Elendigt modul 4 på SDU

I skrivende stund sidder jeg og tænker over formålet med dette indlæg. Det må være en blanding af brok, behov for at køle lidt af, og måske spørge om folk har oplevet nogle lign.?

Jeg læser pt. på modul 4 (bevægeapparatets anaotmi + muskel fys + basic biokemi)

Godt nok har jeg kun oplevet 3 moduler forinden, men jeg er godt nok rystet over kvaliteten på dette. John Chemnitz der underviser som forlæser i anatomi er udmærket, og ligeledes er fys forelæsningerne effektive og med gode slides.

Vi har imidlertid holdtimer i ana, bio og fys + bio forelæsninger der simpelthen ikke kan leve op til den kvalitet jeg efterhånden forventer efter de foregående moduler.

Bioforlæseren introducerer sig selv som en gammel kending på universitetet, han har ikke undervist dette modul i mange år - men er nu tilbage. Han gør som det første opmærksom på, at han ikke vil benytte sig af slideshows, for den slags kan han ikke finde ud af - og dernæst brokker han sig over hvor lidt vi skal kunne efterhånden, bl.a. med strukturformler.

Vi får derfor en uhyggeligt ineffektiv undervisning, hvor store mængder tid brugers til at skrive på tavlen - og de studerende er kun interesserede i at få hvert et ord ned på deres private papir, da det er den eneste mulighed for at gennemgå stoffet i privaten. Ingen slides at forholde sig til på senere tidspunkt. Derfor er straks-udbyttet af undervisningen væsentligt lavere end almindeligvis.

Derefter kan vi så bevæge os til bio-holdtimer, hvor stoffet skal forklares i detaljer, og der skal løses opgaver. Vi har imidlertid en PhD-studerende fra molekylærbiologi. Det er svært at spørge hende om noget som helst, for det eneste hun kan svare er: “Gud, det ligger mig sgu for langt tilbage,… kan slet ikke huske den slags”. Flot, hvad fanden skal vi så bruge dig til. Det sker flere gange, at de studerende må rette hende, og hun har ikke selv løst opgaverne tilfredsstillende i mine øjne.

Yderligere kan vi efter en ellers meget udmærket fysforlæsning rette blikket mod fys-timer. De eneste undervisere har imidlertid fuldstændig droppet begræbet “undervisning”, og er i stedet gået over til “doughnut-rounds”. Det er kort forklaret sådan set bare læsegrupper med en supervisor til stede. Supervisors rolle er selvfølgelig at monitorere at der ikke siges noget forkert, som går for at være sandt.
Dette giver for mit personlige vedkommende meget lidt udbytte, bl.a. fordi jeg aldrig løser opgaver på forhånd. Det kan man sige måske falder tilbage på mig, men jeg har oftest aldrig problemer med at forstå opgaverne når de alligevel bliver forklaret til timerne - derfor intet dobbelt arbejde tak. Men hvis man ikke forbereder sig til doughnut rounds er jeg lige langt.
Hvis man så også skal kommentere på selv den praktiske udførsel af disse doughnut rounds er kvaliteten også i bund. For der dannes 3-4 grupper på hvert hold, og der er altså kun 1 supervisor. Det hele går langsomt, der er meget lidt udbytte og ingen reel undervisning.

Jeg plejer altid lige at sætte mig ned og tænke over, om det måske er mig der skal køle lidt af og tage mig sammen. Som bekendt bringer modul 4 desværre en fast dumpeprocent på 20-25% med sig, og derfor er der mange tidligere modul studerende der tager undervisning med os. Flere af dem giver udtryk for, at de heller ikke bryder sig om det (nogle gør) - mens de alle uden afvigelse hellere foretrækker den type undervisning de fik (den jeg/vi kender fra modul 1-3).

Modul 4 har for været ufatteligt tungt, fordi jeg har været nødsaget til at læse non-stop i privaten, og simpelthen udelade at gå til holdtimer.
Det falder mig fuldstændig urimeligt, at undervisere på hold-timer kan tilrettelægge så meget af undervisningen selv. Så kan et vinterhold have reel undervisning, og et sommerhold have de omtalte doughnut rounds, alt afhængig af hvilken underviser de ender med?
Den slide-løse ineffektive bioforlæser er muligvis den største skuffelse af dem alle.

Er der andre på modul 4 der kan kommentere?
Generelle input?

Du kommer nok til at møde mere af den slags undervisning, så du kan lige så godt vende dig til det. Så kræver det bare af dig, at du sørger for at få styr på tingene hjemme. Hvis du har styr på læringsmål, læst pensum og kigget på gamle eksamenssæt, så burde det ikke blive det store problem at bestå. Modul 4 handler jo også hovedsagelig om anatomien, og fysiologi og biokemi er ikke specielt svært hvis du har styr på pensum og de gamle eksamenssæt, da pensum i disse fag ikke er særlig store på modul 4. Ang. holdtimer, så er de fleste tilrettelagt efter at man er forberedt hjemmefra, så der bliver jo ikke taget hensyn til man ikke har lavet opgaverne hjemme!

Jeg forstår udmærket dit brok, husker især en episode i modul 6 biokemi undervisning til holdtimen hvor en underviser var meget sløset… hun lod os selv løse opg i grupperne og gennemgik hurtigt svarene uden at skrive ned… ligeså snart klokken var helt pakkede hun sin taske! Der var én medstuderende der spurgte om hun til undervisning fremover evt. ku skrive nogle stikord på tavlen når nu det gik så stærkt… Ja det ku hun da godt ske, men hun sku godt nok ik ha os mere og hun havde ih så travlt fordi hun skulle undervise på klinikbygningen så skulle afsted fra wp (tar jo også utrolig lang tid… doh!!) og derfor var nødt til at haste sig igennem. Det kan simpelthen ik være de studerendes problem med sådanne usle undervisere! Men desværre ser man én del af dem i løbet af studiet og ja det samme gælde forelæserne… hvilket nok også er årsagen til at de enkelte gode undervisere nærmest forgudes af de studerende, de er jo en sjælden og livsvigtig race!!

Har brokket mig i adskillige modul evalueringer og kan så se ud fra bla. dit indlæg og andre medstuderende at meget ikke har ændret sig. Sørgeligt!

Hej debattører

Jeg er selv ved at være færdig med 2. modul og gruer diskret for, hvad der venter. Selvom jeg er overbevist om, at der er flere nuancer til undervisningskvaliteten på jeres foregående moduler, så tegner der sig allerede nu et skræmmende billede af flere forjagede, mumlende forelæsere og elendig gennemgang i holdtimerne (også 1. og 2. modul kan skam præstere nogle helt afsindigt dårlige og uovervejede undervisere).

NU ER TILFÆLDET GLÆDELIGT at jeg har startet en radiopodcast - Sundhedsforstyrrelsen - hvis plakater I måske har set rundt omkring. Jeg er lige gået på sommerferie (læs eksamensstress), MEN VIL HJERTENS GERNE gå ombord i sagen, undersøge arkiverne af evalueringer og stille kritiske spørgsmål til ledelsen fra september, når programmet starter op igen. Vi skal nok have gang i en art aktionsjournalistik: Jeg tænker at de studerende anmelder elendige forelæsere online (med et konstruktivt sigte selvfølgelig) og vi præsenterer ledelsen for beviser.

Er I interesserede i at bidrage, så tag uanset hvad et kig på Sundhedsforstyrrelsen.dk og kontakt mig på [email protected]. Jeg kunne godt bruge nogle medicinere fra forskellige semestre, hvis vi skal nå hele vejen omkring undervisningens kvalitet og få den eksponeret. Også de dygtige undervisere selvfølgelig.

Venligst
Jens

  1. semester, SDU
    Sundhedsforstyrrelsen

Jeg kan kun være enig!
Uanset forberedelse + hjemmelæsning eller ej, så er biokemi og fysiologi to fag, hvor indlæring i forbindelse med holdundervisning er meget vigtig. Jeg vil undgå at udtale mig om kvaliteten af holdundervisningerne (eller manglen på samme), men jeg kan blot kommentere, at jeg i forbindelse med holdshopping har siddet på gulvet til biokemi-holdtime fordi der var så propfyldt til det andets holds undervisning. Modulbestyreren (eller “lederen” for biokemi-sporet) er også blevet underrettet herom adskillige gange, hvorfor hun så opfordrede til, at vi fulgte et andet hold. Det var som sagt ikke en holdbar løsning da der blev så fyldt i lokalet at mange valgte at gå igen. Det er ikke okay at det skal være sådan!

Når vi så herefter skal evaluere modulet på et tilsendt spørgeskema får vi mulighed for at evaluere HELE modulet i ét spørgsmål. Det virker ikke ordentligt gennemtænkt, at de modul efter modul ikke har stillet spørgeskemaet op, så der ikke er separate spørgsmål til ALLE FAG, ALLE HOLDTIMER og ALLE UNDERVISERE.

Først må jeg lige undskylde de fuldstændig absurde sproglige fejl der er gennemgående i min initielle tekst. Det har ikke været muligt for mig at finde en ‘edit’ knap.

Guldborg og Cecilia - jeg er enig. Det ærgrer mig, at der kan rapporteres mindre god undervisning fra modul 2, da undertegnede selv havde glimrende holdtimer og forelæsere. Sådan kan det jo hurtigt skifte. Specielt når det er PhD studerende der underviser. Birte Vester har ellers som forelæser selv undervist på modul 2, gør hun stadig det? (det var meget udmærket).

Det virker ærlig talt ikke som om kontoret tager kritikken til sig på lang sigt. Man kan jo ikke ændre meget i modellen med PhD studerende der underviser, men man kan lægge meget strammere regler for undervisningens forløb. Jeg ved de er yderst velbetalt de undervisere, også hvad forberedelsestid angår, så jeg synes man skal kunne kræve mere af dem. Det må forventes de er 100% inde i emnet når de møder. Der bliver angiveligt betalt for forberedelsestimer tilsvarende til hvad de underviser i.

Held og lykke til eksamen, jeg synes sgu selv det har været hårdt når man skal læse så intensivt på stoffet selv. At læse op til eksamen burde være en gentagelse og styrkelse af ens viden… ikke der hvor man udvider den.

76 dumpede!

OMG… Cecilia - giv mig lige et ring på 2032 9904.

jeps, knap 40% dumpede. Og JC mener ikke fejlen ligger i sættet.

Jeg er rystet.

Wauw jeg tror det er første gang der har været så høj dumpe procent på modul 4. Jeg var lige inde og se hvor mange der dumpede da jeg var oppe og det var 18(12%) så meget for en fast dumpe procent som stofferdk postulerer.
Sorry to say, men generelt finder man den ringeste undervisning, rent pædagogisk, på et universitet. Som LMI09 siger så kom over det, ta’ en kiks og læs.
/Peter

… og knap 100 til reeksamen!

Jeg kan ikke udtale mig om modul 4, det ligger langt tilbage i min hukommelse. Det er dog desværre et gennemgående tema i uddannelsen, at i vil opleve svingende kvalitet i undervisningen. Man er tilbøjelig til straks at skyde skylden på instruktorerne, hvilket i sig selv måske ikke er helt forkert. Det egentlige problem mener jeg dog er modulbestyrerne. De står for ansættelse og styring af instruktorer. Generelt savner jeg, at der er helt klare linier for hvad instruktorerne skal undervise i. Man kan argumentere med, at dette i forvejen er nævnt (jf. læringsmål), men det er sjældent konkretiseret af modulbestyreren hvad der forventes (eller hvad der evt. skal lægges vægt på).

Som det er nu, er der lagt op til for meget selvstændig tilrettelæggelse af undervisning hos instruktorerne. Specielt når man tænker på at det eneste der kræves er +7 i karakter på modulet og evt. lidt undervisningserfaring.

Sidst men ikke mindst: Er du utilfreds med undervisningen så råb op! Intet bliver ændret, hvis man ikke ytrer sin utilfredshed med tingene. Det virker som et tungt maskineri, men det kan faktisk lade sig gøre at ændre studiet. Universitetet har som sådan en interesse i at vi har det bedst mulige studiemiljø, og de er derfor lydhør overfor forslag fra studerende.

Jeg var generelt rigtig godt tilfreds med undervisningen på modul 4. Langt de fleste anatomi-instruktorer til holdtimerne var superdygtige til at lære viden og huskeregler fra sig og formodede at gøre de fleste ting spændende - dog var bio-instruktoren på mit hold skandaløs, men det er lidt en anden sag, da modulet primært fokuserer på bevægeapparatets anatomi. Min erfaring fra modulet var, at hvis man kommer til alle forelæsninger og holdtimer, følger med og læser nogenlunde i hverdagen og så ellers går læseamok i John’s slides omkring 1,5 uge op til eksamen, skal det nok gå. Hvis man har rigtig god tid, kan man lave de blå hæfter, men jeg kiggede bare standardsvar sammen med anatomiatlas og det gik rigtig godt! Og i forhold til gymnasiet er der virkelig ikke mange timer man lige skal tage sig sammen at komme til. Det meste på det modul handler om at huske tingene, og jeg synes at den nemmeste måde at huske tingene på, er at forstå idéen bag “galskaben” (lære de latinske betydninger osv) og den synes jeg man fik rigtig god indsigt i på de holdtimer jeg var til. Jeg brugte også Netters huskekort på de fadl-vagter jeg var på i den periode, og det kan også anbefales.

Selvom bio-delen hverken var optimal på forelæsnings og hold-niveau, handler det altså bare om at sætte sig stille og roligt ned med Marks biokemibog og læse de opgivne sider supleret med slides og noter fra forelæsning og holdtimer. Bogen er egentlig meget pædagogisk så længe man ikke fræser igennem den.

Fysiologi-delen var også ok. Den er ikke så slem når man tænker på al den fysiologi der venter på modul 5, og her handler det egentlig også bare om at suge til sig til forelæsningerne og holdtimerne og læse de få opgivne sider i fysiologi-bogen (som i mit tilfælde var Roades & Bell - meget overskueligt).

Tror bare mange skal lære at man ikke får serveret det meste på et fad, som man mere eller mindre fik det i gymnasiet. Modul 4 er det første rigtig læsetunge modul hvor hukommelsen for alvor bliver sat på prøve, og nu skal man stadig huske på at i Århus har man 1.årsprøven med ALT makroskopisk anatomi (såvidt jeg har forstået det), så os i Odense skal ikke klage os over modul 4 - det er medicin og det er pissehårdt nogle gange, men vi har selv valgt det og sårn er det bare :slight_smile:

[quote=“Ailton”:39ttyldm]
Tror bare mange skal lære at man ikke får serveret det meste på et fad, som man mere eller mindre fik det i gymnasiet. Modul 4 er det første rigtig læsetunge modul hvor hukommelsen for alvor bliver sat på prøve, og nu skal man stadig huske på at i Århus har man 1.årsprøven med ALT makroskopisk anatomi (såvidt jeg har forstået det), så os i Odense skal ikke klage os over modul 4 - det er medicin og det er pissehårdt nogle gange, men vi har selv valgt det og sårn er det bare :slight_smile: [/quote]

Vise ord. Modul 4 er det første læsetunge modul, og først her får man en smag af hvordan det følgende 1½ år på bachelordelen kommer til at foregå :slight_smile:

ang. modul 4, synes jeg chemnits noter var fantastiske, hans forelæsninger gode som en oversigt, men man m ikke forvente at fatte det på grundlag af forelænsingerne, som man nogengange var heldig at kunne til de foregående 3 moduler.
ana holdtimerne var fine.

fys forelæsningerne kunne jeg personligt ikke bruge til en skid, manglede lidt at han måske kom nærmere ind på hvad det var for en slags spørgsmål vi kunne få til eksamen… da der heller ikke var særlig mange eksempler at finde i gl.eksamenssæt.
fys holdtimerne var endnu værre… det værste ved modulet.

bioforelæsningerne tvang en selv til at have forberedt sig, for ellers var det nytteløst at møde op. og i bund og grund ok, men kunnne godt have brugt lidt slides eller andre former for noter med en oversigt over de forskellige næringsstoffers vej gennem systemet.

men ja helt klart svært modul hvor man skal finde en god metode til at lre og hvor man vitterligt selv er ansvarlig for egen læring, synes dog fysiologitimer og forelæsninger var under al kritik.