Jeg startede på første semester (medicin) for lidt over en måned siden på KU. Jeg havde nogle forestillinger om, at det socialt ville være rigtig godt, og jeg deltog endda til rusturene, men det fungerer bare slet ikke. Folk er så egoistiske og vil slet ikke engang tænke på studiegrupper, fordi de føler de ikke har brug for nogen. Jeg har prøvet, men det virker slet ikke, og jeg er blevet mere nervøs, når jeg har snakket med elever fra andre semestre, der siger, at de stadig ikke har fundet en studiegruppe. Jeg er begyndt at føle mig rigtig ensom og har mistet lysten til at være på Panum og har mistet motivationen. Nogen, der kan genkende denne følelse, og som har nogle gode råd?
Hej Hanna
Det lyder ikke særligt rart at være dig sådan som du beskriver det nu 
Behøver du en studiegruppe for at klare dig fagligt? Jeg har klaret det meste af studiet uden.
Du kan måske prøve at søge efter læsemakker(e) på KU-medicinsk fb-gruppe (Openbare groep Medicin - Københavns Universitet | Facebook), hvis du synes at det er absolut nødvendigt at have en læsemakker.
Ellers er der også en basisgruppe der hedder PUST, som netop arbejder med at vi skal have det godt mentalt på studiet. Prøv at finde dem og måske ad den vej snakke med nogle der er mere rare 
Jeg håber du holder fast i motivationen, der venter dig noget godt på den anden side af studiet (jeg er lige blevet læge og elsker det, synes at al slid var det værd).
Knus
Mignon
1 Synes om
Jeg husker selv starten på studiet, i sin tid 
, som en svær tid. Det er noget af et skifte og der blev også brugt en del tid i at spejle sig i og pejle sig efter omgivelserne.
På et tidspunkt finder man ro og sin egen sti og måde at gøre det på.
Min måde var som @Mignon sololøb. Det gav mig den absolutte frihed og jeg stod ikke til ansvar til nogle - kun mig selv. Det fungerede for mig.
Når det er sagt tror jeg, i forhold til fordomme, godt at studiemiljøet på KU kan være “hårdt”.
Jeg startede selv med at læse på SDU og jeg ved at @Mignon også startede uden for KU på AU.
Mit råd er dog: giv fanden i hvad de andre gør og ikke gør. Evt find et fællesskab i en basisgruppe - hedder de fortsat det? Der møder man også andre fra andre semestre - de har ofte lidt mere ro på og kan være gode rollemodeller. Jeg havde stor glæde af at være fagpolitisk engageret - det har fulgt mig senere, både som læge og som kommende almen mediciner. De sidste 3 år har det dog været på pause.
Ellers kan man gøre det at man ser studiet som et “arbejde” stempler ind kl 8 og ud kl. 16 og ellers lever sit liv via engagement i aktiviteter uden for studiet. 2. del er en hel anden verden - det var SÅ meget sjovere! (også fagligt).
Ps jeg er også en glad læge, i dag speciallæge - det er det fedeste job med de bedste muligheder. Hold ud! Det skal nok gå.
Måske KU skulle overveje en mentorordning? Hvor 10. til 12. sem studerende kunne være mentor for nye studerende - lige som det kendes fra lægeforeningen hvor erfarne +5 års læger kan være mentor for nye KBUere. …?
pps: Mange af de studerende, som ser ud til at have tjek og styr på det hele - har det sikkert lige så svært som du har det.