Er jeg her mon om 5 år?

Er jeg her mon om 5 år?
0

#1

Jeg har læst med og søgt rundt herinde fra tid til anden i nogle måneder…
Jeg er tænkeren, der til tider er for filosofisk. Passionisten der til tider er for urealistisk. Den analyserende, der vil finde årsagen på alt. Eventyren der ikke tør tænke på, at jeg jo umuligt når at se HELE verden. Jeg er boglig og kan ikke leve uden interlektuelle udfordringer. Jeg er også kreativ, spiller guitar og syr. Naturvidenskab fascinerer mig, men jeg er også spirtuel, tror på reinkarnation og interesserer mig for religion. Måske er jeg bare en klump menneske uden egentlige kompetencer.
Men jeg vil gøre en forskel. Jeg vil hjælpe, jeg vil udrede, jeg vil løse, analysere og opklare. Mennesker (måske i relation til alt?) er det, jeg vil beskæftige mig med.

Jeg er måske ved umiddelbart indtryk en typisk “sproglig” pige. Sådan en der er rigtig god til at skrive i dansk og som får topkarakterer i tysk og spansk. Og alligevel er jeg et underligt tilfælde, der bliver kaldt “hjerne” og er den bedste i matematik og fysik også.

Nå… Blev student i 06 med snit på 12,0. Startede straks på ku psykologi. Jeg brændte for faget. Har grundet min opvækst, følsomhed bla bla bla altid “tænkt psykologisk”. Jeg er en menneskekender, der nærmest ser folks tanker, traumatiske bagage osv.
Nå… Jeg følte mig helt forkert. Hørte ikke til på studiet. Jeg har altid elsket at gå i skole og savnede alle de andre fag. Blev vitterligt sørgmodig ved visheden om kun at skulle beskæftige mig med et emne. Jeg droppede ud og tog ud i verden. Levede lidt, arbejdede, dyrkede forskellige sprog, kulturer og mennesker. Og det ville jeg i dag aldrig have været foruden!
Nå… Legede i perioder med en masse studier i tankerne; spansk, tysk, dansk, fysik, matematik, teologi, antropologi, filosofi. Men intet kunne jo opylde mit ønske om at studere 5-10 fag!
Nå… Jeg rejse hjem og fik en dejlig datter (lægerne sagde i grav. hun skulle fjernes, ellers gå til -lang historie! Født præmatur m. gastroschisis, indlagt på RH i 3 mdr … lang, LANG sygehistorie) Det blev bestemt af læger, at hun skulle passes hjemme i 2 år.
Nå… Mange ting gjorde, at min livslange spiseforstyrrelse (som jeg altid har været herre over) pludselig var ustyrlig. Jeg var rent ud sagt døden ufatteligt nær til sidst. = livet væk og asolut ingen tanker om fremtid, studie. Havde intet jeg.
Nå… Kom nogenlunde ovenpå og valgte (primært grundet datters vedvarende problemer) at starte på lærerudd. tæt på bopæl. Pis, hvofor? Presset lidt af familien til at komme igang med livet igen? Og jeg havde nok heller ikke kræfter til noget som helst på uni…
Nå… Datters hjemmepasning forlænget grundet senfølger af ftf. Hun passes stadig hjemme. Er igang med matA på vuc. For pludselig. PLUDSELIG slog det mig. Det kan jo ikke være andet end medicin. Mangfoldigheden fagligt og menneskeligt. Arbejdet efterfølgende. Et interlektuelt aspekt der altid skal bruges, også om 30 år.
Men… Jeg havde jo besluttet mig fir psykologi. Jeg skal jo tænke mig frem til svarene. De må ikke bare komme dumpende helt af sig selv. For gælder de så? Er medicin bare en pludselig indskydelse? Eller mit kald? Sådan som det føles…

Nogle herinde har sikkert noget smukt at sige. Eller noget virkligt nedværdigende. Hmm.

Er jeg her mon om 5 år? Her på studmed og rådgiver andre,fordi jeg selv går på 3. semester?

Flaura (psd)


#2

Bliv forfatter


#3

Dine tanker og de nedfældede ord kan virke lidt kaotiske, men virker meget levende. Hvis syntesen af det systematiseres, så vil jeg glæde mig til en fremtidig kreativ kollega. Som læge på et middelstort hospital kan jeg bekræfte at det ikke ligefrem emmer af “levende”, kreative kolleger!

Lægestanden trænger til andet end unge mennesker med højt karaktergennemsnit fra adgangsgivende eksamen samt ambitioner om professorat og følgeligt karriere på verdensplan!

Som foreslået af Alkymisten: Skriv/forfat så lidt ved siden af studierne/sidenhen arbejdet - der findes talrige vellykkede (læs: dygtige) læger med en sådan baggrund. Et australsk studie har demonstreret, at netop de kompetencer, som anført af dig, giver bedre læger mht. empati og sociale relationer på arbejdspladsen i det hele taget. Mit bud er GO FOR IT!

Held og lykke!
Dr. Jay


#4

Klart et af de mere interessante indlæg for tiden… omend en lille anelse navlebeskuende. Jeg savner en anelse “ask not what your country can do for you—ask what you can do for your country”.
(sagde ham der flygtede til Norge efter at være blevet godt træt af 4-års-regel m.m.) :oops:

Jeg beklager at mit svar bliver lidt dissekerende, det er nu engang den måde jeg er vant til at håndtere folk som kommunikerer ad mange tråde på en gang, sådan som du gør. Der ligger sikkert en hel krig af rationalisme+logik vs. følsomhed+holisme+anti-“håbløs reduktionistisk naturvidenskabelig tankegang” og venter på mig der. Den vil jeg gerne spares :wink:

Psykologistudiet har en lidt anden retning end det du kalder psykologi. Det var nok for det bedste at du fandt noget andet. Psykologi er i sig selv ikke den menneskelige kontakt, det er nærmere læren om den menneskelige kontakt. Hvis du begynder at spørge til hvad der gør at du kan se folks tanke, bagage m.m., istedet for blot at konstatere det, så kommer du også nærmere psykologien. Det kan tilmed være du tilegner dig lidt ydmyghed overfor din egen evne.

Når det gælder din trang til at have mange fag på en gang, så bliver det vanskeligt. Husk at vores samfund er bygget op om at vi deler arbejdet og specialiserer os, istedet for alle går og er halvgode til det hele. Før eller senere må man vælge. Eller blive almenpraktiserende hvis man absolut vil have det hele. :lol: Al spøg til side, jeg kunne godt selv gå hen og blive almenpraktiserende…

Rent fagligt er det yderst interessant at du er så intellektuelt vellykket, og perfekt o.s.v., og da der så tilkommer et stort kontroltab som du beskriver med barnet, da kommer du ud i spiseforstyrrelsen (som sygdom i visse tilfælde beskrevet som en måde at genvinde kontrol på). At stille dig selv spørgsmål om hvordan dette hænger sammen og hvad der kan gøres for andre i lignende situationer, det vil jeg bede dig om. Kan være livreddende. Ikke sandt?

:smiley:
Hvis du ønsker det vil jeg byde dig velkommen som kollega, det vil helt sikkert blive interessant, hvis ikke, så må du have al mulig held og lykke med dig.

  • og lad nu være med at give op fordi en ting går skævt, husk at give dig selv frihed til at være menneske, og en lille pause af og til, og så hæng i.

Ps. Det ser ud til jeg glemte det nedværdigende…? Det må vi lige få ordnet. Hvordan pokker :censored: kan du få 12,0 i snit, uden at vide hvordan man staver til intellektuelt?


#5

Just do it!


#6

…Lige en anden ting. Du har to afbrudte uddannelser bag dig. Så vil du som udgangspunkt ryge neders i bunken af ansøgere på trods af dit flotte snit. Der kan selvfølgelig søges dispensation, jeg ved ikke hvor large de er med det nu om dage?


#7

Der er large… Jeg søgte dispensation 2 år i træk og fik det begge gange med samme ansøgning! Du skal bare argumentere godt for din sag!


#8

Vil bare sige, at jeg er helt enig med Dr. Jay - go for it!
Tror også på alt muligt alternativ, og det mangler akut på Panum… Desværre.
Dr. Cris :slight_smile:


#9

Måske fordi man der mere beskæftiger sig med evidens end for tro… Det kan vel næppe undre?


#10

Ja Frederik, og derfor skal det også ignoreres… Lad os bare fortsætte med at behandle kun symptomer, og undre os hele tiden hvorfor patienterne bliver ved med at komme tilbage eller deres situation forværres… Dejligt måde at være læge for… Det må du gerne, men nej tak for mig!


#11

Akut alternativ medicin mangler på panum, jeg har kigget lidt på det, kan du hjælpe mig?

Er det den røde eller den grønne sten, man bruger ved hhv hjertestop og cytitis?

Ved bækkenfraktur, er det så nummer 143 eller 134 i 555 sangbogen, man skal bruge?

Jeg bliver altid forvirret, om overstående emner og den akutte alternative behandling :slight_smile:


#12

Måske skal man finde flere ting ud om alternativ medicin, og hvad det betyder før vi begynder at tale om “magiske” sten og shamanistiske behandlinger… “Man laver altid sjov af det man ikke kender”… Tjek MIKAM - basis gruppe på Panum, og læs “Lægekunst i 21. århundrede” - det er faktisk redigeret af læger, så man behøver ikke at tro på “kun” en medicin studerende.

Jeg er bare glad I ikke har valgt at være praktiserende læger…og, at I ikke er min læger :slight_smile:

Held og lykke med karrieren!


#13

Kære Cris Nyegaard

Du ved ikke hvad vi har læst eller ikke læst eller hvad vi skal være/ikke være.

Men du bliver nok klogerer når du er kommet længere på studiet, eller være ud og arbejde som læge.

Der er ingen tvivl om at hvis man lytter til sine patienter, og behandler dem med respekt, så bliver de hurtigere raske og man undgår patient klager.

Hvorfor det er sådanne, ved man ikke, men til at sige at vi skal droppe vores faglighed, og i steder bruge tiden hos en astrolog eller lave ting som er værre, tror jeg ikke holder i patientklage nævnet…sprøg selv Ventegodt.


#14

Kære Svend,

“Der er ingen tvivl om at hvis man lytter til sine patienter, og behandler dem med respekt, så bliver de hurtigere raske og man undgår patient klager.” - det er meget indlysende at se hvor ens priorieter ligger :slight_smile: ).

“Hvorfor det er sådanne, ved man ikke, men til at sige at vi skal droppe vores faglighed, og i steder bruge tiden hos en astrolog eller lave ting som er værre, tror jeg ikke holder i patientklage nævnet…” - jeg synes at du skal læse igen det jeg skrev, kan ikke huske nogle steder, at jeg har nævnt at du skal bruge en astrolog, simpelthen at du måske kunne prøve at læse nogle andre bøger, om nogle komplementare fag og færdigheder… Men åbenbart har du for meget travlt med at holde fast i din faglighed…

Og lad os droppe denne discussion her, jeg tror at dette indlæg fortjener mere respekt og andre svar end dem der blev skrevet her på det sidste. Så … Fra min side undskyld til dig, der startede emnet, håber at du finder din vej uanset hvad du vælger, og holder et åbent sind imens :slight_smile:


#15

Det var næsten åbenlyst det måtte ske. Alligevel.


og jeg mener det på den kærligst mulige måde. Der er simpelthen alt for frit slag for internet-trolde på det her forum.


#16

He he he… Duely Noted :slight_smile: