Hej medstud’ere.
Jeg håber, I vil hjælpe med ved at læse min ansøgning igennem en gang, så I kan komme med lidt konstruktiv kritik, så mine chancer for at komme til at læse et sted på jeres gange kan øges.
Her er den:
Jeg var sikker på, at jeg skulle være sygeplejerske, men nu ved jeg, at lægevidenskab er det rigtige studie for mig.
Det ved jeg, fordi seks måneder som sygeplejestuderende har vist mig, at de lægevidenskabelige fag er dem, der fanger min interesse. Da jeg havde læst sidste side i lærebøgerne i fag som ’anatomi og fysiologi’, ’biokemi’ og ’mikrobiologi’, havde jeg stadig smag på meget mere, mens fag som ’sygepleje’ havde svært ved at holde på min opmærksomhed.
Det ved jeg, fordi jeg i min praktiktid som sygeplejestuderende havde et hemmeligt ønske om at følge efter lægerne og se, hvordan de forvandlede informationer fra prøver, undersøgelser og patientsamtaler til diagnoser. Jeg tilbragte tre uger i praktik på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, og det gav mig et indblik i hverdagen på en medicinsk afdeling – en hverdag, jeg gerne vil lære bedre at kende gennem en læges øjne.
Det ved jeg, fordi det er det eneste studie, som kan stille min nysgerrighed på menneskekroppen. Da jeg afsluttede 1. semester på sygeplejestudiet, fik jeg at vide, at jeg nu havde afsluttet læren om den friske krop, og nu skulle vi til at koncentrere os om sygdomsforløbet. Det ærgrede mig, for jeg mente ikke, at jeg havde fået den viden om den normale krop, som var nødvendig til at gå i gang med den unormale situation. Jeg har lyst til at fordybe mig i stoffet i en grad, som kun lægevidenskaben kan give mig.
Det ved jeg, fordi jeg kan se på målbeskrivelserne af fagene på lægevidenskab, at jeg i løbet af 12 semestre vil kunne få besvaret de spørgsmål, som sygeplejestudiet ikke kunne give mig svar på. Samtidig vil lægevidenskaben give mig en viden på mange andre værdifulde områder.
Det ved jeg, fordi kombinationen af naturvidenskabelige basisfag, samfunds- og adfærdsfag, parakliniske og kliniske fag fascinerer mig. Jeg synes for eksempel, at det er oplagt, at fag som etik, psykologi og kommunikation introduceres så tidligt i studieforløbet, fordi det giver en række nødvendige redskaber, som kan hjælpe én til en bedre og ’sundere’ tilgang til resten af stoffet.
Det ved jeg, fordi jeg ikke er helt afklaret med, hvor jeg præcis ønsker at ende i den medicinske verden. Gennem mit arbejde i hjemmeplejen og på plejehjem ved jeg, at jeg er god til at håndtere mennesker med forskellige mentale tilstande og med forskellige medicinske problemer, og jeg kan lide det. Det er derfor, jeg prioriterer lægevidenskaben over molekylær biomedicin på mit ansøgningsskema. Molekylær biomedicin indeholder også mange af de fag, jeg længes efter, men med lægevidenskaben har jeg både mulighed for at vælge en vej, der leder til lægegerningen med direkte patientkontakt, og en vej, der leder mig til forskning med reagensglas, mikroskoper og laboratorier, hvis det er det, jeg ender med at ville.
Det ved jeg, fordi jeg i mine ivrige VUC-studier i matematik, fysik og kemi kan mærke, at jeg er på den helt rette vej.
Det ved jeg, fordi jeg kan stå igennem de faglige og menneskelige udfordringer, som venter. For hvor sygeplejeskolen, tiden i hjemmeplejen og VUC-studierne har rustet mig fagligt, har blandt andet et højskoleophold og en rundrejse i Indien som frivillig i en kampagne for Folkekirkens Nødhjælp og FDF rustet mig som menneske. Så jeg vil tage imod udfordringerne med et positivt sind, kombineret med blod, sved og tårer. Jeg er klar over, at studiet kræver hårdt arbejde for at opnå et tilfredsstillende resultat, og det er jeg parat til at ofre.
Jeg venter spændt på jeres kritik.