Hej MikeCharlie
Jeg er 36, i starten af bacheloren på AU og blev mor i starten af 2023.
Jeg har ikke en sundhedsfaglig baggrund som din, og er som sagt ikke kommet igennem medicinstudiet endnu.
Men jeg har skullet læse fag op ligesom dig og kom ind via kvote 2.
Jeg har ikke mere SU og må derfor arbejde lidt ved siden af studiet (18 timer).
Jeg troede heller ikke jeg rigtig kunne matematik men fandt på VUC både ud af det ikke passede og at jeg syntes det var sjovt - og det er absolut en fordel på medicinstudiet, da nogle fag indeholder en del beregninger og matematik der for så vidt er enkel nok at forstå men svær at bruge korrekt (kryptisk, I know).
Jeg siger ligesom de andre: go for it.
Men jeg har også lyst til at anføre at jeg synes det kræver meget planlægning og disciplin at studere når man har børn.
Omvendt, som en anden også skriver, har man også mere fleksibilitet end når man arbejder; det kræver bare et vist mål af prioritering på daglig basis at få læst nok, passet sit arbejde og været nok for og med sin familie.
Måske bliver nogle ting lettere for os når lillen starter i vuggestue her i foråret, men jeg har endnu til gode at opleve sådan rigtigt at få det til at køre. Indtil videre har studiet været på deltid for mig (af forskellige grunde, efterfødselsrelateret sygdom bl.a.), hvilket studienævnet gerne bevilger hvis man har en god grund, men efter sommer 2024 kommer det ikke til at kunne lade sig gøre, da semestret jeg skal tage ikke kan opdeles i forskellige fagforløb.
De sidste måneder af det nyligt overståede efterårssemester fandt jeg dog endelig en studieteknik der fungerede for mig, efter knap 1,5 år på studiet (inkl. noget barsel), og en læseplan der gav mening samt et makkerskab der kørte - men ikke uden at jeg måtte stille nogle krav til makkeren, bruge SPS (støttemulighed på uni) og finde nogle kreative løsninger på hjemmefronten.
Jeg var omkring flere forskellige studiemakkere uden at det spillede og vil sige at man som lidt ældre ny studerende selv må være ret (pro)aktiv for at finde nogen at arbejde sammen med, god til at forventningsafstemme og dertil ret ‘nærig’ med sin tid, fordi man har børn.
De unge studiekammerater man typisk har, er ivrige med foreninger, kurser, fester m.m. og kan have lidt svært ved at forstå at det ikke er en prioritet for én når man har familie derhjemme, og det gør at man skal gøre en indsats for ikke at ekskludere sig selv. Eller i hvert fald ikke være for genert til at gå hen og spørge en gruppe om man må arbejde sammen med dem lidt.
Det er også muligt at finde andre ældre studerende, men jeg tror man skal være lidt heldig for bare at finde noget der spiller i første forsøg.
Anbefalinger til studieteknik er overordnet: aktiv frem for passiv læring og alt hvad der passer på “work smart, not hard”.
Aktiv læring: løs opgaver, kom til holdtimer, lav studiecafeer, ordlister, huskekort, tal med studiemakkeren, tag noter hvis det virker for dig. Passiv læring: at læse pensum og følge forelæsninger.
Jeg siger ikke at man ikke skal læse eller følge forelæsningerne, men at det andet er højere prioritet.
Der er rent faktisk altid mere at læse end man kan nå, hvis man læser bare lidt langsomt og det tager tid at lære (gjorde det i hvert fald for mig), hvad der er det vigtige man skal kunne huske fra et kapitel og hvad der er mindre vigtige detaljer; igen en prioritering, studieteknik der tager tid, work smart.
I starten var det sygt stressende for mig fordi jeg kommer fra en helt anden baggrund og dem der har haft biokemi eller sådan noget i gymnasiet virker til at have et afgørende forspring. Jeg brugte meget tid på at bekæmpe panik over at jeg følte at alt gik alt for stærkt og at der var alt for meget at lave, programmer jeg skulle lære at bruge som jeg ikke måtte have med til eksamen uanset, laboratorieforsøg der gik rimelig hurtigt og kun blev lavet én eller få gange og mikroskoperinger hvor jeg kun nåede 25-50% af de planlagte opgaver hver gang.
(Jeg har mensa-IQ, så jeg burde jo kunne følge med, men blev så også udredt til at have ADHD og autisme under 1. semester og det forklarede noget af mit besvær. Jeg er iøvrigt langt fra den eneste på studiet med de diagnoser).
Jeg havde tænkt, efter VUC og inden jeg kom ind - måske lidt arrogant - at når det var så relativt let for mig at opnå gode karakterer på VUC, lå medicinstudiet nok lige i forlængelse af, sværhedsgradsmæssigt. Min research bl.a. her i forummet havde også sagt mig at folk ikke som sådan syntes det var svært, i hvert fald ikke lige så svært som mat A, forståelsesmæssigt - der var bare vildt meget at lave. Det gik altid igen at folk sagde der var vildt meget at læse og når jeg stødte på de kommentarer, tænkte jeg ofte noget a la: “jaja, lad mig nu se… hvor svært kan det lige være…”
Men jeg må sige at hybris fik sin nemesis, der ER virkelig meget at lave og det ER altså ret svært - for mig i hvert fald.
Der er en logik i nogle af de første fag på AU som det bare har taget mig laaang tid at fatte, og derfor har jeg også dumpet et fag flere gange.
Det er værd at vide at dét der i gym eller på VUC udløser 10- og 12-taller, her typisk udløser en ‘lige bestået’ karakter, fordi “bestået” = godt nok til at være læge.
Dermed skal der altså også en vis mængde arbejde til for at bestå. Jeg har studeret på uni før og også på en anden uddannelsesinstitution hvor jeg ikke behøvede lægge mig i selen; man kan måske ikke sige at jeg kom sovende til gode resultater, men i hvert fald uden ret meget besvær.
Her tror jeg ikke nogen som helst kommer igennem uden besvær (!) og slid, masser af arbejde. Tygge, tygge, tygge sig igennem ord, sætninger, begreber, teknikker, artikler, slides, bøger, opgaver, præparater osv.
Måske er noget af det lidt nemmere for en paramediciner, det håber jeg da for dig 
Men det er i hvert fald ikke motivationen der fejler noget hos mig. Det er simpelthen bare tough stuff, synes jeg, noget af det.
Hvad angår kvote 2-ansøgning er jeg ikke længere inde i hvordan det fungerer med AAU desværre, men kan sige så meget at jeg mener fagsnittet har stor betydning for 3 ud af 4 uni’er og at det som en anden også skriver måske er klogt at gå efter flere af dem, medmindre du ikke har travlt med at komme ind eller du bor i Nordjylland og ikke er flytbar.
Dét med at søge i anden landsdel end hvor man bor, hvis man ikke har mulighed for at flytte eller ikke på forhånd VED med sikkerhed at man er glad for og god til at udnytte pendlertid, vil jeg dog mene er at skyde sig selv i foden; jeg har set mange forsøge og alle er endt med enten at flytte eller droppe ud og søge ind på ét af de andre uni’er.
At gå efter at overflytte på kandidaten er heller ikke at anbefale, da der ingen garantier er og det typisk kræver gode karakterer, hvilket lægger pres på hele din bachelor.
Selv søgte jeg 2 gange og blev tilbudt optag på SDU første gang på baggrund af en god unitest (under corona hvor der ikke var MMI), men vidste med mig selv at jeg hverken ville flytte eller pendle, så jeg endte faktisk med at takke nej.
Så gav jeg det et år mere, forbedrede fagsnittet yderligere, søgte anden gang kun ind på AU, da jeg bor i Aarhus, og kom ind dér.
Jeg havde estimeret at jeg skulle have et fagsnit på mindst 10,0 for at komme ind, i kombination med en god unitest og lavede et beregningsskema hvor jeg kunne skrue på de enkelte karakterer for at se hvilke der gav mest hvis de blev forbedret.
Jeg tilmeldte mig en del fag, men dem som jeg tænkte det var realistisk at ændre på, fx kun mundtlig dansk da jeg allerede havde 10 i skriftlig og ikke fandt det sandsynligt at jeg ville kunne hæve den til 12.
Inden jeg gik i gang havde jeg ikke mat på andet end C-niveau og hverken fys eller kemi på nogen niveauer (gammel gymnasieordning) og mit samlede gennemsnit var 7,9.
Jeg endte med et fagsnit på 10,5 dét år jeg kom ind og havde så hverken relevant erhvervserfaring eller brug for det til AU, men en unitest på vist nok 57 point, hvilke er lige omkring det man oftest regner som nødvendigt for at komme ind.
Jeg mindes at have set at sidste års kvote 2’er på AU alle kom ind med 12,0 og at dette vist skulle forstås som den samlede score bestående af fagsnit + tillæg for relevant erhvervserfaring som på dét tidspunkt vist var max 2,5.
Hvad der skal til for at få max tillæg, må en studievejleder fra AAU vide, tænker jeg, og hvordan de sorterer hvis for mange har 12,0 eller ‘derover’ og der stadig gælder samme regler nu, må vel enten afhænge af hvor højt fagsnittet i sig selv er, eller en individuel vurdering af præcis hvor relevant ens erhvervserfaring er - men det er rent gætteri fra min side
Håber du kan bruge mit lange svar til noget. Du er velkommen til at spørge ind hvis der er noget du vil have uddybbet.
Vh Louise
