Endnu en motiveret ansøgning


#1

Hej alle sammen

Ja så kommer der lige en til. Jeg kunne godt tænke mig at få lidt feedback på min ansøgning til medicin på odense universitet. Håber I ikke har fået nok af alle os præ´er

på forhånd tak :slight_smile:

Winobino
Here goes!!

Jeg fik første gang interessen for kroppen, dens opbygning og funktioner i gymnasiet, da jeg tog idræt på mellem niveau. Der var både teoretisk og praktisk undervisning. I teori timerne lærte jeg om bevægeapparatet og de fysiologiske funktioner i kroppen. I de praktiske timer så vi teori blive til virkelighed. Disse emner fascinerede mig meget, og jeg besluttede mig for at tage på højskole. Jeg tog 5 mrd. på Gymnastikhøjskolen i Ollerup i foråret 2000. Her fik jeg en lederuddannelse i gymnastik, og der blev bl.a. undervist i idrætsteori, hvor vi fik indblik i kroppens anatomi og fysiologi. De teoretiske og de praktiske fag var bundet tæt sammen. I de teoretiske fag lærte jeg, hvad der sker fysiologisk i kroppen, når man eksempelvis belaster musklerne. Vi kiggede også på, hvordan kroppen reagerer i pressede situationer.

Da jeg kom hjem, søgte jeg ind på sygeplejeskolen, fordi jeg ikke havde karakteren til at komme ind på medicin, og havde brug for at samle point. Jeg ønskede, at lære noget om hvordan kroppen blev påvirket af fx sygdomme. Jeg valgte derfor en nærliggende uddannelse nemlig sygeplejerske. Men jeg fandt ud af, at det ikke var den bedste måde at samle point på, for jeg skulle nok få brug for min SU senere. Så efter endt 1. semester stoppede jeg.

Jeg ved, at medicin er et meget teoretisk og tidskrævende studie. Derfor ønskede jeg at udforske kroppens praktiske kunnen mere, inden jeg fortsatte med at studere.

Jeg tog en danseuddannelse. Første del af min danseuddannelse tog jeg på Stepz dansestudie i København (DK), anden del tog jeg i New York (USA). Anden del er kun dokumenteret med kopi af flybilletter, da det var en uddannelse, jeg selv stykkede sammen ved at tage forskellige kurser. På første del af uddannelsen havde jeg igen idrætsteori. For når man danser er det vigtigt at vide, hvordan kroppens anatomi fungerer, så man kan udføre bevægelserne korrekt. Ligesom det er det, når man skal undersøge kroppen for en sygdom, så er det vigtigt at vide hvor man skal lede, og hvordan de forskellige organer er linket sammen.

Da jeg tog min danseuddannelse, lærte jeg i praksis, hvordan min egen krop fungerer. Jeg lærte, hvordan min krop reagerer, når jeg presser den både fysisk og mentalt. Dette har givet mig en større forståelse for min teoretiske viden. I New York studerede jeg bl.a. Ballet og fik et lille indblik i, hvad der får mennesker der lever for sin sport til at presse sig selv til grænsen og nogen gange længere. Når jeg som læge møder en patient, som tilhører denne gruppe mennesker, har jeg en bedre forståelse for, hvad der driver disse mennesker, og kan bedre rådgive dem.
Det fascinerer mig hvad kroppen kan præsterer både hvad angår sports præstationer, og når den skal regenerer sig efter sygdom. Og det en af grundene til jeg gerne vil læse medicin, for at udvide min teoretiske viden om kroppen, dens fysiologiske og pato fysiologiske funktioner.

Da jeg kom tilbage til Danmark, var jeg nødsaget til at få et job. Jeg startede som omsorgsmedhjælper på en døgninstitution for udviklingshæmmede mennesker med multihandicaps. Her oplevede jeg menneskelig kontakt på en helt anden måde, end hvad jeg hidtil har været vant til. Jeg lærte bl.a. at ”lytte” til hvad mennesker, der ikke har et verbalt sprog og meget lidt nonverbalt sprog ”fortæller”. Mit arbejde bestod i at støtte beboerne i deres hverdag, så den kom til at ligne flertallets levevis med indhold og udfordringer. Når de blev syge, var det mig som var med på hospitalet som talerør for beboeren. Jeg så både hvordan praktiserende læger og hospitalets læger havde svært ved at forstå denne form for kommunikation, som oftest gik gennem omsorgsmedhjælperen. Det har rustet mig med et værdifuldt redskab til den dag, jeg kommer til at stå på den anden side af sengen som lægen.

Da jeg havde ansvaret for en beboer som ofte var på hospitalet, blev jeg helt sikker på at det var medicin jeg skulle læse. Ikke pga. jeg opholdt mig meget på hospitalet, men fordi jeg selv søgte information om beboeren sygdom, jeg fandt ud af at det med at stille en diagnose og finde ud af behandlingsmetode det var mere spændende end mit arbejde som plejer. Det gav mig blod på tanden, og jeg startede på at de sidste kvalificerende fag på DTU (Matematik, fysik og Kemi).

Jeg har valgt SDU, fordi jeg synes at dette universitet passer bedst til mit temperament. Jeg ser det som en fordel, at man kører med tværfaglig undervisning, så man får en større helhedsforståelse og også gør et kæmpe pensum mere overskueligt. Studieordningen med de tresporede forløb opdelt i biomedicin, akademiker og profession skaber fokus og dybde, så man undgår for skarpe opdelinger mellem fagene. Sidst men ikke mindst følte jeg mig enormt velkommen, da jeg var på besøg på studiedagen i efteråret. Jeg kunne mærke det allerede, da jeg kom ind ad døren på campus. Jeg følte mig allerede hjemme, selvom det var første gang, jeg var der.

Jeg forventer naturligvis at medicinstudiet indebærer hårdt slid med mange timer på læsesalen, men jeg er indstillet på en høj studieaktivitet, og glæder mig meget til at komme i gang med at læse. Jeg håber, at ovenstående viser klart, at jeg både er motiveret og kvalificeret til medicinstudiet. Jeg håber meget at jeg bliver inviteret til samtale på universitet.


#2

Hej med dig!

Som du selv skriver i din overskrift, endnu en motiveret ansøgning. Den minder utrolig meget om alle de andres. Den er ikke dårlig men mangler noget som gør den “opmærksomhedskrævende”.

Lad vær med, at skrive, at du var nødsaget til at tage arbejde, skriv bare at du tog arbejde. Det lugter lidt af dovnskab! Glem også det med den flybillet.

Den er altså lidt kedelig. Prøv istedet for, at få fortalt hvordan det du har lavet kan bruges i fht. det faglige(læs og ref. til studieordningen). Alt det der med at du ved det er hårdt og du ved du skal læse mange timer hver dag er bare fyld!!

Held og lykke


#3

Man får indtryk af, at du faktisk “passe bedre ind” på idræt eller måske sygeplejerske.


#4

Ikke skriv det med flybillettene, forsøg heller å få tag i dokumentasjon på at du faktisk har tatt de kurser du skriver. Jeg sier meg enig i hva tossen skriver. Den er bestemt ikke dårlig, men jeg sitter ikke igjen med et inntrykk av hvem du er, og heller ikke hvorfor medicin er veien for deg. Man får virkelig inntrykk at din pasjon ligger hos idretten; det er det ikke noe galt i, men hvis du vil inn på medicin så forsøk å vri din ansøkning i mer retning av medicin.


#5

Hej alle sammen
Tusind tak for de hurtige svar, jeg prøver lige at kigge på den igen.
Hilsen Winobino :slight_smile:


#6

Hej alle sammen

Ok nu har jeg prøvet at redigere i min ansøgning. Jeg har stadig lidt problemer med en sætning inde midt i men jeg arbejder på sagen. Har taget alle rådene til eftertanke og prøvet at omskrive det.
Håber jeg har fundet de fleste komma, stave fejl

Motiveret ansøgning.
Jeg fik første gang interessen for kroppen, dens opbygning og funktioner i gymnasiet, da jeg tog idræt på mellem niveau. Der var både teoretisk og praktisk undervisning. I teori timerne lærte jeg om bevægeapparatet og de fysiologiske funktioner i kroppen. I de praktiske timer så vi teori blive til virkelighed. Disse emner fascinerede mig meget, og jeg besluttede mig for at tage på højskole. Jeg tog 5 mrd. på Gymnastikhøjskolen i Ollerup i foråret 2000. Her fik jeg en lederuddannelse i gymnastik, og der blev bl.a. undervist i idrætsteori, hvor vi fik indblik i kroppens anatomi og fysiologi. De teoretiske og de praktiske fag var bundet tæt sammen. I de teoretiske fag lærte jeg, hvad der sker fysiologisk i kroppen, når man eksempelvis belaster musklerne.
Da jeg kom hjem, søgte jeg ind på sygeplejeskolen. Jeg fandt dog hurtigt ud af at min interesse for anatomi, fysiologi og biokemi, var stærkere end for selve sygeplejefaget. Så efter endt 1. semester stoppede jeg, og begyndte at samle point til at komme ind på medicinstudiet. Jeg ønskede at udforske kroppens praktiske kunnen mere, samtidig med at jeg samlede point.
Jeg tog en danseuddannelse på Stepz dansestudie i København i 2001. Bagefter tog jeg til New York (USA) for at efteruddanne mig inden for dansen. På min tur til New York udviklede jeg mig meget.

(denne sætning er jeg lidt i tvivl om, men arbejder på en anden formulering – nogen gode forslag. Måske den skal helt slettes :roll: )
Jeg fik troen på mine egne evner, og at når man kæmper hårdt nok skal ens mål nok lykkes.

Da jeg tog min danseuddannelse, lærte jeg i praksis, hvordan min egen krop fungerer. Jeg lærte, hvordan min krop reagerer, når jeg presser den både fysisk og mentalt. Dette har givet mig en større forståelse for min teoretiske viden.
Da jeg kom tilbage til Danmark, startede jeg som omsorgsmedhjælper på en døgninstitution for udviklingshæmmede mennesker med multihandicaps. Her oplevede jeg menneskelig kontakt på en helt anden måde, end hvad jeg hidtil har været vant til. Jeg lærte bl.a. at ”lytte” til hvad mennesker, der ikke har et verbalt sprog og meget lidt nonverbalt sprog ”fortæller”. Mit arbejde bestod i at støtte beboerne i deres hverdag, så den kom til at ligne flertallets levevis med indhold og udfordringer. Når de blev syge, var det mig som var med på hospitalet som talerør for beboeren. Jeg så både hvordan praktiserende læger og hospitalets læger havde svært ved at forstå denne form for kommunikation, som oftest gik gennem omsorgsmedhjælperen. Det har rustet mig med et værdifuldt redskab til den dag, jeg kommer til at stå på den anden side af sengen som lægen. Jeg så hvor forskelligt smerte kan komme til udtryk hos mennesker. Smerte er ikke noget man kan beskrive eller måle, da det er meget forskelligt, hvordan det opfattes fra person til person. Det mener jeg er en vigtig lektie at lære, når man skal finde årsagen til smerten. Det kan være en reel smerte, men det kan også bunde i noget i personens psyke. Dette finder jeg enorm interessant, og er et af de emner som jeg godt kunne tænke mig at arbejde mere med både som studerende og som kommende læge.
I forbindelse med mit arbejde som omsorgsmedhjælper havde jeg også en del medicin håndtering, jeg deltog i kurser om præparaterne, bivirkningerne og medicin optælling. Jeg deltog deslige i førstehjælpskursus og kursus omkring beboernes forskellige handicaps. Jeg havde en tæt kontakt med både praktiserende læger og hospitalet, da jeg havde ansvaret for en beboer som ofte var syg. Jeg lavede handleplaner i samråd med lægerne, sygeplejersker og fysioterapeuterne for beboeren, som omhandlede behandling af liggesår, hudlidelser og spisevanskeligheder. I den forbindelse blev jeg helt sikker på, at det var medicin jeg skulle læse, fordi jeg fik mulighed for selv at søge information om beboeren sygdomme, og komme med forslag til behandling. Jeg fandt ud af at det med at stille en diagnose og finde ud af behandlingsmetode, det var mere spændende end mit arbejde som plejer. Det gav mig blod på tanden, og jeg startede på at de sidste kvalificerende fag på DTU (Matematik, fysik og Kemi) i foråret 2006.
Jeg har valgt SDU, fordi jeg synes at dette universitet passer bedst til mit temperament. Jeg ser det som en fordel, at man kører med tværfaglig undervisning, så man får en større helhedsforståelse og også gør et kæmpe pensum mere overskueligt. Studieordningen med de tresporede forløb opdelt i biomedicin, akademiker og profession skaber fokus og dybde, så man undgår for skarpe opdelinger mellem fagene. Sidst men ikke mindst følte jeg mig enormt velkommen, da jeg var på besøg på studiedagen i efteråret. Jeg kunne mærke det allerede, da jeg kom ind ad døren på campus. Jeg følte mig allerede hjemme, selvom det var første gang, jeg var der.
Jeg forventer naturligvis at medicinstudiet indebærer hårdt slid med mange timer på læsesalen, men jeg er indstillet på en høj studieaktivitet. Jeg vil gerne læse medicin, fordi jeg ønsker et fremtidigt job i konstant udvikling. Et job hvor man hele tiden udvider sin viden. Det er vigtigt for mig, at man stadig kan lære en masse, selv når det er lang tid siden, man afsluttede sin tid på universitet. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med at læse. Jeg håber, at ovenstående viser klart, at jeg både er motiveret og kvalificeret til medicinstudiet. Jeg håber meget at jeg bliver inviteret til samtale på universitet.


