En gammel drøm


#1

Hej kære forumbrugere, med’er og stud.med’er :slight_smile:

Jeg har fået mod til at forfølge en efterhånden gammel drøm jeg har haft siden før min ”gymnasietid”; nemlig, at blive læge (speciallæge i almen medicin, hvis jeg selv har mulighed for at bestemme. Dét er min drøm!). Hensigten med at skrive her er at høre hvad I tænker når I læser om drømmen og om der er nogen “derude” med erfaringer med min ”type” og lægestudiet. Del gerne jeres tanker med mig omkring hvorvidt, i vurderer det som muligt for mig, at komme ind og ikke mindst gennemføre. På nuværende tidspunkt er det kun en idé, men hvis der er noget som helst håb, så vil jeg gå efter den med næb og klør! Så lay it on me!

Jeg er 29 år, har to små børn (2½ år og 4½ mdr) og en på vej, er gift på 7 år, er uddannet professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik, jeg er også uddannet idrætsmassør og social- og sundhedshjælper. Jeg har arbejdet som social- og sundhedshjælper i næsten 11 år, mens jeg har uddannet mig til de andre ting, alt imens jeg har drevet min egen virksomhed som henholdsvis massør og afspændingspædagog. Desuden har jeg undervist diverse aftenskolehold og ansatte i mindre virksomheder i afspænding og motion. Jeg har aldrig fået gennemført gymnasiet da jeg droppede ud i midten af 2.g, men blev optaget gennem K2 på min MVU ved at have en del erfaring fra relateret erhvervsliv (massør og sosu-hjælper) og ved at jeg havde taget nogle relaterede HF fag (psykologi og fysik/kemi). Pt. arbejder jeg som underviser på social- og sundhedsskolen i København, hvor jeg underviser eleverne i ergonomi, rehabilitering, aktivering og motivation af ældre og handicappede. Jeg har en stor kærlighed for anatomi, fysiologi og sygdomslære, men gør mig, trods min nuværende erfaring, ingen illusioner om endnu at kunne noget som nærmer sig det niveau medicinstudiet påkræver.

Jeg har læst på forummet om i hvert fald én lignende case med en fyr der kalder sig hansen_1982. Vores forløb ligner hinanden en del. Jeg har også læst et par andre steder at der er folk der klarer sig godt igennem selvom de er singler med børn (hvilket jeg jo ikke er, men det giver en idé om hvad der kan lade sig gøre med lidt planlægning og knofedt). Derudover er det mit indtryk at de fleste siger at det ikke er umuligt at nå sit mål, hvis bare man er villig til at kæmpe for det. Men ud over det jeg selv har læst rundt omkring, kunne jeg godt tænke mig, at høre hvad I tænkte om min sag. I særdeleshed hvorvidt I på studiet eller efter er stødt på flere af sådan nogle ”senere startere”, som mig og i givet fald hvordan det er gået dem.

Min plan er umiddelbart som tingene ser ud nu, at samle så meget information som muligt om mine muligheder, hvilket er én af årsagerne til at jeg spørger jer her inde. Jeg har sat en deadline for min første ansøgning som er sommeroptaget 2010, dvs. 1½ år fra nu.

Jeg regner med som det første at skrive mig op til alle de HF fag som er nødvendige for at komme i betragtning igennem K2 (Fysik B, Kemi B, Matematik A, Engelsk B og Dansk A… Er der noget jeg har glemt eller overset?). Jeg har også tænkt mig at søge om praktikpladser hos læger, sådan som flere har foreslået andre herinde. Jeg har arbejdet med syge mennesker, både i hjemmepleje, på plejehjem, som ansvarlig for et demensafsnit om aftenen, som massør og afspændingspædagog, hvor jeg har behandlet diverse skavanker af psykomotorisk karakter. Jeg har masser af erfaring med mennesker og deres sygdomme, samt med journalskrivning, medicinering, interviewteknik, undervisning, tilrettelæggelse af undervisning og meget andet, som jeg mener, kan være relevant for mit kommende studieliv på medicin.

Er der andet som I forestiller jer at jeg kunne gøre for at forbedre mine chancer?

Jeg har i øvrigt tænkt på om der er mulighed for at læse medicin på deltid. Har I hørt om noget sådant og i givet fald hvordan er det gået for dem I kender til der har taget studiet således?

Det er blevet lidt langt allerede, og der kommer sikkert flere spørgsmål hen ad vejen, men det må være nok for nu… Jeg håber at I har nogle gode råd og konstruktive kommentarer til en “gammel” håbefuld studerende som mig (og hvis jeg ikke er gammel nu, så bliver jeg det i hvert fald inden jeg er færdig med uddannelsen :wink: )

På forhånd tak! :slight_smile:
Mvh Martin


#2

Hey
Hvis du ikke har afsluttet en gymnasial uddannelse, hvorfor så ikke klemme b… sammen, og knokle dig til en hf med et gennemsnit så du kan komme ind?
Det kan gøres på 2 år!!

Jeg er selv nogenlunde i din situation -jeg er 33 år, uddannet socialpædagog, med en del erfaring.
Jeg kom ind på pædagogseminariet via en erhvervsuddannelse, så jeg havde ikke nogen gymnasial uddannelse da jeg besluttede mig for at nu skal det være.

Jeg havde nogle samtaler med den centrale studievejledning på KU, og de lagde ikke fingre i mellem, -de mente ikke jeg ville have en chance uden en gymnasial eksamen.
Så jeg knoklede mig igennem hf, blev færdig sidste år, med fint resultat, men manglede lige de sidste niveauer i matematik, fysik og kemi. Dem har jeg taget i år, og 1. september skulle jeg meget gerne være en af de nye studerende på KU. :smiley:

Helt ærligt så synes jeg ikke det var så fedt at skulle starte HF -jeg har jo en videregående uddannelse, så det føltes lidt som at gå baglæns, og det var da også ret underligt at gå i klasse med folk hvis store drøm og mål var en uddannelse som jeg allerede har, men det kom jeg hurtigt over.
I dag synes jeg at jeg har haft en fantastisk tid på VUC, jeg har lært rigtig meget som vil komme mig til gode senere, og det er jo helt vildt så meget almen viden man kan få proppet i hovedet hvis man bare interesserer sig lidt for sagen

Så mit råd vil være at du skal droppe ideen om praktikpladser osv og i stedet bruge tiden på at tage en fuld HF eller STX på studenterkursus. Hvis du hænger i og klarer dig godt er det en nemmere vej end via kvote 2.
Det kræver hårdt arbejde at få et højt gennemsnit men det er bestemt ikke uopnåeligt. :wink:

Mvh
Dorthe (der utålmodigt venter på d. 30 juli)


#3

Hej Dorthe

Hvor er det forfriskende og opmuntrende at høre dig sige alt det… Du er jo endnu “gamlere” end jeg :wink:

Ja jeg havde faktisk slet ikke overvejet at skulle tage en hel gymnasial uddannelse først, men det giver da mening, at stile efter at søge ind gennem kvote 1, når jeg nu alligevel havde tænkt mig at bruge det næste 1½ år på at læse HF enkeltfag. Og din historie giver helt sikkert mod til at gøre det.

Hvordan var du stillet hvad angår økonomi, arbejde, familie osv. mens du tog HF?

Jeg krydser mine fingre for dig Dorthe! Held og lykke :smiley:


#4

Hej Dr. Martin

Det lyder da virkeligt som noget du skal forsøge! Og jeg vil give Dorthe ret i at en gymnasial eksamen er alfa omega, og uden helt at vide det, tror jeg du har mere end nok erfaring indenfor sundhedsvæsnet til, at de tager din drøm seriøst :slight_smile:

Jeg bed især mærke i, at du skriver, du har haft egen virksomhed… Det er da så vidt jeg ved ret krævende! Så mon ikke også du klarer medicin?! Studier kan planlægges ret fleksibelt, og hvis man vil, kan man sagtens gøre det til et 8-16 job det meste af tiden - men det kræver lidt diciplin eller en læsemakker :wink:

Jeg kender flere på bachelordelen med små børn, og jeg må nok indrømme, at de har det mærkbart sværere end vi andre, men det går da støt fremad for dem alle. Pointen er, at hvor der er vilje er der vej, og jeg synes ikke medicin virker synderligt “hårdere” end andre studier, sådan som mange siger… min egen kæreste på arkæologi knokler lige så meget.

Og lige til sidst… når du har villet det så længe, skal du da også prøve, hvis ellers økonomien kan klare at du læser.

Held og lykke :slight_smile:


#5

Jeg er meget enig med Dorthe og P. Jeg synes du skal gaa efter kvote 1, hvor antallet af pladser er stoerre og dermed sansynligheden for optagelse, alt andet lige. Hvis det evt. skulle blive noedvendigt kan du jo stadig soege kvote 2, hvor jeg synes det virker som om du allerede har meget erhvervsrelevant arbejde og uddannelse, uden at jeg dog ved praecis hvilken erfaring der taeller hvor meget. Mht. at studere paa deltid har vi paa KU paa de fleste semestre 1 stor integreret eksamen efter hvert semester. Jeg tror ikke, at det umiddelbart kan lade sig goere at opdele semestrene saadan, at man har undervisningen for et semester fordelt over 2 semestre, men hvis man ikke foeler sig klar til at gaa til eksamen, kan man framelde eksamen og gaa op et halvt aar senere. Jeg mener dog undtagelsen er 1 og 2 sem, hvor man skal gaa op med det samme. I alt har man 6 aar at gennemfoere bachelerdelen og 6 aar til kandidatdelen, som begge er normeret til 3 aar hver. Men for mere praecis information om studiestruktur og optagelse kan du jo spoerge studievejledningen paa medicin. Dem jeg kender med boern paa studiet klarer sig lige saa godt som dem uden boern, saa det kan godt lade sig goere, selvom det maaske er haardt og oekonomisk kraevende. Men paa den anden side formoder jeg, at det ogsaa er kraevende at have smaa boern mens man er ung laege og har nattevagter, evt. turnus langt vaek osv. Saa om man har smaa boern mens man laeser, eller senere, vil der nok vaere fordele og ulemper ved begge dele.
Held og lykke med studie og optagelse, hilsen Sofie


#6

Jeg synes din drøm lyder realistisk :smiley:

Medicinstudiet er hårdt, og kræver at man sidder meget ned på sin flade og bare lærer anatomi og kemiske formler udenad, og det gælder især de første 3 år.
Efter det går det hen og bliver tiltagende praktisk.
Men efter din beskrivelse at dømme har du ihvertfald energien til at klare det!

Alderen skal du nok ikke tage så tungt, på KU er der hvert år et “pensionist hold” med personer typisk fra 25-38 års alderen (ret mig hvis jeg tager fejl)
som udgør lige under 10% af de nystartede. Så der skulle endda være mulighed for at du endte på et hold med jævnaldrende.

Økonomien er et lyspunkt ved at være stud.med., sålænge man er interesseret i at tage vagter på hospitalerne så kan man tjene godt, og man vælger selv frit hvornår man vil arbejde (jeg vil nok anbefale at gøre det gennem http://www.fadl-vagt.dk, FADL er vores fagforening, og på trods af at noglehar blandede oplevelser, så er de fleste private arbejdsudbydere mildest talt ustabile i forhold til).

Det svære bliver nok at få tiden til at hænge sammen, men hvis du læser godt i løbet af semesteret, så kan du ofte følge med også nær eksamenstiden. Læseferier får vi nemlig ikke meget af på københavns uni. Eksamen kan du sjældent dele op i flere dele, men til gengæld kan du dele undervisningen op over et år. For KU gælder det især når du når 3. og 4. semester, som er nogle tunge labaner. Så kan du tage forelæsningerne og læsningen det første semester, og så tage holdundervisningen, repetition og eksamen på det næste.
Du har nemlig 6 år til at klare bachelor (hvis du får overstået det første år). Der er desuden 3 forsøg på hver eksamen, så hvis du føler dig heldig kan du jo tage chancen på det første forsøg…

:doc: på med handsken! :smiley:


#7

ja din drøm lyder meget realistisk. Du har temmelig meget relevant erfaring bag dig, så hvis du kan få dig et bare nogenlunde godt snit har du - tror jeg - store chancer for at komme ind på studiet. Og er man først kommet ind på medicinstudiet, så er det kun et spørgsmål om vilje, læselyst og tålmodighed før candmed-drømmen er i hus - der er jo ikke mange der dropper ud af studiet fordi det er for hårdt. Jeg har ikke indtryk af at medicinstudiet er specielt meget hårdere end andre uddannelser på universitetet. Det er bare lidt sværere at komme ind.


#8

Hej P

Tusind tak for de opmuntrende ord. Jeg har aldrig haft en læsemakker, men jeg har mange gange ønsket mig det igennem mine forskellige uddannelser. Ofte er denne erkendelse kommet EFTER at eksamen var overstået og hvor bagklogskabens lede tømmermænd sneg sig ind til ekstra arbejde :wink: Jeg har længe været en solorytter når det kom til uddannelse, men nu synes jeg at modenheden og erfaringen begynder at virke og med en så stor udfordring, som medicinstudiet er, så skal jeg helt sikkert gøre brug af dit råd og få mig en læsemakker.

Iøvrigt dejligt at høre en anden side af historien om at medicinstudiet er det hårdeste “derude”, når du fortæller om din kæreste der også har det hårdt på arkæologi :slight_smile: .

Hvad angår det at drive egen virksomhed, så er det klart at det giver nogle kompetencer i at planlægge og disponere, men rent ansvarsmæssigt og administrativt har jeg haft det meget let. Jeg har en bekendt som er revisor, der har hjulpet mig og derved er jeg sluppet for det værste af det tunge ved det at have egen virksomhed.

[quote=“P”:3cy4nrrt]Hej Dr. Martin

Det lyder da virkeligt som noget du skal forsøge! Og jeg vil give Dorthe ret i at en gymnasial eksamen er alfa omega, og uden helt at vide det, tror jeg du har mere end nok erfaring indenfor sundhedsvæsnet til, at de tager din drøm seriøst :slight_smile:

Jeg bed især mærke i, at du skriver, du har haft egen virksomhed… Det er da så vidt jeg ved ret krævende! Så mon ikke også du klarer medicin?! Studier kan planlægges ret fleksibelt, og hvis man vil, kan man sagtens gøre det til et 8-16 job det meste af tiden - men det kræver lidt diciplin eller en læsemakker :wink:

Jeg kender flere på bachelordelen med små børn, og jeg må nok indrømme, at de har det mærkbart sværere end vi andre, men det går da støt fremad for dem alle. Pointen er, at hvor der er vilje er der vej, og jeg synes ikke medicin virker synderligt “hårdere” end andre studier, sådan som mange siger… min egen kæreste på arkæologi knokler lige så meget.

Og lige til sidst… når du har villet det så længe, skal du da også prøve, hvis ellers økonomien kan klare at du læser.

Held og lykke :slight_smile: [/quote]


#9

Hej Sofie

Det er dejligt at høre, at der trods alt er en smule fleksibilitet, hvad angår tidspunktet man skal tage eksamener. Det havde jeg også hørt fra en bekendt som har læst medicin, men det er godt at få det genopfrisket :slight_smile: Mon ikke det er en god idé bare at klø på, når man nu er kommet ind på studiet og så bare tage de eksamener til den planlagte tid?

Jeg er helt enig med dig i forhold til det med børn. Begge løsninger, at få børn før eller efter uddannelse, har sine fordele og ulemper. Vi fik vores ældste mens jeg læste til afspændingspædagog, så jeg kender lidt til det at læse, mens man er forælder. Nu er den tredje på vej og jeg håber bare at jeg med god samvittighed kan forfølge min lægedrøm og være en god og nærværende far på samme tid. Med lidt planlægning skulle det forhåbentligt kunne lade sig gøre.

Tak for lykønskningen Sofie :smiley:

[quote=“Sofus”:3gjo6y45]Jeg er meget enig med Dorthe og P. Jeg synes du skal gaa efter kvote 1, hvor antallet af pladser er stoerre og dermed sansynligheden for optagelse, alt andet lige. Hvis det evt. skulle blive noedvendigt kan du jo stadig soege kvote 2, hvor jeg synes det virker som om du allerede har meget erhvervsrelevant arbejde og uddannelse, uden at jeg dog ved praecis hvilken erfaring der taeller hvor meget. Mht. at studere paa deltid har vi paa KU paa de fleste semestre 1 stor integreret eksamen efter hvert semester. Jeg tror ikke, at det umiddelbart kan lade sig goere at opdele semestrene saadan, at man har undervisningen for et semester fordelt over 2 semestre, men hvis man ikke foeler sig klar til at gaa til eksamen, kan man framelde eksamen og gaa op et halvt aar senere. Jeg mener dog undtagelsen er 1 og 2 sem, hvor man skal gaa op med det samme. I alt har man 6 aar at gennemfoere bachelerdelen og 6 aar til kandidatdelen, som begge er normeret til 3 aar hver. Men for mere praecis information om studiestruktur og optagelse kan du jo spoerge studievejledningen paa medicin. Dem jeg kender med boern paa studiet klarer sig lige saa godt som dem uden boern, saa det kan godt lade sig goere, selvom det maaske er haardt og oekonomisk kraevende. Men paa den anden side formoder jeg, at det ogsaa er kraevende at have smaa boern mens man er ung laege og har nattevagter, evt. turnus langt vaek osv. Saa om man har smaa boern mens man laeser, eller senere, vil der nok vaere fordele og ulemper ved begge dele.
Held og lykke med studie og optagelse, hilsen Sofie[/quote]


#10

Hej Alx (fed avatar :wink: )

Skønt at høre at der er et “pensionist hold” omend jeg ikke bryder mig om betegnelsen :wink: :smiley: Det er rart at vide at det ikke bare er mig der har drømmen til trods for at være lidt sent ude. Også dejligt at høre at du finder min drøm realistisk!

Jeg har været inde og kikke på FADL’s hjemmeside og det ser jo lovende ud, selvom at timelønnen som udgangspunkt ikke er meget bedre/værre end hvis jeg arbejdede som social- og sundhedshjælper i et vikarbureau. Min grundløn som vikar for mit tidligere vikarbureau er lige omkring 130. Dertil kommer tillæg. Men arbejdet som FADLvagt må så være noget radikalt anderledes og mindre nedslidende rent fysisk right? Hvad laver man egentlig på sådanne vagter? På FADL’s hjemmeside er det mest interessante vel som en start at være SPV’er? Hvad er din egen erfaring med arbejdet som FADLvagt og løn? Jeg kan sagtens se fordelen i at man arbejder med noget fagrelevant og det vil jeg helt sikkert udnytte, når den tid kommer. Hvad med det der SPV-kursus; hvad koster det og hvor lang tid tager det? Er det noget du har taget?

Hvad angår dit råd om at læse godt i løbet af semestret… Hvad mener du helt præcist med det? Og hvad med ferier, læseferier o.a. “fritid” at læse i? Du siger at der ikke er så meget læseferie, hvor meget er “ikke så meget”?

På forhånd tak og tak for den gode konstruktive feedback, det kan jeg virkelig bruge til noget :smiley:

[quote=“Alx”:2riipydd]Jeg synes din drøm lyder realistisk :smiley:

Medicinstudiet er hårdt, og kræver at man sidder meget ned på sin flade og bare lærer anatomi og kemiske formler udenad, og det gælder især de første 3 år.
Efter det går det hen og bliver tiltagende praktisk.
Men efter din beskrivelse at dømme har du ihvertfald energien til at klare det!

Alderen skal du nok ikke tage så tungt, på KU er der hvert år et “pensionist hold” med personer typisk fra 25-38 års alderen (ret mig hvis jeg tager fejl)
som udgør lige under 10% af de nystartede. Så der skulle endda være mulighed for at du endte på et hold med jævnaldrende.

Økonomien er et lyspunkt ved at være stud.med., sålænge man er interesseret i at tage vagter på hospitalerne så kan man tjene godt, og man vælger selv frit hvornår man vil arbejde (jeg vil nok anbefale at gøre det gennem http://www.fadl-vagt.dk, FADL er vores fagforening, og på trods af at noglehar blandede oplevelser, så er de fleste private arbejdsudbydere mildest talt ustabile i forhold til).

Det svære bliver nok at få tiden til at hænge sammen, men hvis du læser godt i løbet af semesteret, så kan du ofte følge med også nær eksamenstiden. Læseferier får vi nemlig ikke meget af på københavns uni. Eksamen kan du sjældent dele op i flere dele, men til gengæld kan du dele undervisningen op over et år. For KU gælder det især når du når 3. og 4. semester, som er nogle tunge labaner. Så kan du tage forelæsningerne og læsningen det første semester, og så tage holdundervisningen, repetition og eksamen på det næste.
Du har nemlig 6 år til at klare bachelor (hvis du får overstået det første år). Der er desuden 3 forsøg på hver eksamen, så hvis du føler dig heldig kan du jo tage chancen på det første forsøg…

:doc: på med handsken! :smiley: [/quote]


#11

Hej du store edderkop (Shelob, edderkoppevæsnet der paralyserer Frodo i Cirith Ungol… :slight_smile: )

At dømme ud fra din beholder-avatar, så skulle du vel ikke også tilfældigvis være rollespiller? Har selv spillet siden jeg var 10 år, så har snart 20 års jubilæum! :smiley:

Også tak til dig for at kommentere så positivt på min drøm og tak fordi at du ligesom andre før dig peger på at medicin ikke er specielt meget hårdere end så meget andet. Det er ellers en ret populær myte “derude”. Jeg forestiller mig at det også betyder meget hvem man er, om det er hårdt eller ej…

Men nu er mit første mål altså at gennemføre en gymnasial uddannelse med et snit der er godt nok til at jeg kan komme ind på medicin. Du skriver “nogenlunde godt snit”, hvad mener du helt præcist med det? For mig at se krævede medicin i år, et snit på 9,8 (?) og det er vel alt andet end lige, mere end “nogenlunde”, oder? :wink:

Mvh Martin


#12

DoktorMartin -jeg har sendt dig en PB


#13

hehe nej jeg har desværre ikke været rollespiller trods shelob-avataren - shelob er bare mit favoritfilmmonster; rollespil bliver en af de ting jeg bare ikke når i mit liv :wink: Om det er hårdt at læse medicin kommer meget an på hvilke forventninger man tordner op foran sig selv - tror en del medicinere gør deres studie helt og aldeles unødigt hårdt ved at stile mod stjernerne rent karaktérmæssigt - karakter der ingen praktisk betydning har udover forfængelighed - og stile mod at gennemgå studiet på nomineret tid - heller ingen praktisk betydning udover forfængelighed. Studiet er som andre nævner det meget flexibelt ift at man selv kan sammensætte sit skema (ved ikke om det bliver ved med at være så flexibelt fremover!!). Jeg var selv i tidsnød på 3. semester (kræver bare én hobby) og valgte derfor at indlægge et ekstra semester fordelt på 3., 4. og 5. semester - det var nemt at arrangere og fungerede helt fint. Snittet - jeg tænker på et ottetal eller derover som et nogenlunde snit fordi studerende på dette forum har nævnt at de kom ind med sådan et snit via kote 2 (gammel skala) - du har jo erfaring der tæller godt i kote 2 i mine øjne. Men kæmp for gode karakterer for alle tilfældes skyld - den nye 12-skala kan måske påvirke kote 2 idet der sikkert kommer et hav af nye studerende med høje snit - held og lykke med det :doc:


#14

:lol: - jeg bemærkede også beholderen…
God ide at dele 3. semester op, Shelob! Jeg var godt nok slidt ned til sokkeholderne efter det semester også…

Jeg håber ikke at “pensionist-holdet” støder dig :slight_smile: jeg synes at man vænner sig til ikke at tage ting så nær, meget hurtigt på medicinstudiet.
Især gælder det når man kommer tættere på ortopædkirurgien så kan ting blive lidt :censored:

At arbejde for FADL må nok deles op i flere dele, jeg kan beskrive min egen “karriere”
Man skal først tage SPV-kurset, så bliver man sygeplejevikar, men med din erfaring skulle der være god mulighed for at få noget dispensation. Måske.
Man ved aldrig hvor fleksible de er hos FADL.
Kurset kører om aftenen, og jeg tror det er omkring 2 måneder langt? Kurset er gratis, men kan godt tage lidt tid, for man skal lige læse bogen osv.
Som SPV kommer man meget nemt til at sidde fast vagt og ofte på en psyk afdeling. Jeg tror at ca 40 ud af de 90 vagter jeg har haft har været den slags.
Medbring egen litteratur… :mrgreen:
Når man så har arbejdet i 400 timer (det kan du helt sikkert godt få dispenseret dig fra :slight_smile: ) og er på 4. semester,
så kan man tage ventilatør kurset (VT-kursus) som er kortere, men også mere spændende end SPV.
Efter det får du en lille lønstigning, og kommer på et ventilatør hold, hvor det gælder om at få arbejdet 200 timer af så hurtigt som muligt, for
at få en løn-bonus og have mulighed for at komme på et af de mere interessante og faste hold. Man kan også fortsætte på ventilatør linien og
blive børne-VT’er. Andre muligheder er lægesekretær, blodprøvetager, knoglemarvsudtager, EKG assistent m.m.
Jeg valgte at blive dialyseassistent, pga de gode arbejdstider, god løn, stort ansvar og relevant og meget givende arbejde.

Jeg tror alt i alt at arbejdet er mindre nedslidende, selvom nogle vagter har været meget hårde. Især SPV vagterne kan være hårde når man går fra afdeling til afdeling, eller har en gangvagt. Min hårdeste vagt var nok da jeg kom ud på sundholmlejren en 12 timer lang nattevagt… jeg kan jo ikke sige så meget om “patienten” man lad os bare sige at det var noget af en prøvelse under knap så optimale forhold, spærret inde i en flygtningelejr.

Lønnen kan du dog ikke stole på. Det du har fundet er grundlønnen for en dagvagt på en hverdag. Det er de mindst attraktive, både pga lønnen og pga
at man ofte er til undervisning på det tidspunkt. Guldet ligger i de skæve vagter og i at tage vagter langt væk fra uddannelses stedet.
Der er en jungle af tillæg for varme, kulde, lange vagter, tidspunkter, løn under transport, farlige patienter, bonus for kurser, bonus for at tage mange vagter hurtigt efter kurset osv osv.

Når jeg siger man skal læse under semesteret så vil jeg sige at vi snakker om 2-3 timers læsning alle dage, hver dag. 20 timer om ugen er nok meget godt ramt som gennemsnit.
Dertil kommer 20-25 timers undervisning og så ofte lidt gruppearbejde med rapporter oveni. Men man kan sikkert godt komme igennem med mindre, selv om jeg ikke vil foreslå det.
Læseferien er der noget debat om, og ærligt talt så forstår jeg ikke grunden til at vi ikke har nogen. Men I dette semester havde jeg sidste dag om fredagen, og eksamen næste onsdag. Det kalder jeg en meget lille læseferie, og det er vist meget normalt. Det længste jeg har haft var 2 uger en gang.

Jeg håber det hjælper, og at vi kan give dig et indtryk af livet på medicinstudiet! :smiley:


#15

Hej Shelob

Jeg tror, uden ellers at have andet at have det i, end min egne håbefulde drømme, at du kan have meget ret i det med at man nemt kommer til at stille for store forventninger til sig selv når man læser f.eks. medicin. Stiler mod stjernerne, som du selv siger. Jeg er selv tit faldet i den grøft i hvert fald. Selvom at jeg starter ud med ro i sindet og forestillingen om bare at tage det stille og roligt, så ender det ofte med at jeg bliver helt viklet ind i mine og andres forventninger og helt mister fodfæstet.

Det kan måske være svært at abstrahere fra at medicin er et præstigefyldt studie, hvor der er rift om pladserne og hvor det personlige offer, trods alt ofte er temmelig stort for at det kan lade sig gøre? På den måde tænker jeg at man nemt mister sin oplevelse af sig selv i hele det studie/eksamensræs. Jeg ved ikke om det er noget du (andre?) kan nikke genkendende til, men jeg kan da i hvert fald levende forestille mig det, som en risiko ved det at læse medicin.

Nu er jeg forhåbentligt så tilstrækkelig moden og hviler så meget i mig selv, at det bliver et af de mindre problemer, men det er vigtigt at være opmærksom på. Min holdning lige nu til selve medicinstudiet er at jeg ikke behøver at være den bedste eller noget som helst i den retning. Jeg skal bare klare mig igennem og tage det så meget i mit eget tempo, som reglerne nu tillader det :smiley: Men indtil videre er det jo gymnasiekarakterene jeg skal tænke på og der gælder det jo om noget mere end som så… Her skal jeg slæbe et gennemsnit på 9,8 hjem for at komme i betragtning til kvote 1. Så ro eller ej, så skal jeg lægge mig i selen og bruge noget knofedt.

Hvad angår det at indlægge et ekstra semester, hvordan gjorde du helt konkret det? Jeg har, uden kendskab til de præcise procedurer, vist ikke lige mulighed for at gennemskue det.

Og når jeg kommer så langt, så tror jeg at jeg vil søge både i kvote 1 og 2, bare for at være på den sikre side :slight_smile:

Tak for feedback
Mvh Martin


#16

Hej Alx

Nej, nej jeg bliver skam ikke stødt af den slags… :wink:

Jeg har en gang været i praktik i 8 uger på planlagt kirurgi knæ- og hoftealloplastik afdeling på Hørsholm sygehus, hvor jeg også mødte en række ortopædkirurger, der ikke var for børn. Dem jeg mødte havde i hvert fald en noget sort humor (sortere end min… :shock: )… Det var faktisk en fornøjelse :wink:

Bortset fra længden af vagten… Hvad var det så der gjorde netop denne vagt så hård?

Tillæg for varm og kulde? Er det en meteorologisk lønudregning? :wink:

[quote]Når jeg siger man skal læse under semesteret så vil jeg sige at vi snakker om 2-3 timers læsning alle dage, hver dag. 20 timer om ugen er nok meget godt ramt som gennemsnit.
Dertil kommer 20-25 timers undervisning og så ofte lidt gruppearbejde med rapporter oveni. Men man kan sikkert godt komme igennem med mindre, selv om jeg ikke vil foreslå det.[/quote]

Hvor er der plads til arbejde som FADLvagt i den ligning? :smiley: :wink:

Det var da interessant at der er så lidt læseferie… Har du nogen idé om hvorfor at det er sådan?

Tak Alx, alting hjælper lige i disse dage, hvor jeg gør hvad jeg kan for at samle oplysninger om min fremtid :wink: Har netop arrangeret med en af mine venner som er i turnus i øjeblikket, at spise frokost sammen og så kan han udøse af sine erfaringer :smiley: Det er skønt!

Mvh Martin


#17

Nåh nu har jeg lavet lidt mere research og det viser sig faktisk at jeg med lidt held har mulighed for at søge ind som dispensant på SDU allerede medio marts 2009! :shock:

Jeg mangler at snakke med studievejledningen på KVUC om hvordan mine kurser skal skrues sammen, for at være helt in the clear omkring hvilke fag jeg kan nå at blive færdig med til 5. juli 2009, men hvis jeg kan skrabe de fem adgangsgivende fag sammen (altså A - dansk og matematik, samt B - engelsk, kemi og fysik) inden og få gode karakterer, så har jeg en rimelig chance for at komme i betragtning på SDU.

Det er sgu da for vildt!

Og hvis ikke jeg kommer ind der, så er der stadig et helt år til min tidligere tidligste deadline for ansøgning (2010 juli), hvor jeg kan få mig en fuld studentereksamen og derefter søge ind igennem kvote 1.

At dømme ud fra det jeg har kunnet læse her (bl.a. i tråden Din værste oplevelse på studiet) og andre steder på nettet om SDU, så virker det afgjort som et universitet efter min lidt hippie-agtige smag.

Så er der bare problematikken med placering. Location, location, location! Vi er som familie parate til det, men gud hvor det suger i maven, at tænke på at rykke 30 års rødder op og flytte til en anden del af landet med alt hvad dertil hører. Spændende! May you live in interesting times, tror jeg at en gammel irsk velsignelse (forbandelse?) lyder… Det virker som en oplagt velsignelse af mig selv og min kære lille familie. :smiley:


#18

Nåh så ruller stenen…

Jeg har meldt mig til et årskursus i matematik 0 - C-niveau på aftenskole og engelsk 0 - B-niveau på e-learning, hvor jeg skal til eksamen allerede til december. Det er skønt at være i gang efter sommerferien og arbejde mig mod målet, selvom det indtil januar går lidt langsommere end jeg havde håbet. Jeg var også sent ude med at melde mig på holdene, så de fleste af de hold jeg havde brug for var fuldt booket med ventelister osv.

Men nu har jeg så til december allerede overstået ét af de fem fag jeg SKAL have gode karaktere i og det er da et skridt på vejen. Glæder mig!


#19

Hey Martin…

Vil bare gøre dig opmærksom på at de specifikke adgangskrav til medicinstudiet kræver matematik på A-niveau… Bare i tilfælde du ikke var klar over det :slight_smile:

Nicki


#20

Hej Unkaz (Last of the Mohicans?)

Jeg er opmærksom på det, hvilket du vil kunne se i mine tidligere indlæg, men tak alligevel… :wink:

C-niveau er jo påkrævet før jeg kan gå til B og senere A, som du sikkert ved :wink: . De HF hold hvor jeg kan gå fra C til A på et eller to år var alle fuldt besat her i starten af august. Så det bliver en langsom bjergbestigning mod A-niveauet. Jeg er ikke særligt god til matematik, men håber at jeg ved at få det hele ind med ske, ved at starte fra bunden af og bruge et helt år på det, måske kan spare mig noget tid til næste år når jeg skal op til A-niveau.

:smiley: