En 'forvirret' gymnasieelev med drømmen om at blive læge


#1

Hej medicinstuderende.

Jeg er en pige på 18 år, der går i 3.g på gymnasiet. Min linie hedder Mat A, Kemi A og Fysik B.
Jeg har altid gået med drømmen/ideen om at jeg skulle være læge, men sandheden er at jeg intet aner om uddannelsen. Passer den overhoved til mig? Jeg har så ekstremt mange spørgsmål, og nu vil jeg prøve at komme ud med nogle af dem i håb om at jeres erfaringer/oplevelser/tanker fra da i afsluttede gym kan hjælpe mig lidt på vej.
-For det første, hvordan var jeres karaktere i gymnasiet? Mit gennemsnit i skrivende stund er 10,1, hvilket jeg håber på at kunne holde. Jeg er, hvad man vil kalde en stræber, men jeg er stadig meget i tvivl om jeg har hvad der skal til at læde medicin? Det virker lidt som en uddannelse kun for de ekstremt kloge mennesker, der bare holder af massere af tykke, tunge bøger? Er i kun ‘nørder’? :slight_smile:

  • Hvordan var jeres tanker om valg af uddannelse i gymnasiet? Var i sikre på at skulle være læge, hvad overvejde i ellers.
  • Hvorfor ville i læse medicin, og hvorfor endte i med at vælge det? Mine tanker er noget med jeg elsker at lærer om kroppen, jeg synes det kunne være for fedt at hjælpe andre mennesker osv. jeg kan heller ikke lade være med at tænke på at det måske er fordi der er lidt prestige over at være læge, og jeg synes det kunne være mega sejt at være som alle lægerne i de forskellige ‘lægeserier’ fra tv, som House, Greys hvide verden, private practice og lige til landsbyhospitalet. Er det helt forkert?
    -Også hvordan er det at studere medicin? Det posetive/negative? Forsvinder ens sociale liv meget? Umiddelbart har jeg en idé om lægestudiet som noget nærmest umuligt, med uendelige mængder læsestof som skal terpes og læres udenad?
  • Hvad er jeres plan for fremtiden, hvad vil i bruge jeres medicinuddannelse til? Praktiserende læge, Specialer osv.?

Ved godt der er mange og måske lidt kludrede spørgsmål. Men jeg føler mig bare så usikker og under en del pres, da 3.g jo, næsten som et chok for mig, allerede er slut om 3 mdr.
Håber der er nogle af jer der havde det lidt som jeg har det nu. Indvig mig i jeres erfarne tanker fra da i gik i gym.
Venlig hilsen en let forvirret gymnasieelev. :nurse:


#2

Det var godt nok mange bekymringer ift. et studie du end ikke er begyndt på endnu :slight_smile:

Kan trøste dig med at sige at medicinstudiet overhovedet ikke kun er for overintelligente nørder med hang til bøger og intet andet. Jeg selv kom ind på 2008-årgangen med et snit på 8,5 og jeg har klaret mig udemærket på studiet. Medicinstuderende er ligesom alle andre mennesker, bare mennesker. Vores sociale liv fylder ikke mindre end alle andres, og vi sidder ikke på læsesalen 12 timer om dagen hver dag i seks år. Jeg er selv af den overbevisning at det karaktergennemsnit man kommer med fra gymnasiet er fuldstændigt ligegyldigt (i det store hele) for hvor godt man klarer sig på medicinstudiet. Det eneste der betyder noget, er basal intelligens, disciplin og en ordentlig portion motivation. Viljen til at ville giver evnen til at kunne :wink:

Med hensyn til dit spørgsmål om hvorfor jeg selv valgte medicinstudiet, så var det noget jeg har vist siden jeg var 9 år gammel, efter en lang række svære sygdomstilfælde i min nære familie. Alle de hospitalsbesøg vækkede ligesom interessen hos mig, og særligt lægernes forklaringer på hvorfor mine familiemedlemmer nu lå der, fangede allerede dengang min interesse. Hvad jeg skal bruge uddannelsen til ved jeg ikke, men i skrivende stund synes jeg at de medicinske specialer (altså i modsætning til de kirurgiske) lyder mest spændende. Det skifter dog meget, og det tror jeg det gør for næsten alle medicinstuderende.
Mht. lægerne i lægeserierne, så må jeg skuffe dig og sige at virkeligheden ikke fungerer helt lige sådan. Selvom jeg selvfølgelig elsker at sidde og se dem lige så meget som alle andre. Faktisk er det eneste negative jeg kan sige om studiet, den pressebevågenhed der er omkring branchen. Ikke så meget på de studerende, men man opnår ret hurtigt en indsigt i at sager om “hemmelige koder” og dårlige lægevagter sjældent er så simple som pressen vil have det til at lyde, og det kan godt frustrere mig lidt.

Ser man bort fra det, så kan jeg kun på det aller varmeste anbefale dig at prøve medicinstudiet. For mit vedkommende er det det bedste studie i verden!


#3

Hej Anja

Det er en mængde spørgsmål du har, men de er da gode :slight_smile:
Først og fremmest er det med karakterene en sag mellem dig og KOT. Når det er sagt betyder de efter min mening ikke meget. Måske har folk med højere snit lidt bedre evner til at håndtere eksamenspres, men det er rent gætværk fra min side. Jeg tror det vigtigste for ens evner på uni er interessen for studiet og fremtiden - uanset hvad man vælger at læse. Og så vokser man med opgaven! Du skal nok blive udfordret, men hvis du gerne vil være læge, skal du også nok finde ud af at tackle det. Du virker som en, der er kvik og tænksom.

I min gymnasietid tænkte jeg i starten ikke meget på hvad jeg ville. Jeg anede det ikke. Men havde biologi C i 1.g, hvilket var super spændende. Biologi i folkeskolen var ikke eksisterende fordi vores mat-lærer blev sygemeldt og biologi og geografitimerne derfor inddraget til matematik, så det var en helt ny verden. Jeg fortsatte på Bio-A i 2.g/3.g og blev hurtigt ret tændt på at finde ud af så meget som muligt om kroppen, for det var super interessant at grave i hvordan “man (jeg) fungerer”. Og så var tanken om at blive læge ret nær:

  • Man lærer meget om kroppen
  • Man har et alsidigt arbejde, der både omhandler mennesker, håndværk og teori/“nørderi”
  • Man kan hjælpe andre
    Siden har jeg ikke overvejet andet, og er bestemt heller ikke blevet skuffet eller negativt overrasket. Måske lige med undtagelse af en tendens blandt nystartede til at være lidt for konkurrencemindede og karakterfokuserede, men det vokser folk nu hurtigt fra :slight_smile: Måske det kommer af den samme usikkerhed, som du viser og som vi alle havde da vi startede på Panum.

Hvordan er studiet så?? Huh… meget blandet, men præget af meget udenadslære. Men på ingen måde et umuligt studie. Der er mange rygter, men få af dem holder. Da jeg startede fik vi at vide, at vi skulle regne med at miste 2-3 gode venner fra før pga. manglende tid til at se dem… bullshit! Livet som studerende er hvad man gør det til. Op til eksamen må man melde fra til det sjove, men sådan er det i alle uddannelser, og ens venner skal som regel også læse der.

Nu nærmer afslutningen af studiet sig, og jeg har aldrig haft så mange bekendte, haha - ironisk! :smiley: Jeg glæder mig til at blive færdig og synes da også det er lidt sejt at være læge. Men mon ikke mange andre professioner også har det sådan? Satser indtil videre på almen praksis, men i disse tider (4-års-regel) kan man nok ikke være sikker på at ende der hvor man ønsker. Jeg føler mig bestemt også usikker og under en del pres nu hvor min “hue” (rettere kittel) også er lige om hjørnet…

Hvis du gerne vil på universitetet så gør det. Du kan sagtens. Hvis din usikkerhed bunder i nervøsitet over ikke at slå til, så tag det roligt. Hvis den bunder i at du ikke kan vælge studie må du finde ud af det. Men medicin kan anbefales :wink:


#4

Du har da rigtig mange spørgsmål… jeg kan kun besvare nogle af dem, da jeg faktisk lige er begyndt og havde det på nøjagtig samme måde som dig.

Jeg kan kort fortælle at studiet, indeholder en del du skal læse og en del du skal lærer uden ad, men hvis du har en stor interesse for biologi, kemi og nok også fysik, og at du virkelig brænder for at blive læge, jamen så synes jeg da helt klart at du skal vælge medicin studiet.

Angående det med karakter, altså hvis du fortæller folk at du har et gennemsnit på 10,1, så vil de helt klart synes det flot - det synes jeg skam også. Det eneste du skal huske på at du skal blive ved med at kæmpe og ikke opgive håbet, hvis nu du får en dårlig karakter i et fag.
Da jeg søgte ind på medicin studiet - det var sidste år, kom jeg ind på SDU med et gennemsnit på 10,3. Jeg kan klart anbefalde SDU, da de kører en form for modul ordning, da gør at du skal til eksamen oftere, men du skal derimod ikke kunne “huske så meget”.

Men jeg har drømt at være lige siden jeg var lillebitte, og har samme drømme som dig - redde liv, tjene gode penge, udfordrende arbejde m.m. og har planer om at blive akut læge, da jeg synes det vildt fedt - ikke kun blå blink og fart, men du er virkelig nødt til at have overblik, arbejde hurtigt, da hvert sekund er vigtigt iforhold til den tilskadekommende.

Som der blev skrevet tidligere, kan du sagtens have et socialt liv, ved siden af studiet og det bliver du også mindet på selve studiet. Du skal heller ikke sidde og læse 12 timer om dagen, de næste 6 år - men der kommer perioder hvor du nærmest er ved at drukne i læsestof, men det en del af studiet.

Kan kun sige at du oplever en del nedture, men du oplever nok flere opture - specielt når du har lært noget vildt fedt som bare sidder fast oppe i dit hoved.

Jeg har kun en ting at sige til dig - hvis du virkelig brænder for at være læge, og bare kan mærke at du er skabt for at redde liv, så er medicin studiet helt sikkert dig.
Og jeg anbefaler helt klart SDU


#5

Du har da rigtig mange spørgsmål… jeg kan kun besvare nogle af dem, da jeg faktisk lige er begyndt og havde det på nøjagtig samme måde som dig.

Jeg kan kort fortælle at studiet, indeholder en del du skal læse og en del du skal lærer uden ad, men hvis du har en stor interesse for biologi, kemi og nok også fysik, og at du virkelig brænder for at blive læge, jamen så synes jeg da helt klart at du skal vælge medicin studiet.

Angående det med karakter, altså hvis du fortæller folk at du har et gennemsnit på 10,1, så vil de helt klart synes det flot - det synes jeg skam også. Det eneste du skal huske på at du skal blive ved med at kæmpe og ikke opgive håbet, hvis nu du får en dårlig karakter i et fag.
Da jeg søgte ind på medicin studiet - det var sidste år, kom jeg ind på SDU med et gennemsnit på 10,3. Jeg kan klart anbefale SDU, da de kører en form for modul ordning, da gør at du skal til eksamen oftere, men du skal derimod ikke kunne “huske så meget”.

Men jeg har drømt at være lige siden jeg var lillebitte, og har samme drømme som dig - redde liv, tjene gode penge, udfordrende arbejde m.m. og har planer om at blive akut læge, da jeg synes det vildt fedt - ikke kun blå blink og fart, men du er virkelig nødt til at have overblik, arbejde hurtigt, da hvert sekund er vigtigt iforhold til den tilskadekommende.

Som der blev skrevet tidligere, kan du sagtens have et socialt liv, ved siden af studiet og det bliver du også mindet på selve studiet. Du skal heller ikke sidde og læse 12 timer om dagen, de næste 6 år - men der kommer perioder hvor du nærmest er ved at drukne i læsestof, men det en del af studiet.

Kan kun sige at du oplever en del nedture, men du oplever nok flere opture - specielt når du har lært noget vildt fedt som bare sidder fast oppe i dit hoved.

Jeg har kun en ting at sige til dig - hvis du virkelig brænder for at være læge, og bare kan mærke at du er skabt for at redde liv, så er medicin studiet helt sikkert dig.
Og jeg anbefaler helt klart SDU