#7

Har du læst kritikken?

Hvis du søger idræt og bruger denne ansøgning, kommer du ind!


#8

Altså jeg har læst kritikken, jeg ved ikke helt hvad jeg skal lave om så :oops:
Jeg påskynder hjælpen, men er måske lidt forvirret hvad det så er du mener :?


#9

Det jeg mener er, at du IKKE har overbevist mig i, at du virkelig vil LÆSE medicin. De ting du nævner er interessante er elementer man også har på sygeplejestudiet og idræt.

Meget af det du skriver omkring medicinstudiet er kliche-agtigt. Det skriver ALLE!

Hvad er det ved medicinstudiet der gør dig nysgerrig? ved du hvad det er for nogle fag du skal have på fx. 1sem.?

Hvad har du lavet der gør dig mere kvalificeret til en studieplads end så mange andre?

Det jeg skriver med idræt er, at du, i din ansøgning, får givet udtryk for en interesse for netop kroppen og idræt. Det du har lavet tidligere har også relevans for idrætstudiet.

Handler det om, at du ikke rigtig ved hvad idræt kan bruges til og du i stedet for vil være læge(det ved man jo hvad er)?


#10

Jeg synes virkelig, at brugeren “Tossen” har gode kritiske punkter… :slight_smile:

Dejligt, at der er nogen, der gider at give hjælp


#11

Okay så har jeg grublet over min ansøgning i et par dage. Jeg vil håbe der stadig er nogle som har lyst at læse den. Jeg vil lige sige tak til jer som har givet mig kritik indtil videre, håber I har lyst at kigge en gang til.
På forhånd tak
Winobino
:slight_smile:

Min interesse for kroppen og den fysiologiske aspekter stammer fra min tid på gymnasiet, her havde jeg biologi (obl.) og senere idræt på mellem niveau. Jeg fandt det enormt interessant at lære om menneskets anatomi og fysiologi. Da jeg havde afsluttet gymnasiet i 1999 (bilag 1 og 2), arbejdede jeg et halvt år som livredder og receptionist i Holstebro badeland (bilag 3 og 4), hvorefter jeg tog på Gymnastik Højskolen i Ollerup (bilag 5,6 og 7). På Ollerup fik jeg en leder uddannelse i gymnastik, hvor vi bl.a. snusede til anatomi og fysiologi.
Da jeg kom hjem, søgte jeg ind på sygeplejeskolen (bilag 8) . Jeg fandt dog hurtigt ud af at min interesse for anatomi, fysiologi og biokemi, var stærkere end for selve sygeplejefaget. Så efter endt 1. semester stoppede jeg, og begyndte at samle point til at komme ind på medicinstudiet. Jeg ønskede at udforske kroppens praktiske kunnen mere, samtidig med at jeg samlede point. Derfor tog jeg en danseuddannelse på Stepz danseskole i København (bilag 9). Jeg var i den forbindelse tre måneder i New York. I New York lærte jeg for alvor at stå på egne ben, og det var en personlig meget udviklende tur.
Da jeg kom tilbage til Danmark, startede jeg som omsorgsmedhjælper på en døgninstitution for udviklingshæmmede mennesker med multihandicaps (bilag 10, 11, 12, 13, 14 og 15). Her oplevede jeg menneskelig kontakt på en helt anden måde, end hvad jeg hidtil har været vant til. Jeg lærte bl.a. at ”lytte” til hvad mennesker, der ikke har et verbalt sprog og meget lidt nonverbalt sprog ”fortæller”. Mit arbejde bestod i at støtte beboerne i deres hverdag, så den kom til at ligne flertallets levevis med indhold og udfordringer. Når de blev syge, var det mig som var med på hospitalet som talerør for beboeren. Jeg så både hvordan praktiserende læger og hospitalets læger havde svært ved at forstå denne form for kommunikation, som oftest gik gennem omsorgsmedhjælperen. Det har rustet mig med et værdifuldt redskab til den dag, jeg kommer til at stå på den anden side af sengen som lægen. Jeg så hvor forskelligt smerte kan komme til udtryk hos mennesker. Smerte er ikke noget man kan beskrive eller måle, da det er meget forskelligt, hvordan det opfattes fra person til person. Det mener jeg er en vigtig lektie at lære, når man skal finde årsagen til smerten. Det kan være en reel smerte, men det kan også bunde i noget i personens psyke. Dette finder jeg enorm interessant, og er et af de emner som jeg godt kunne tænke mig at arbejde mere med både som studerende og som kommende læge.
I forbindelse med mit arbejde som omsorgsmedhjælper havde jeg også en del medicin håndtering, jeg deltog i kurser om præparaterne, bivirkningerne og medicin optælling. Jeg deltog deslige i førstehjælpskursus og kursus omkring beboernes forskellige handicaps. Jeg havde en tæt kontakt med både praktiserende læger og hospitalet, da jeg havde ansvaret for en beboer, der ofte var syg. Jeg lavede handleplaner i samråd med lægerne, sygeplejersker og fysioterapeuterne for beboeren, som omhandlede behandling af liggesår, hudlidelser og spisevanskeligheder. I den forbindelse blev jeg helt sikker på, at det var medicin jeg skulle læse. Jeg fik mulighed for selv at søge information om beboeren sygdomme, og komme med forslag til behandling. Det fascinerer mig hvad kroppen kan præstere, når den skal regenerer sig efter sygdom. Og det en af grundene til jeg gerne vil læse medicin, for at udvide min teoretiske viden om kroppen, dens fysiologiske og patofysiologiske funktioner. Jeg fandt ud af at det med at stille en diagnose og finde ud af behandlingsmetode, det var meget mere spændende end mit arbejde som plejer. Jeg startede på at de sidste kvalificerende fag på DTU (Matematik, fysik og Kemi) i foråret 2006 (bilag 16 og 17).
Jeg har valgt SDU, fordi jeg synes at dette universitet passer bedst til mit temperament. Jeg ser det som en fordel, at man kører med tværfaglig undervisning, så man får en større helhedsforståelse og det gør også et kæmpe pensum mere overskueligt. Studieordningen med de tresporede forløb opdelt i biomedicin, akademiker og profession skaber fokus og dybde, så man undgår for skarpe opdelinger mellem fagene. Sidst men ikke mindst følte jeg mig enormt velkommen, da jeg var på besøg på studiedagen i efteråret. Jeg kunne mærke det allerede, da jeg kom ind ad døren på campus. Jeg følte mig hjemme, selvom det var første gang, jeg var der.
Jeg vil gerne læse medicin, fordi det kombinerer to af mine store interesser, min passion for kroppens fysiologiske opbygning og funktioner og det at hjælpe andre mennesker. Jeg bliver en god medicin studerende, fordi jeg har været ude i den virkelige verden, og ved at selvom man tilhører til den faggruppe, som ved mest om mennesket er det ikke en garanti for at det er en lykkelig slutning hver gang. Jeg har nogle erfaringer, som jeg kan drage nytte af, og som jeg kan dele med mine medstuderende. Både fra min tid som livredder, hvor der skete en ulykke, hvor vi ikke kunne redde den forulykkede, trods Falck og lægeholds tilstedeværelse, og som omsorgsmedhjælper hvor der var et ”naturligt” dødsfald. Jeg har selvfølgelig også erfaringer hvor det er endt godt, men det er oftest de ulykkelige, der er sværest at bearbejde.
Jeg glæder mig meget til at komme i gang med studiet. Jeg håber, at ovenstående viser klart, at jeg både er motiveret og kvalificeret til medicinstudiet. Jeg håber meget at jeg bliver inviteret til samtale på universitet.


#12

Hov den lille smily med solbriller inde i teksten skulle hvis ikke lige være der… :smiley: