Et hurtigt spørgsmål om forskningsår i København


#1

I Århus slås mange forskningsår op som en slags stillingsannoncer i medicinerbladet Acuta, hvorefter man kontakter den afdeling, hvor forskningsåret skal foregå. Er der i København noget, der svarer til dette system? Altså et centralt sted, hvor man kan finde oplysninger om forskningsår? Eller hvordan fungerer det derovre?

Jeg spørger på vegne af en udenlandsk studerende.


#2

Tjek følgende link:

http://www.sund.ku.dk/studieinfo/uddann … efault.htm


#3

Hej
Jeg var selv studerende i Århus og har nu lavet forskningsår i København. I Århus er der en mere struktureret tilgang til forskningsåret m opslag og deslige. Til gengæld er det mit klare indtryk at hvis man henvender sig til en afdeling i KBH, stort set hvorsomhelst, kan man henvende sig og de vil så sige hvad de har af projekter. Jeg har set nogle opslag fra folkesundhedsvidenskab, men ellers ikke nogen centrale bud.
Sofie


#4

Hej Sofie,
Har du fået en stilling som scholarstip iforb med dit forskningsår? Og det forskningsår - er det det som linket foroven henviser til - altså med afsluttende eksamen osv? Jeg er nemlig selv interesseret i det, men det virker ikke som om særlig mange afd kender det, eller har den fornødne pengesum til selve stipendiet. Vil du fortælle hvordan du har grebet det an?


#5

Hej
Jeg havde et valgfrit klinisk ophold på afdelingen og blev grebet af stemningen - havde længe tænkt på “måske at lave lidt forskning” men såmænd ikke dybere end det. Så gik jeg ind på en af overlægernes kontor og spurgte helt simpelt om “ikke de kunne bruge en student til noget” - og aftalen blev at de ville formulere et projekt for mig og søge et stipendium hos HS Forskningsråd. Jeg understregede flere gange at min præformerede viden på området var til at overse - og det var de ikke et øjeblik bekymrede for.
Linket henviser til en ekstra indskrivning som prægraduat forskningsårsstuderende, der er din “sikring” ifald du ikke skulle få publiceret noget i løbet af året - det kan godt være ganske svært både at blive introduceret til forskningsverdenen og havne i et projekt der har relevans og glider forholdsvis let. Men ved en indskrivning som forskningsårsstuderende forpligter både du og vejleder sig overfor universitetet til at indlevere “Et eller andet” som du så vil kunne blive eksamineret i. Det er ikke noget problem.
Selvom den afdeling du måtte kontakte umiddelbart ikke kender til mulighederne for at søge penge er det forholdsvist enkelt.
Din vejleder skal søge på vegne af dig og der er flere muligheder: Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, HS forskningsråd og vist også nogle få på selve Universitetet. Og i modsætning til PhD stipendierne sidder de rimelig løst.
Held og lykke med det - og hvis der er andet kan du skrive til mig på sofiem@rh.dk
Sofie