Eksamen og eksamenslæsning


#1

Hej Studmed!
Jeg studerer medicin på 1. semester på AAU. Jeg skal til tre eksaminer i januar.
Hhv. introduktion til basalfagene(5/1-16), Hjertet, respirationsorganerne og nyrer og urinveje(11/1-16) og almen farmakologi(21/1-16).
Jeg er stort set færdig med undervisning på 1. sem. nu og kan derfor allerede fra imorgen ca. begynde at læse til eksamen. Mit spørgsmål er nu hvordan i anbefaler jeg vil strukturere min eksamenslæsning?
Umiddelbart tænker jeg ikke at jeg skal kun skal læse op på den første eksamen jeg har fra nu til den 1/5. Min tanke var at ugen op til hver eksamen ville jeg læse intensivt op til hver eksamen, men hvad så med tiden fra nu og indtil ugen op til den første. Skal jeg starte med at læse op på den eksamen jeg har først, så den næste og til sidst den sidste inden jeg begynder på den intensive eksamensoplæsning i ugerne op til hver eksamen?
På forhånd mange tak! Håber i forstår hvad jeg mener :smiley:


#2

Hej.
Dit spørgsmål er meget svært at svare entydigt på, da hver enkelt studerende har sine egne rutiner og måder at lære på. Men eftersom du er på 1. semester, så kan jeg godt forstå at du er i tvivl om hvordan det kan gøres. Her får du lige mit besyv med.

Jeg har ikke studeret på AAU, så jeg kender ikke eksamensformen og kravene, men jeg går ud fra at der er en eller anden form for udenadslære i det.

  1. Start med at læse alle målbeskrivelser til de kurser som du skal til eksamen i. Formålet med dette er at finde ud af hvad underviserne gerne vil have at du skal kunne og hvad DE synes er vigtigt --> Det spørger de nok også om til eksamen så :slight_smile: Når du har fået dannet dig et overblik over hvad du skal kunne til eksamen, kan du gå videre til selve læringen.

  2. Indlæringen: Her er det op til dig selv at finde ud af hvordan du lærer bedst. Er det ved at læse pensum 1-2-3-4 gange? Eller er det ved at læse slides fra forelæsninger. Er det ved at lave tidligere eksamensopgaver eller er det ved at terpe med din læsemakker (hvis du ikke har en, så find en --> det bliver guld værd for dig). For mit vedkommende virker det bedst at læse pensum 1-2 gange samt at komme til undervisning. Dette giver et overblik over pensum. Man kan ikke svare fyldestgørende på eksamensspørgsmål, men man har i de fleste tilfælde en idé om hvad det handler om. Herefter laver jeg altid en struktureret eksamensplan med min læsemakker, hvor vi aftaler hvad vi skal have læst/skal kunne til hvilke datoer, og så snakker vi så meget om emnerne som muligt. Vær kritisk overfor dig selv. Hvad kan du og hvad kan du ikke så godt? Fokuser på de ting du har svært ved og repeter emnerne igen og igen.

  3. Få det til at sidde fast: Her kan jeg kun give dig et godt råd: Gentag den måde du lærer bedst på. Lav tidligere eksamensopgaver igen og igen. Gerne alle sæt 2 gange. Snak om dem med din læsemakker. I de sidste 2-4 uger inden en eksamen (afhængig af hvor stor den er) terper jeg kun eksamensopgaver og snakker pensum med min læsemakker. Jeg læser ikke pensum igennem igen her, men kun de enkelte sider hvor jeg har mangler.

  4. Du er lige startet på studiet, så det kan være svært at finde ud af hvordan man lærer bedst. Men stop en gang i mellem op og tænk over hvad du lige har læst/øvet --> Har det hjulpet? Kan du det nu? Er det helt væk? Hvis det ikke virker for dig, så må du se at få lavet om på hvordan du læser. Allerede nu skal du være kritisk overfor dig selv. Uddannelsen er for lang og tung til alibilæsning. Gør kun det du selv for noget ud af.

  5. Når du går til eksamen skal du gerne have en følelse af at du kan lidt af det hele. Du skal ikke kunne alt 100 %. Her kommer eksamensopgaverne ind i billedet. Dem kan du bruge til at teste dig selv og din viden. Svarer du kun 25 % rigtigt - ja så skal du terpe noget mere. Men svarer du over 60 % rigtigt, så burde det være nok til at bestå. Jeg er ikke i tvivl om at man kan bestå samtlige eksamener på medicin udelukkende ved at terpe eksamensopgaver og slå op der hvor man ikke kan svare.

  6. Mht. spørgsmålet om hvornår du skal starte kan jeg ikke rigtig svare dig. Spørg eventuelt dine tutorer/ældre studerende. De kan give dig gode råd om hvordan niveauet er til eksamen osv. Men for din egen skyld ville jeg bare komme i gang med det samme.


#3

Kellemans råd er rigtig gode, dog har han glemt at tænke på at AAU er et nyt studie, hvor der ikke er så mange eksamenssæt at gå igennem. Gå i gang med at læse med det samme. Læs op på basalfagene og hjertelungenyresamtidig(sådan som jeg husker det, var HJN faktisk en af de sværreste eksaminer). Mange studerende vælger at gribe det af ved at udfylde “pensumlister”, set i bagklogskabets lys er det meget smart, men det kan være meget tidskrævende. Farmakologien kan du sagtens nå at læse op på fra d. 12/-1.