Esklusivaftale?

Jeg vil ikke starte en “for og imod FaDL-debat”, det vil jeg lige understrege fra start af.
Kommentarer som “så lad være at søge job dér” er derfor ikke specielt relevante :wink: , det er et generelt spørgsmål.

To the point: For at arbejde for FaDL’s Vagtbureau skal man være medlem af FaDL… Er det ikke en (nu ulovlig) esklusivaftale?
Vagtbureauet er nu en gang et firma og FaDL en fagforening. Da firmaet sætter krav om at dets ansatte skal være i en bestemt fagforening, må det da være at karakterisere som en esklusivaftale eller er jeg helt gal på den?

Kom bare til at filosofere lidt over det for noget tid siden

Mvh,
Deb

Ret mig hvis jeg tager fejl, men er kravet ikke at man skal have FADL kurset, og ikke at man skal være medlem?

Hvis vagtbureauet så kun ansætter folk med et bestemt kursus på CV’et, og FADL er de eneste som udbyder dette kursus, har man vel i praksis en eksklusivaftale, selv om man tillader vagtbureauets ansatte at organisere sig frit når først de har taget FADL-kurset?

Dunno, men det kunne da være sjovt at finde ud af…
Er der ikke en FADL-mand/kvinde herinde der kan opklare det? Er efterhånden ved at blive en besættelse for mig :wink:
Jeg vil bestemt mene det er en esklusivaftale, med det meget spinkle juridske kendskab jeg har til området.
Har ikke tidligere hørt, at man har ret til frit at organisere sig efter ansættelse, men det er måske fordi de fleste bare bliver hængende hos FADL?
Men synes den er svær, hvis man gerne må organisere sig frit, for der er jo flere andre arbejdsgivere der kræver et bestemt kursus/uddannelse der kun udbydes ét sted. Forskellen er så, at kursusudbyderen i dette tilfælde er en fagforening…

Aye, vi må have et klogt hoved indover, gerne en FADL-kyndig eller måske en med bedre juridiske kundskaber end jeg :wink:

Har også selv haft det lidt svært med reglen om at man skal være medlem af FADL for at tage vagter. Men det er vel egentlig logisk nok - FADL ejer vagtbureaet, og yder, som en service til sine medlemmer, at de kan få gode vagter til en god løn gennem dette. Der er ingen der er tvunget til at være medlem af FADL, man kan i så fald blot ikke få anvist vagter gennem vagtbureauet, men sagtens arbejde på hospitalerne.

Man skal også holde sig for øje, at man, når man har FADL-vagt, ifølge overenskomsten ikke er ansat af vagtbureauet, men derimod direkte af afdelingen, og blot har fået anvist arbejdet fra vagtbureauet.

  • Mikkel

Tak Mikkel, men lyder nu stadig lidt skummelt… Hvem udbetaler løn? Afdelingen eller vagtbureauet?
Jeg har forstået, at det er Vagtbureauet der gør det? Og så kan man vel være ansat alt det man vil på afdelingen iflg. overenskomsten, men hvis Vagtbureauet aflønner, er de vel den reelle arbejdsgiver? Arbejdsgiveren er vel den der udbetaler lønnen til arbejdstageren?

Jeg er ikke inde i det arbejdsretslige… fik det selv forklaret på denne måde. I overenskomsten står der vist også noget med, at vagtbureauet opkræver lønnen fra afdelingen eller sådan noget. Jeg ved ikke om det holder i ‘arbejdsretten’, men som sagt, så er det sådan jeg har fået det forklaret af nogle der er klogere på området end mig… :slight_smile:

  • Mikkel

Du skal have tak Mikkel, jeg er da kommet et stykke videre i min forståelse af det… Nu skal jeg bare have fingre i overenskomsten.
Kan jo dårligt sætte min egen fagforening til at undersøge når jeg ikke er ansat i Vagtbureauet :wink:

Mvh,
Deb

Hejsa,

Du finder overenskomsten (med Amtrådsforeningen) for FADL-vagter her:
http://www.fadl.dk/fadldk/loen-og-overe … renskomst/

Men det er helt rigtigt som Mikkel siger, at FADLs Vagtbureauer blot anviser arbejde på vegne af hospitalerne, og ikke selv fungerer som arbejdsgiver. I overenskomsten kan du også læse at hospitalerne fx uddelegerer arbejdet med at udfærdige ansættelsesbreve til Vagtbureauerne.

Så humlen er at der intet krav er om at være medlem af FADL for at arbejde på en hospitalsafdeling som lægestuderende. Hospitalerne stiller dog selvfølgelig nogle krav til dem der kunne finde på at være interesseret i at arbejde et sådant sted - bl.a. at man er akkrediteret og derigennem har fået kurser i brandslukning og hjertestopsbehandling, og at man løbende følger op på disse kurser. De krav vil du nok umiddelbart have svært ved at leve op til på egen hånd. (og heller ikke med Scandiavikars hjælp, efter hvad man hører fra afdelingerne)

Til slut er det måske meget relevant at nævne, at du som medlem af FADL ikke må arbejde gennem andre vikarbureauer der er i konkurrence med det arbejde, der udbydes gennem FADLs Vagtbureauer. Det er faktisk en af de eneste ting, der medfører udsmidning af foreningen. Det kan godt være det lyder lidt surt, men reelt at man jo så med til at ødelægge grundlaget for fremtidens FADL-vagter.

Hilsen,
Morten
FADL

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det lyder som en meget kreativ måde at undgå at komme i karambolage med de nye afgørelser omkring esklusivaftalerne?
FADL/Vagtbureauet forestår alt det praktiske, men på papiret er det afdelingerne der er arbejdsgiver hvis jeg har forstået dig ret?
Jeg vil prøve at tygge mig igennem overenskomsten i aften, mange tak for linket.

Du har dog helt og aldeles ret i, at det er svært at bevise kunnen mv. overfor afdelingerne, men dog kan det lade sig gøre.
Scandiavikar har jeg intet godt at sige om, så så langt er vi enige :wink:

Som sagt ønsker jeg ikke en “for og imod FADL”-diskussion, da det egentlig ikke er relevant her, det vil jeg gerne understrege endnu en gang :wink:

Mvh,
Deb

Kreativ… tja… Sådan har Vagtbureauet i København fungeret siden 1964, så hvis det skulle være rigtigt, så har de gamle FADL’ere i hvert fald - for en gangs skyld - været pænt fremadskuende… :wink:

Ej, … det handler også lidt om idéen bag Vagtbureauet. Reelt set er det jo bundet meget tæt sammen med Amtrådsforeningen (og nu Danske Regioner), som jo godkender både budget og regnskab. Hvis Vagtbureauet giver overskud, går pengene tilbage til hospitalerne, og hvis der er underskud, dækker hospitalerne også det. Så på mange punkter er Vagtbureauet specielt, og falder derfor ikke ind i de normale “kasser”.

… og det er helt rigtigt at man selvfølgelig godt selv kan bevise hvad man har af kompetencer over for den individuelle afdeling. Forsøgte blot at pointere at der er forskel på “eksklusivitet” og “svært at få arbejde på hospitalerne som menigmand”.

– Morten

I kan jo læse her hvor det blev diskuteret sidste gang

http://www.studmed.dk/viewtopic.php?f=4 … =eksklusiv

Tak for linket - havde rent faktisk søgt uden at finde :wink:
Og tænk sig en gang, jeg havde troede jeg gik rundt med en original idé/problemstilling :wink:

Men for pokker der er meget at sætte sig ind i.
Morten - du nævner Vagtbureauets overskud/underskud… Hvad tjener de helt præcist penge på? Det kan han jo have god relevans ift. Vagtbureauets rolle… Der kan godt stå én ting i en overenskomst, hvis praksis faktisk er en anden, kan det underkendes ved en domstol. Anyways, jeg har for et par dage siden kontaktet min egen fagforening (Krifa)m netop for at få undersøgt det faktum. Nu får vi se om det bliver til noget eller om jeg skal klappe kaje :wink: Jeg bliver ringet op i morgen, af en af deres faglige konsulenter. Skal nok give videre besked.

Tak for jeres input.