Erfaringer om klinik

Hej
Jeg er kandidatstuderende på AU og lige begyndt i klinik.
Jeg har, både inden jeg kom ind på studiet og i løbet af bacheloren, haft mange tanker om og frygt for, hvordan klinik nu mon skulle blive. Nogle gange så meget at det næsten har været årsag nok i sig selv til at droppe ud.
Jeg søgte ikke medicin, fordi jeg havde et brændende ønske om at være læge, men fordi jeg synes alt vedrørende kroppen er super spændende. Også så meget at jeg (næsten) ikke har haft kedelige fag eller emner på studiet.

Jeg kunne skrive en lang smøre om alt det her og mine egne tanker, men det, jeg egentlig ønsker er bare at høre, om andre også har haft deres tvivl, søvnløse nætter og angst omkring klinik? Det er altid så dejligt, når man finder ud af, at man ikke er alene.

Mvh. nervøs og forventningsfuld kommende læge

Hejsa! Nu er jeg ikke helt så langt i uddannelsen, men startede også grundet en interesse for kroppen og mindre for selve læge-arbejdet. Jeg kan godt relatere til din nervøsitet omkring at skulle i klinik, men jeg tænker at du/vi langt fra er de eneste. Selv hvis man sad med en ekstraordinær passion for patientkontakt kunne jeg forestille mig, at man ville være nervøs første gang man skal ud og prøve noget nyt.
Men min tankegang er at det hele nok skal gå, og at de helt sikkert at gode til at tage imod os derude og er vant til nervøse medicinstuderende! :blush: