Erfaring 30+ ansøgere søges


#1

Kære de der måtte læse med,

Jeg søger erfaringer fra:

Medicinstuderende.
Medicinstuderende med børn.
Enlige medicinstuderende med børn.
Enlig medicinstuderende over 30 med børn.
Enlige medicinstuderende over 30 med børn som er optaget via kvote 2.

Er det håbløst hårdt at læse medicin som enlig forælder?
Hvor mange 30+'ere er der ca.? Jeg har hørt noget om et ollekollehold, hvilket lyder ganske lovende i mine ører!
Jeg vil rigtig gerne høre om erfaringer fra kvote 2 ansøgere som har været igennem optagelsesprøverne, multiple choice og MMI - er der nogen som vil dele?

Optional reading:

Jeg er bachelor i filosofi og optaget på kandidatuddannelsen i kognitiv semiotik, med start om et par uger på AU. Desuden er en singlemor, med 7/7-ordning i støbeskeen, til en dreng på 2½ år. Da jeg var færdig med min (elendige) sproglige studentereksamen i 2006, fandt jeg ud af, at jeg gerne ville læse medicin, og jeg forsøgte derfor at læse matematik, fysik og kemi op på VUC. Faktisk ad 2 omgange. Begge gange droppede jeg ud, og det med et stort fedt FAIL indprintet i min nethinde. Jeg mistede modet og opgav drømmen om medicinstudiet, hvorfor jeg fik mig et arbejde i et par år. Herefter besluttede jeg mig for at søge ind på en uddannelse som ikke krævede nogle af de naturvidenskabelige fag som adgangsgrundlag, og valget blev filosofi. Under bachelorstudiet blev jeg diagnosticeret med socialangst, hvilket var en kæmpe lettelse. Her gik det op for mig hvad problemet var, ifht. mit dårlige snit i gymnasiet og mit problem med at læse fag op på VUC. Jeg kunne langt bedre gennemskue mine mønstre og se, at jeg foruden min mangeårige angstlidelse simpelthen også havde været alt for umoden og useriøs omkring mine studier. Jeg blev bachelor i filosofi, uden nogensinde at have sagt så meget som et pip, til forlæsning eller holdundervisning. Jeg holdt et halvt års pause, blev gravid og fortsatte så på kandidaten i filosofi, alt imens jeg gik i intensiv terapi for socialangst. Jeg kom ud af angsten efter terapi fordelt hen over ca. et semester. Det var selvsagt vanvittigt befriende, jeg følte mig som et helt nyt menneske! Jeg holdt 1 års barselsorlov og genoptog derefter studiet, men måtte midt i semesteret gå på fuldtidsorlov igen, fordi min søn blev diagnosticeret med cancer. Han er heldigvis erklæret rask igen og vi kan langt om længe begynde at forsøge at opbygge en normal hverdag. Jeg besluttede, efter hans raskmelding, at jeg ville starte på en frisk og søge ind på en ny kandidat her i Århus (jeg læste på kandidaten i filosofi i Aalborg før barsel og sygdom). Men efter bruddet med min søns far, barsel og sygdom har jeg besluttet at det ikke dur med et studie i Aalborg og en hverdag som singlemor i Aarhus. Jeg har været heldig at komme ind på elitekandidaten i kognitiv semiotik, og det er jeg egentlig rigtig glad for. Problemet er bare, at jeg i alle disse år, med ca. 3 måneders mellemrum, får en minidepresseion over, at jeg aldrig har forsøgt at søge ind på medicin. Jeg tror, at jeg kommer til at fortryde at jeg aldrig sådan RIGTIGT forsøgte at læse de skide fag op og så søge ind. Så derfor overvejer jeg, sådan for alvor, at takke nej til den her plads på kandidaten i kognitiv semiotik, for i stedet at læse fag op på VUC og så søge ind på medicin til næste sommer. Jeg føler at jeg er moden til det. Langt om længe. Alt for mange SU klip for sent. Men men men. Jeg kan ikke slippe drømmen, selvom Gud ved, at jeg har forsøgt. Hvis jeg hengiver mig til endnu et forsøg, så skal alt planlægges ned til mindste detalje. Jeg skal tale med et hav af studievejledere og medicinstuderende, lytte til erfaringer og lægge planer for hvordan det skal lykkes når det bliver aller hårdest. Jeg er klar over, at vejen bliver lang og hård og også, at chancen for overhovedet at komme ind er lille. Jeg er bange for, at jeg fortryder at jeg ikke forsøgte mens jeg havde chancen, og jeg er også bange for, at jeg fortryder at jeg forsøger at komme ind på medicin, og derved mister min plads på kognitiv semiotik.

Efter at have brugt rigtig rigtig meget tid på AUH i forbindelse med min søns sygdom, har jeg kun fået endnu mere lyst til at læse medicin. Jeg har dog forsøgt at skubbe tankerne væk og derfor søgte jeg ind på kognitiv semiotik. Nu føler jeg at jeg er nødt til at træffe en beslutning og så gå med den. Jeg tror, jeg skal have psykologisk bistand til at slippe drømmen om medicin, hvis altså jeg går med kognitiv semiotik, for tanken om at drømmen om medicin tilnærmelsesvis er naiv og urealistisk hjælper ikke en dyt. Jeg vil sygt gerne være læge.

Er der nogen der har stået i et lignende dilemma? Og hvad siger I? Skal jeg bare gå i gang?

Jeg tager gladeligt i mod råd og erfaringer. Hvis nogen har lyst til at mødes og fortælle om hverdagen som medicinstuderende, så ville det også være fedt.


#2

Hej :slight_smile:
Det er noget af et dilemma du står i!
Jeg er hverken over 30 eller har børn, men er dog medicinstuderende på kvote 2 (i Odense), og jeg kan måske hjælpe en smule.
Der er masser af forældre på studiet og også mange over 30. Grænsen mellem sommer og vinterstart sættes efter alder, således at de ældste starter til september hvert år. Det skal dog siges, at den grænse ikke er højere end omkring 21 år.
Kvote 2 i især Århus og Odense kan godt lade sig gøre - men det er svært! Som du måske har læst herinde, er der flere, der har prøvet i flere år uden held. Jeg var heldig at komme igennem i første forsøg, men jeg føler det havde mere med held end evner at gøre.
Jeg ved ikke om ovenstående hjælper dig på nogen måde, dog er der noget, som du ikke nævner - måske fordi du har en løsning eller fordi du ikke har overvejet det: Hvad med uddannelsesloftet? Ifølge det, må du jo ikke tage en ny bachelor, da du allerede har en. Loven bliver sikkert fjernet før eller siden, da den er meget upopulær, men som det er nu, er den gældende og formentlig også til næste sommer. For hvis ikke du har en løsning på det, kan det meget vel sætte en kæp i hjulet for dit ønske og dermed afgøre dit dilemma.
Uanset hvad ønsker jeg dig held og lykke med dit valg :slight_smile:


#3

Tak for dit svar :slight_smile: Jeg har forstået uddannelsesloftet sådan, at man 6 år efter endt uddannelse må påbegynde en ny uddannelse, og hvis det er korrekt forstået, så kommer det til at passe med at jeg kan starte på ba’en i medicin til næste sommer.

Har du lyst til at beskrive nærmere, hvordan optagelsesprøver foregår? Hvad man bliver testet i, og hvordan?


#4

Hej igen!
Jeg var ikke klar over, at der var den mulighed i loven, men det var heldigt!
I forhold til opgaver, er der rigtig mange tråde om det herinde, hvor folk hvert år beskriver hvad de har været oppe i.
Jeg var kun til optagelsesprøve på SDU, og kan derfor ikke udtale mig om de andre, men jeg kan kort opsummere SDU-testen: Først inviteres man til en multiple choice test (kaldes MCQ herinde), hvor man udspørges inden for mange forskellige emner på tid, og testen føles lidt som en IQ-test. Hvis man kommer videre fra den, inviteres man til en yderligere prøve, som består af interviews (kaldes MMI herinde) indenfor forskellige områder fx etiske spørgsmål, samarbejde, engelsk og motivation. Efter denne afgøres det, om du får en plads. Som sagt kan du finde tråde, hvor testene er langt mere uddybet! :slight_smile:
Det man skal være opmærksom på er, at det kun er lidt over 10% der optages ud af dem, der ansøger på SDU. Derfor er det noget af et sats, men absolut også det værd, hvis du kommer igennem nøglehullet. Derudover kan du jo øge dine chancer ved at søge på alle universiteterne.
Jeg håber mit svar hjalp :slight_smile:


#5

Jeg kan se det er en lidt gammel tråd, men hvis der stadig skulle være interesserede læsere, kan jeg berette om min egen historie.

Jeg startede på 3. semester på KU, alene med en på 1,5 år. Det var ikke lutter lagkage, eller flotte 12-taller, men det gik, og det hjalp mig gevaldigt at jeg var på det såkaldte “ollekollehold”. Jeg fandt et par læsemakkere der havde samme begrænsninger som jeg. Fx var det jo ikke muligt for mig at læse på Panum til langt ud på aftenen. Desuden var det sociale på holdet også et andet end på mit stamhold, hvor rigtig meget gik op i fredagsbar og øl i solen efter forelæsningerne.

Nu starter jeg på 12. semester, har fået en unge mere, og en fantastisk mand ( min ene læsemakker :wink: )

Jeg vil sige. hvis du ikke kan slippe drømmen, og det er det du vil. Så skal du bare gøre det. Der var masser på mit hold, med børn, med og uden mænd, og de aller fleste er kommet fint igennem :slight_smile:


#6

Hej Sofie,

Tusind tak for dit svar! Har netop håbet på at høre fra nogen som også var over 30 da de startede og som også havde børn. Dejligt at høre, at du er så langt nu og oveni købet har fået endnu en lille :wink:

Jeg er droppet ud af min kandidatuddannelse og er i gang med sommersupplering i matematik. Jeg skal videre supplere med fysik og kemi inden jeg søger ind på medicin til marts.

Har du mon haft tid til at arbejde ved siden af studiet mens du var alene med din datter?

Mvh. Benedikte


#7

Stærkt :muscle:

Det var ikke meget arbejde det blev til, jeg tog nogen FADL vagter mens min datter var hos sin far. men jeg havde også masser af SU og en billig bolig. Der er rigtig mange der har et faststudie job ved siden af :slight_smile:


#8

Jeg er 34 og har næsten lige fået besked om optagelse.

Jeg bliver 35 inden studiestart

Jeg og beslutning om endelig at springe ud i det her i 2014 og blev færdig med HF i 2016 og nu er jeg så optaget i 2018.

Det er en periode på 4 år og jeg blev 31 da jeg startede på HF.

Så jeg bliver en af de ældre, men kan høre at jeg ikke bliver den eneste.


#9

Fantastisk! Tillykke med optagelsen!

Det hjælper virkeligt på motivationen at høre sådan noget, når man sidder her og er ved at rive håret ud over turbokurset i matematik B niveau med snarlig eksamen :wink:

Skal du arbejde ved siden af sutidet, eller har du nok SU klip?


#10

jeg har aldrig gået på en videregårende uddannelse før så jeg burde have intakt SU-klip

jeg havde ikke højt snit (9,1 uden bonus) så jeg har søgt via kvote 2 - jeg har søgt 3 gange

jeg har dog lavet forskellige ting således jeg kunne komme ind i de to år der er gået fra jeg blev student til jeg blev optaget på AAU

jeg har været til uni-test og aldrig kommet videre en del 1 og jeg har skrevet motiveret ansøgninger til KU uden at komme igennem

jeg har en SOSU-hjælper uddannelse som jeg har brugt til at skaffe mig relevant erhvers-erfarring samt jeg har opgraderet karakteren i 2 af de 5 adgangsfag fra 7,8 til 9,1

så for et år siden begyndte jeg at opgradere karakterene ved at tage det år på VUC samt arbejde rundt omkring skoletimerne så jeg var på omkring 40 timer gennemsnitlig pr. uge

og nu står jeg så med en optagelse - så bemærk - får du ikke snittet og klarer du ikke UNI-testene så skal der arbejdes for at komme ind