Er blevet optaget på Medicin på AU med en HHX

Hej
Jeg er blevet optaget på Medicinstudiet på AU til vinter. Jeg har en HHX-baggrund og jeg er bekymret for om jeg vil være “bagud” ift. medstuderende der kommer med en STX/HTX og har haft fag som Biologi, Bioteknologi osv.

Jeg føler virkelig jeg står dårligt, da jeg kun har Fysik B og Kemi B som naturvidenskabelige fag. Frygter at det bliver meget svært for mig på studiet.

Håber I kan komme med råd/hjælp eller lignende. Det vil være højt værdsat🙏

Mvh

Tillykke med dit optag!

Jeg kan sagtens forstå, at du gør dig de tanker, men det bliver ikke noget problem. De har måske en lille ‘forlomme’, da de allerede kan nogle ting, men undervisningen tager udgangspunkt i, at man ikke rigtig har nogen ‘grundforudsætning’ i de fag.

Jeg har selv en HHX med i bagagen, og det er gået så fint.

I min oplevelse havde folk kun en fordel på 1. semester. Efter det var det egentlig ligegyldigt hvilken gymnasiel uddannelse, man var kommet fra.

Jeg vil anbefale dig at skimte Biologi A vedr. genetik. På mit hold var der 2 kollegaer der havde meget godt styr på genetikken, mens vi andre kæmpede (havde også elendig holdunderviser der gjorde os mere forvirrede). Begge fortalte at de havde lært det i Biologi på A niveau i gymnasiet.

Jeg kommer fra en HF baggrund. Mit faglige niveau svarer til dit ift fag. Jeg synes der var nogle som var længere fremme (Biologi A baggrund) :wink: Dog brugte jeg ikke mange flere timer på at forstå det end mine medstuderende. Jeg ville ikke tænke mere over det. Der er en grund til at kravene er som de er. Der ingen som forventer at du kan det, dog forventes der du lærer det hurtigt.