå det, og det bliver ikke mindre travlt af den grund. Bare nyd julen og din sidste tid på 1. semester og gør dig umage med genetikken til januar.

Og lav ganske rigtigt en masse gamle eksamensopgaver, men du kan med fordel vente til du har læst pensum. De er ligeså meget ment som træning i at sidde på sin flade og tænke som det er repition - og det er vigtigt at være trænet når eksamen kommer.

Jeg skal til eksamen i makro på AU på torsdag(spot onsdag), så jeg kan om nogen relatere til, hvad vi snakker om :slight_smile:

Det har været sindssygt trættende til tider. Jeg har overhovedet ikke læst så meget som mange af mine andre medstuderende. Det duer jeg ikke rigtig til. Min læsemakker og jeg har altid fundet megen glæde i at snakke om anatomien, men vi har da alligevel været igennem pensum to gange. Vi valgte hurtigt at gå i gang med eksamensopgaver, og det tror jeg helt sikkert også er det, der giver pote. Når man sidder med eksamenssæt for de sidste 10 år, så er det meget få nye ting, der spørges om. Det er naturligvis i lidt forskellige variationer til tider, men de spørger jo ikke om alle tænkelige finurligheder rundt om i organismen. Det er ni ud af ti gange kraftigt relateret til klinikken, og det gør netop også, at faget er til at holde ud. At man vil kunne se en mening med det i sit senere liv som studerende og i sit fremtidige virke som læge.

Vær ikke bekymret over noget som helst her på 1. Bare smil, had genetikken (men bestå den for Guds skyld!) og glæd dig til at sidde i små grupper på VAB og Medicinerhuset og svede over anatomien. Det vigtigste er, at I gør det sammen. Det er et fedt fag at hade!

Glædelig jul ;D