Eksamenslæsning

Eksamenslæsning
0.0 0

#1

Flere og flere af de ældre studerende sværger til eksamenslæsning ud fra eksamensopgaver.

Hvad indebærer det helt præcis? Man kan vel ikke få fat i al teori ved kun at lave eksamensopgaver? Hvordan svarer man på spg, hvis man ikke har læst? Terper man dem, så man kan svarene?

confused!

hvordan gør du?


#2

Nu ved jeg ikke hvor du læser henne.
Men på KU er det desværre sådan, at selv om man har læst og forstået det der står i læselisterne, så skal man alligevel øve sig i at lave eksamenssæt. Man kan absolut ikke regne med at det der bliver spurgt om har været omtalt i det læste.

Der er dem der laver sæt derudaf (stort set uden at åbne en bog) og memorerer svarene og/eller laver sig algoritmer: Den type opgave regner man på den måde, uden nødvendigvis at vide hvorfor.
Det kræver at man er god til at huske ting man ikke forstår (og det er jeg absolut ikke).
Derudover er det ikke til megen hjælp at have lært tingene på den måde, skulle man være så uheldig at støde ind i en patient :slight_smile:

På 2 og 4 sem bachelor prøvede jeg at læse meget grundigt på ALT og kom så ikke komme til meget undervisning. Jeg havde en ide om at så burde man kunne svare på eksamensspørgsmålene.
Det måtte jeg desværre sande at det ikke nødvendigvis er tilfældet og det gjorde at der var temmeligt meget panik på da jeg endelig, 1 uge før eksamen, begyndte at se på de gamle sæt.

På 5 sem (hvor jeg fra starten besluttede kun at tage NyreEndoBlod-eksamen) læste jeg igen “pensum” igennem, men mere kursorisk denne gang, således at jeg vidste hvor jeg skulle søge når jeg stødte på problemer.
De sidste 2 måneder øvede jeg mig så på gamle sæt (med opslag i bøgerne), således at jeg til eksamen havde være de sidste knap 20 sæt igennem to gange.
Tilgengæld har jeg ikke sat mine ben på Panum hele semesteret, bortset fra til Nyrefys-øvelsen.

Denne måde synes jeg har fungeret fint:
Jeg bestod komfortabelt og der var ingen panik.
Og ikke mindst har jeg rent faktisk fået noget fagligt ud af det, dvs jeg har forstået hvad det går ud på, kan huske det meste også nu og kan omsætte det i praksis i klinikken.

Så det må være noget med at finde en balance mellem hvor meget tid man vil bruge på at komme til undervisning, læse lærebøger og lave gamle sæt.


#3

Jeg synes gennemgang af gamle eksamenssæt et klart den bedste måde at lære hvordan du skal svare på spørgsmålene til eksamen. Det indebærer at se på hvad der bliver spurgt til og hvordan der bliver svaret i de gamle eksamenssæt.

For min læsemakker og jeg betyder det at vi printer eksamensopgaver med svar fra alle tidligere eksamener og så starter fra en ende af (ældste sæt først) med at svare så godt vi kan på de enkelte spørgsmål ud fra det vi har læst. Vi retter så ind hvor vi enten laver fejl, ikke svarer tilstrækkeligt eller lignende. Til sidst kender man gengangerne, og det er dem, man så kan bestå sin eksamen på.

Metoden er ikke nok til at få topkarakterer, men for os der egentlig også har andre ting at lave er det en fuldt ud gennemtestet måde at bestå alle skriftlige eksamener uden at have behov for at arbejde mere end 6-8 timer om dagen, 5 dage om ugen i eksamensperioden.

Jeg er lige blevet færdig med 6. på KU.


#4

Det afgænger af faget. Kort sagt, jo mere mere memorisering der er involveret i et fag, desto mere får jeg ud af at læse, hvorimod “tænke-sig-til-svaret” fag er nemmere at repetere med opgaver.

Alle fag på 2. semester AU med forskellige metoder:

I mikroskopisk anatomi (histo+cyto) lavede jeg kun nogle standardspørgsmål til hver undervisningstime, ellers var det 80% læsning.

Genetik var lidt som matematik i gymnasiet. Opgaver, tjek svar, flere opgaver, tjek svar, gentag indtil du er ved at brække dig over det og lav så nogle flere opgaver. Læs kun hvis du ikke forstår standardsvarene.

Makroskopisk/neuroanatomi lå imellem de to. Det er godt at lave opgaver for at forberede sig på de højfrekvente emner, men jeg var nødt til at gennemgå underviserens powerpoint 2 gange.