Hej alle!
Jeg bliver færdig med min bachelor på AU til sommer, og går nu med planerne om at prøve mig selv af på andre områder. Gik direkte fra gymnasiet til uni, så det er for mig ved at være tiltrængt. Vil gerne søge ind til forsvaret, hvor tiden må vise, hvor længe jeg fortsætter der. Ser det som en sandsynlighed, at jeg overskrider mine 3 års retskrav en smule, og vil derfor høre, om nogle af jer har erfaringer med dette og den efterfølgende optagelse på kandidaten? Studievejledningen skriver blot, at det vil være en individuel vurdering om man kan få merit for bacheloren. Kunne derfor rigtig godt bruge andres erfaring på området, også fra andre universiteter.
Mvh.